/files/assets/nyuddannede-pa-vej.PNG

Nyuddannet - KS hjælper dig

Vi kan hjælpe dig med at præcisere din faglighed, så du hurtigere får dit første job.

Er du allerede i job, kan du her finde gode råd til faglig og personlig succes.


Sådan hjælper vi dig som nyuddannet

Overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet kan føles udfordrende og usikker. Mange bekymringer om, hvordan man bedst muligt kommer i gang med karrieren. Find hjælp til din situation her:
Bliv medlem

Gratis medlemskab

Optimer din ansøgning som nyuddannet

At skrive en god ansøgning kan være afgørende for, hvornår du lander dit første job som nyuddannet.

Det er vigtigt at tilpasse din ansøgning til den specifikke stilling og virksomhed, du ansøger hos.

Brug derfor tid på at læse jobopslaget grundigt igennem så du er sikker på, at du forstår, hvilke kvalifikationer og kompetencer, de efterspørger.

Fremhæv herefter disse kompetencer og kvalifikationer i din ansøgning og forklar dem, hvordan du kan bidrage til virksomheden.

Husk også at fremhæve dine stærke sider og tidligere erfaringer, og sæt dem altid i relation til det job, du søger.

Læs mange flere tips til at skrive den gode ansøgning som nyuddannet her

Lav et stærkt CV som nyuddannet

Dit CV er dit visitkort, og det skal vise dine færdigheder og erfaringer på en overskuelig måde.

Som nyuddannet er det ikke altid du har meget erfaring at vise frem, men du kan stadig fremhæve dine kompetencer fra studiet.

Husk at inkludere relevante kurser, projekter og frivilligt arbejde. Brug også en klar og enkel struktur, så det er nemt for arbejdsgiveren at læse, forstå og overskue dit CV. Her giver vi dig gode råd til lave et godt CV som nyuddannet.

En god elevatortale er vigtig, når du søger job som nyuddannet

Når du søger job som nyuddannet, kræver det ofte at du er mere proaktiv. '

Uanset om du skal til jobsamtale, netværksarrangement eller får en kaffeaftale, er det vigtigt at kunne præsentere sig selv præcist og professionelt.

En stærk elevatortale kan åbne op for mange muligheder, og derfor anbefaler vi at du læser denne artikel om den gode elevatortale.

Eksempel på CV og ansøgning for nyuddannede

Som nyuddannet, er det vigtigt at få lavet et godt CV og en god ansøgning fra start. Vi lavet disse guides, som du kan bruge som eksempel på det gode CV og den gode ansøgning.

Når du har en god base for de ting, du sender ud til virksomheder, handler det om at tilpasse dem de specifikke krav de individuelle jobs kræver.


Der kan være mange ting, der skal dannes overblik over, når man er færdiguddannet. Alt fra det praktiske som dagpenge, til din egen kompetenceafklaring. Vi har samlet 8 gode råd til dig, så du får den bedste periode som nyuddannet jobsøgende

Bliv medlem

Gratis medlemskab

Edit page