Spil dig til dit drømmejob

/files/assets/news/pernille-sonne-profil.jpg
9. februar 2023
Af Marianne Greve Jensen

Savner du et motivationsboost i din jobsøgning? Så er KS nye kursus Jobmissionen - Gamificér din jobsøgning måske noget for dig. Især hvis du har lyst til at afprøve alternative tilgange til at søge job.

Et helt nyt jobsøgningskursus i KS giver dig en introduktion til spil og gamification, og hvordan disse værktøjer kan bruges aktivt i din jobsøgning og til vedligeholdelse og udvidelse af dit professionelle netværk. Vi har samlet en række tips til dig, som er nyuddannet.

På kurset definerer vi din overordnede mission, designer tilhørende mini-missioner og såkaldte boosters. Boosters, som er et af de stærkeste værktøjer i en spildesigners værktøjskasse, hjælper dig med at overkomme udfordringer. Du får en metode til systematisk at samle og aktivere boosters, der kan hjælpe dig i din hverdag med jobsøgning og netværk. Du lærer at identificere og finde strategier til at bekæmpe de såkaldte superskurke, som findes i dit liv, og som måske blokerer din vej til drømmejobbet.

Resultatet af kurset er en udførlig spilleplade, der skaber overblik over dine mål, dine boosters og dine superskurke - et værktøj som du aktivt kan bruge i din hverdag.

Kurset er en kombination af øvelser og oplæg og kursusholder Pernille Sonne (billedet) er spildesigner og har designet spil og gamifications til skoler, virksomheder og organisationer. Pernilles mission er at tage de psykologiske styrker, som vi naturligt bruger i spil og bringe dem ind i den virkelige verden. Senest har hun designet Jobmissionen - et gamificeret jobsøgningsforløb, som gør jobsøgning sjovt, motiverende og succesfuldt.

Kurset foregår torsdag den 2. marts kl 9.30 – 12.30 hos KS i København.

Meld dig til her

Når du, gennem en gamificéret jobsøgning, er blevet kaldt til jobsamtale, så husk lige at orienter dig om, hvilke ting du IKKE bør gøre til en jobsamtale.

Læs vores svar på 8 typiske spørgsmål, som vi oplever at mange nyuddannede står med.

KS

Frivilligdagen 2023: Kommunikationsfolket i en verden fuld af opgaver

Mere end 40 frivillige fra alle dele af KS dukkede op til en dag fuld af oplæg, workshops og networking til Frivilligdagen den 18. marts 2023. Se billeder fra og hør om de frivilliges dag i artiklen her.

KS

KS Prisen 2023: Når frivillige kræfter gør en forskel for K-branchen

Kommunikation og Sprog uddeler hvert år KS Prisen til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for at synliggøre KS eller KS’ernes faglighed. I år går prisen til en flok KS’ere, der har gjort noget særligt for kommunikationsfolk, der arbejder alene i deres organisation.

CV og ansøgning

Arbejdspladskultur er vigtigt: Sådan finder du ud af om den passer til dig

KS Karrierekonsulenter kommer her med 5 bud på, hvad du kan spørge om til jobsamtalen for at få indblik i arbejdspladskulturen. At trives i et job er nemlig andet og mere end blot at have fede arbejdsopgaver. Kulturen og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen kan have stor betydning for, hvor glad man er for at gå på arbejde og ikke mindst, hvor godt man lykkes i arbejdet.

Edit page