Synes du, at vi har indrettet os hensigtsmæssigt i forhold til det arbejde, vi skal udføre?
Arbejdstid er blevet som en harmonika, man hiver ud (ekstensiverer) eller presser sammen (intensiverer), og vi holder aldrig helt op med at arbejde. Hjernen belastes ca. dobbelt så meget i dag som for 30 år siden.
Både kreativitet og fordybelse er krævet af os som vidensarbejdere, og den slags tænkearbejde kræver kognitiv kapacitet og tid.
Men fordybelsen kan ikke optimeres. Kommer du ud af dit koncentrerede arbejdsflow, tager det 23 minutter at komme tilbage til samme fordybelse efter en afbrydelse.
Og vi bliver afbrudt - af os selv og andre pga. notifikationer, e-mails, opkald, snak, forespørgsler, Aula(!) etc. 70% af vidensarbejdere oplever ikke en eneste uforstyrret time om ugen. Ikke en eneste.
Så hvordan kan man sikre den mentale kapacitet, koncentrationen og ikke mindst pauserne i løbet af den intense arbejdsdag, de fleste vidensarbejdere som oftest har?
Der kræver en større og ambitiøs samtale
Vores måde at indrette os på resulterer i dårligere arbejdsliv, udbrændthed, og arbejdsrelateret stress. 55 mia. skal det koste os… Man skulle synes, at pengene kunne bruges bedre. Og i hvert fald hellere på forebyggelse end på symptombehandling, når problemet er opstået.
De lange sygemeldinger eller drastiske ”jeg står af hamsterhjulet og flytter til en ø”-løsninger bliver individets overlevelsesstrategi i et ubæredygtigt arbejdsliv-set-up. Det holder ikke i længden.
Som fagforening har vi en rolle at spille.
Der er en større samtale om fælles ansvar og nye løsninger, som vi skal (blive ved med at) have blandt arbejdsmarkedets parter. Der skal flere diskussioner og visioner til for at sætte de standarder eller hegnspæle, der skal definere arbejdsmarkedet fremadrettet – for vi skal kunne holde til det i længden.
Det er komplekst og tager tid at udvikle fremtidens arbejdsmarked. Så vi skylder vores medlemmer grundigt at forholde os til, hvordan vores arbejdsliv skal se ud om 5 -10 – 20 år.
Og vi skal være ambitiøse. Både når vi stiller krav om opgør med arbejdspres og ukontrollabelt merarbejde ved forhandlingsbordet til OK-forhandlinger, men også i et større perspektiv i arbejdet med at styrke gode arbejdsvilkår og rammer, som kan være med til at gøre fremtidens arbejdspladser mere attraktive og langtidsholdbare.