Det er et hyppigt spørgsmål i karriererådgivningen, om det er muligt at skifte mellem det offentlige og det private. Ja, det er det. Og skiftet bliver lettere, hvis du er klar over, hvad der karakteriserer de to sektorer.
KS karriererådgivere har skitseret 4 punkter, hvor det offentlige og private adskiller sig. Vær opmærksom på, at vi maler med den brede pensel. Landbokommunen er ikke det samme som Statsministeriet, og Mærsk er ikke det samme som en lille start-up IT-virksomhed.
1. Det økonomiske mulighedsrum
Overordnet set kan den private virksomhed investere, mens den offentlige organisation har et rammebudget, der skal overholdes. Som medarbejder i en offentlige organisation kan det betyde, at selv gode idéer kan blive bundet af de økonomiske begrænsninger og politiske prioriteringer. Mens der i en privat virksomhed kan være større risikovillighed, men også et behov for konkrete resultater.
2. Succeskriterier
I det offentlige vil du møde begrebet “god forvaltningsskik”. Det betyder, at dit arbejde er underlagt en serie af kvalitetstjek og et finmasket regelsæt. Vær opmærksom på, at dit arbejde skal være eksemplarisk og som udgangspunkt skal det kunne tåle en borgers eller journalists ønske om aktindsigt. Tilsvarende vil du oftere i det private blive mødt med ”on time is better than perfect”. At produktionskrav og tempo kan betyde, at der skal høvles nogle hjørner.
Vær opmærksom på, at der kan være stor variation. Fx er medicinalbranchen stærkt reguleret, og tidsstyring er velkendt i sundhedssektoren.
3. Beslutningsprocessen
I det private foregår den ofte i direktionen bag lukkede døre, hvor der er et tydeligt blik på aktionærerne og bestyrelsen og et fokus på økonomisk overskud og markedsandele. Som medarbejder bliver man typisk informeret relativt sent i processen, som derfor kan føles effektiv, til tider lidt overrumplende.
I det offentlige er der et mere komplekst samspil mellem politisk ledelse og forvaltning. Til tider i spændingsfeltet mellem EU, nationalt og lokalt. Processen er langt mere transparent og foregår både til møder og i det offentlige rum. Den kan føles langsommere, alene fordi et emne er dagsordenen i længere tid.
4. Den “gode” beslutning
Fundamentet for den private virksomhed er sorte tal på bundlinjen. Hvis en forretning ikke er rentabel, findes den ikke. Modsat opererer den offentlige organisation med en serie af succeskriterier, som spænder vidt. Det er alt fra den siddende politiske beslutningstager, ambitionen om borgerhensyn, eller overholdelsen af den givne økonomiske ramme.
Den kompleksitet kan give en række udfordringer, da der skal findes en balance mellem mange forskellige hensyn. Modellen for den private virksomhed kan modsat betyde, at ellers fornuftige idéer og tiltag skrottes, hvis de ikke kan garantere økonomisk overskud.