Kommunikation og Sprog taler kommunikatørernes sag og arbejder for medlemmernes faglige position på arbejdsmarkedet.
Her på siden kan du læse om vores fagpolitiske mærkesager, du kan følge med i de emner, vi har fokus på i kommunikationspolitisk udvalg, og du kan se, hvad KS mener om aktuelle problemstillinger
at kommunikationsfagets og kommunikatørernes værdiskabelse bliver anerkendt på arbejdspladsen og i samfundet
det kloge fællesskab og en stærk faglig solidaritet, hvor vi støtter, hjælper og fremmer hinandens arbejde
at kommunikationsfaget bliver hørt i debatten, og at det synliggøres hvordan fagområdet påvirkes og udvikler sig på baggrund af politiske, samfunds- og uddannelsesmæssige tendenser
Digitale værktøjer og ny teknologi er en del af kommunikatørens hverdag. Brug af data og teknologi har ændret faget, blandt andet fordi kommunikationens effekt nemmere kan måles. Brug af data og teknologi kræver særlige kompetencer, og derfor mener KS, at kommunikatører bør have værktøjer, uddannelse og retningslinjer, så de i endnu højere grad kan rumme den digitale del af kommunikationspaletten.
De mest eftertragtede kompetencer hos kommunikatører i dag er med stor sandsynlighed ikke de mest efterspurgt om nogle år. Hvad gør man som kommunikatør for fortsat at være en eftertragtet ressource? For kommunikatørerne betyder det blandt andet, at det bliver vigtigere, at den faglige værktøjskasse udvikler sig, så den favner både specialister og generalister indenfor strategi, rådgivning, formidling og analyse. Desuden skal kompetencerne løbende opdateres og holdes ved lige.
Kommunikation er en vigtig del af det at drive en forretning, da faget er med til at binde de forskellige fagligheder og afdelinger sammen i forretningen. Kommunikatørens værdi anerkendes dog ikke altid, hvilket kan smitte af på den faglige stolthed og troen på egne evner hos kommunikatørerne. I KS vil vi gerne skabe en diskurs som taler for kommunikationsfaget som et fag, der er uundværligt i enhver forretning, og at kommunikation er noget, man er uddannet til at kunne udføre.
Hvor starter og slutter man, når det moderne arbejdsliv skal defineres? Som Frederic LaLoux beskriver det i bogen Fremtidens Organisationer tager menneskeheden nogle gange et spring i sin udvikling. Og når det kommer til måden, vi strukturerer og indretter vores arbejdsliv på, synes vi at befinde os i en af disse overgangsperioder, hvor det gamle er begyndt at bryde sammen, mens det nye endnu ikke har taget endelig form.
De studerende, der i dag går på en bacheloruddannelse, og som er blevet forsinket, fordi de for eksempel har investeret i et studierelevant udlandsophold eller arbejde, bliver også ramt af politikernes beslutning om at sløjfe det fleksible, sjette SU-år, for den bliver nemlig indført med tilbagevirkende kraft. ”Helt urimeligt, for mange studerende risikerer jo at stå uden SU til at færdiggøre deres uddannelse,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.
Så blev det 2024, og jeg havde dårligt sat mig tilbage på pinden, før en af KS’ medarbejdere sendte mig en mail med ordene: prøv lige at tjekke Jonathan Spangs nytårsudgave af Tæt på Sandheden.