Særskilte lønstigninger

Der er aftalt et nyt tillæg for special- og chefkonsulenter i departementer. Tillægget udgør kr. 1.932 om måneden + pension (1. oktober 2023-niveau). Tillægget ydes med virkning fra 1. april 2025. Der er også aftalt særlige lønstigninger for specifikke grupper af videnskabeligt personale på nogle uddannelsesinstitutioner. Hvilke kan du se i Akademikernes forligstekst .

Pensionsprocenten stiger 1. april 2025 med 0,97 %-point således, at pensionsbidraget udgør 18,07 %. Dette dækker basisløn og lokalt aftalte tillæg. Oppebærer du rådighedstillæg, stiger pensionsprocenten af dette tillæg ikke (uændret 12,5 %). Grænsen for hvor meget du kan vælge at få udbetalt som løn i stedet for indbetalt til pension (eller få indbetalt til den nye opsparingskonto) sænkes til 15 %. Dette har virkning fra 1. april 2025. Det betyder altså, at fra 1. april 2025 kan du vælge at få op til 3,07 % enten udbetalt som løn eller indbetalt på opsparingskontoen. Det er også aftalt, at du har ret til at få indbetalt et ekstra pensionsbidrag. Du vælger selv hvor meget (angivet enten i % af lønnen eller i kroner). Du skal selv kontakte din arbejdsgiver herom. Ændringen har virkning fra 1. april 2024.

Forhøjet ferietillæg (særlig feriegodtgørelse)

Ferietillægget, som udbetales med hhv. maj- og augustlønnen, forhøjes med virkning fra 1. april 2024 fra 1,5 % til 2,02 %. Forhøjelsen omfatter udbetalingen af Store Bededagskompensationen på 0,45 %, som derfor også ophører som løbende udbetaling.

Sammenhængen med det private arbejdsmarked (reguleringsordning og lønindeks)

Der er enighed mellem Finansministeriet (som er den statslige arbejdsgiverpart) og fagforeningerne om, at det offentlige arbejdsmarked hverken skal være lønførende eller sakke bagud. Men at lønudviklingen skal være parallel. Dette sikres i praksis af den såkaldte reguleringsordning. Det er en ordning, som aftales som en del af det samlede overenskomstforlig, og som ”ser” på lønudviklingen i hhv. i staten og den private sektor. Løber lønudviklingen i det private fra det statslige, sikrer reguleringsordningen, at der ydes ekstra lønstigninger til de statsansatte oveni de aftalte lønstigninger. Og forholder det sig omvendt, så trækkes der fra i de aftalte lønstigninger. Reguleringsordningen bygger på et lønindeks, som Danmarks Statistik udarbejder. Her har det været vores opfattelse, at det indeks, som man brugte (det såkaldt implicitte indeks), ikke var det mest retvisende. Et mere retvisende indeks er det såkaldte standardberegnede indeks, som er et nyere indeks fra Danmarks Statistik. Der er opnået enighed om, at reguleringsordningen – fra 2025 – baserer sig på det standardberegnede indeks. Det er forventningen, at skiftet – alt andet lige – vil medføre højere udmøntninger fra reguleringsordningen fremadrettet.

Med virkning for bør født/modtaget den 1. april 2024 eller senere, er der aftalt følgende forbedringer: Perioden med øremærkede uger med fuld løn efter fødslen til fædre/medmødre udvides med tre uger. Dermed er der ligestilling mellem mor og far/medmor, som begge har 10 øremærkede uger med fuld løn i perioden efter den 10. uge efter fødslen. Der er uændret ret til 10 ugers orlov med løn efter fødslen til moren, 2 ugers orlov med løn for faren/medmoderen og 6 uger til fordeling. Det er også uændret således, at hvis moren holder orlov med løn i 25/26 uger efter fødslen, så vil der i 25.-26. uge blive udbetalt såkaldt differenceløn, hvis arbejdsgiver ikke modtager refusion af barselsdagpenge (dvs. ordinær løn minus det beløb, som barselsdagpengene ville have udgjort). Flerlingeforældre (tvillinger eller flere) får ret til hver yderligere 13 uger med fuld løn efter fødsel. Dette er under forudsætning af, at loven, som giver ret til ekstra barselsdagpenge (også) til tvillingeforældre vedtages. Efter planen skal loven 3. behandles den 19. marts 2024. Soloforældre (forældre, hvor barnet kun har én forældre på fødselstidspunktet) får ret til yderligere 10 uger med fuld løn. Det samme gælder for adoptanter, når barnet kun har én forældre på tidspunktet for modtagelsen.

