I morges fik alle KS’ere, som er registreret med en offentlig arbejdsgiver, en mail med link til urafstemningen om OK24.
KS’ hovedbestyrelse anbefaler et JA. Hvorfor kan du læse om her. Men det allervigtigste er, hvad du synes. Det er nemlig dine løn- og ansættelsesvilkår som offentligt ansat, der er blevet forhandlet om.
Så vi håber meget, at du vil bruge det minut, det tager at stemme. Det gør du via det link, som du har modtaget med mailen. Du kan dog også stemme med MitID. Du stemmer med dit MitID her.
Afstemningen er åben nu og indtil onsdag den 10. april kl. 23.59. Men stem gerne med det samme 😉
Hvis du er i tvivl om, hvad du stemmer om og hvad forhandlingsresultatet betyder for dig, er der flere veje til hurtigt at få overblikket:
Du kan deltage i et af vores tre webinarer om OK24: onsdag den 19. marts, fredag den 5. april og tirsdag den 9. april.
Du kan på hjemmesiden læse en kort gennemgang af, hvad der er aftalt:
For dig, der er ansat i staten
For dig, der er ansat i en kommune
For dig, der er ansat i en region
Via de ovenstående sider kan du også finde alle aftaleresultaterne.
Har du spørgsmål til eller udfordringer med at afgive din stemme, er du velkommen til at kontakte sekretariatet: jsu@kommunikationogsprog.dk.