Med virkning fra 1. april 2025 får du som noget helt nyt mulighed for at få noget af pensionsbidraget indbetalt på en såkaldt Opsparingskonto. Opsparingskontoen er en særlig konto i det pensionsselskab, som din pension i forvejen indbetales til. Opsparingskontoen er tænkt til, at du kan spare op til pauser i arbejdslivet. Det kan for eksempel være til orlovsperioder uden løn i forbindelse med længerevarende efteruddannelse eller til pauser mellem to jobs. Eller med andre ord at skabe fleksibilitet i dit arbejdsliv. Der er ikke på forhånd lagt begrænsninger for, hvad du vil kunne hæve pengene til. Det, du kan vælge at få indbetalt til opsparingskontoen, er den del af pensionsbidraget, som ligger over 15 %. Det vil sige den del, som du også kan vælge (helt eller delvist) at få udbetalt som løn. Du vælger helt selv, om du ønsker penge indbetalt til opsparingskontoen. Vil du gerne det, skal du fortælle din arbejdsgiver, at du vil benytte muligheden (og hvor meget af den valgfrie indbetaling til pension, du ønsker indbetalt). Et valg gælder som minimum for et år ad gangen. Så sørger din arbejdsgiver for indbetalingen (efter fratræk af skat). Når du vil have penge udbetalt, skal du kontakte pensionsselskabet.

Med virkning fra 1. maj 2025 bliver der øgede mulighed for at spare frihed sammen. Hensigten hermed er at skabe øget fleksibilitet – herunder således at der kan spares frihed sammen til længere, sammenhængende frihedsperioder med løn. Der kan spares op til 15 dage sammen, og det kan komme fra en række ”kilder”, hvor de vigtigste for akademikere er følgende: Den 6. ferieuge (særlige feriedage) Afspadsering som følge af merarbejde, jf. AC-overenskomstens § 14 (dog maksimalt otte dage) Har du opsparet frihed, har du også ret til at afvikle den. Der er nærmere regler for varsling af og aftale om afviklingen. Hvis man fratræder inden opsparet frihed er afviklet, udbetales den kontant ved fratræden.

Tillidsrepræsentanter

Mange tillidsrepræsentanter dækker rigtig mange medlemmer og/eller flere forskellige arbejdspladser. Det kan gøre det svært at udføre hvervet på en god måde. Derfor er der indført en pligt for arbejdsgiver til at indgå i forhandlinger om antallet af tillidsrepræsentanter i to tilfælde, hvis der anmodes om dette: Når en institution er placeret på flere geografisk spredte lokaliteter Når tillidsrepræsentanten repræsenterer mere end 100 medarbejdere Hvis man ved denne forhandling ikke kan opnå enighed om en (ny) lokalaftale om tillidsrepræsentantstrukturen, kan de centrale parter (dvs. fx KS og Medarbejder- og kompentencestyrelsen) inddrages. Der er også aftalt ret for tillidsrepræsentanterne til at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden. Endelig er det præciseret, at i forbindelse med ny- eller genvalg skal ledelsen og tillidsrepræsentanten drøfte fordelingen af opgaver, der følger af hvervet og vedkommendes sædvanlige opgaver – herunder en reduktion i sidstnævnte.

Statens Kompetencefond fortsætter i den kommende overenskomstperiode således, at bl.a. de statsansatte KS’ere fortsat kan søge penge til kompetenceudvikling og efteruddannelse. Læs mere om kompetencefonden her Det er også aftalt, at Kompetencesekretariatets rådgivning, baseret på erfaringerne fra den foregående overenskomstperiode, skal optimeres.

Samarbejde om implementering og brug af kunstig intelligens (AI)

AI vil i de kommende år påvirke også de statslige arbejdspladser markant, og vil indebære både udfordringer og muligheder. Der er derfor enighed om, at parterne i den kommende overenskomstperiode vil fokusere på området, indsamle viden og igangsætte lokale drøftelser om AI og dens betydning på arbejdspladserne. Parterne vil også se på, om der er centrale aftaler, som skal justeres, for at understøtte dette.

Det er aftalt, at hvis der fra og med den 1. april 2024 indgås seniorordninger, som indeholder en fastholdelsesbonus, så vil fastholdelsesbonussen bliver udbetalt også selvom den ansatte (alligevel) fortsætter i ansættelsen efter det ellers aftalte fratrædelsestidspunkt.

Der er aftalt særlige grundlønsforbedringer for kontraktansatte chefer i Gruppe 1 og 2 (typisk hhv. kontor- og afdelingschefer). Lønstigningerne sker ved at bunden i det interval, som gælder for basislønnen i de to grupper, hæves. Forhøjelsen udgør ca. 10.500 kr./år + pension i Gruppe 1 og ca. 26.300 kr./år + pension i Gruppe 2.

Undervisnings- og forskningsområdet

Der er aftalt en lang række ændringer og justeringer indenfor undervisnings- og forskningsområdet for så vidt angår det videnskabelige personale. Nedenfor er nogle af de mest markante gennemgået, mens en fuldstændig oversigt findes i Akademikernes forligstekst : Timelønnet undervisning på professionshøjskoler, DMJX, erhvervsakademier mv. bliver fremover overenskomstdækket, hvor løn og vilkår før var ensidigt fastsat af arbejdsgiver Også på professionshøjskoler, DMJX, erhvervsakademier mv. er der indgået en aftale, som skal sikre en mere jævn arbejdsbelastning samt at der optages drøftelser, herunder om ændringer i opgaveporteføljen, hvis dette ikke er tilfældet Der bliver bedre muligheder for forlængelse af ansættelsen for ph.d.-studerende og forskerstuderende, hvis den pågældende bliver forsinket på grund af helt ekstraordinære og individuelle forhold, det ikke var muligt at forudse, og som ikke skyldes vedkommende selv

Forhandlingsresultaterne
-staten

Overenskomsten fornys for en 2årig periode – fra den 1. april 2024 til 31. marts 2026.

Der er fastlagt en økonomisk ramme for overenskomstfornyelsen. Lidt populært sagt, er den et udtryk for, hvad overenskomsten ”koster”. Langt de fleste penge er brugt til løn og pensionsforbedringer. Men der er også brugt penge til andre formål – for eksempel forbedrede barselsvilkår.

Den samlede ramme er på 8,8 %.

Vi har beskrevet hovedpunkterne i overenskomstfornyelsen nedenfor.

Få det fulde overblik

Vi har beskrevet hovedpunkterne i overenskomstfornyelsen på denne side. Der er dog yderligere ændringer, som du kan få ved at læse selve aftaleteksterne.

Akademikerne – aftale

Akademikerne – bilag

CFU – aftale

CFU- bilag

Løn

Lønnen er sammensat af en basisløn, tillæg som er fastsat i overenskomsten (for eksempel rådighedstillæg og adjunkttillæg) og lokalt aftalte tillæg (kvalifikations- og funktionstillæg).

Alle disse løndele reguleres med de generelle lønstigninger.

Hertil kommer, at der er aftalt særlige lønstigninger for visse grupper og/eller forhøjelser af særlige tillæg. Disse lønstigninger kommer således kun dem, som er i gruppen eller oppebærer det pågældende tillæg, til gode.

Generelle lønstigninger

Der er aftalt generelle lønstigninger tre gange i overenskomstperioden. De generelle lønstigninger består af to dele: Aftalte lønstigninger – det vil sige lønstigninger, som kan læses direkte i overenskomstresultatet, og udmøntning fra den såkaldte reguleringsordning. Denne udmøntning kender vi pr. 1. april 2024, men senere i perioden er der tale om et skøn. Den faktiske udmøntning kender vi først senere og afhænger af lønudviklingen i såvel staten som i det private (se nedenfor om sammenhængen med det private arbejdsmarked).

De generelle lønstigninger i overenskomstperioden:

	1/4 2024	1/4 2025	1/11 2025	I alt
Aftalt lønstigning	4,83 %	1,27 %	0,20 %	6,30 %
Reguleringsordning	1,06 %	0,04 %	-	1,10 %
I alt	5,89 %	1,31 %	0,20 %	7,40 %

Lønstigningerne pr. 1. april 2024 kan illustreres ved følgende eksempler på månedlige lønstigninger:

Basisløntrin 4 + rådighedstillæg: Kr. 1.831 + pension
Basisløntrin 8 + månedligt tillæg på kr. 4.000: Kr. 2.213 + pension
Specialkonsulent (basisløn nederst i intervallet): Kr. 2.565 + pension
Korrespondent + månedligt tillæg på kr. 5.000: Kr. 1.946 + pension

Lønstigningerne pr. 1. april 2024 udbetales med lønnen for april for langt de fleste - nemlig dem, hvor lønnen udbetales gennem Økonomistyrelsens lønsystem SLS. Er du ansat indenfor Forsvaret, på Folkekirkens område eller hvor lønnen udbetales gennem lønsystemet fra Silkeborg Data, udbetales lønstigningen dog først med lønnen for maj. Men så naturligvis med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024.

For så vidt angår lønstigningen pr. 1. november 2025 er det – som noget nyt – aftalt, at man i tredje kvartal 2025 vil optage forhandlinger for at se på en eventuel ubalance mellem lønudviklingen i det private og i staten. Viser det sig, at lønudviklingen i det private arbejdsmarked er trukket fra lønudviklingen i staten, vil man aftale en ekstra lønstigning pr. 1. november 2025, som altså så kommer oveni de 0,20 %. Viser det omvendte sig – altså at lønudviklingen i staten er trukket fra lønudviklingen i det private, vil man aftale en negativ udmøntning, som så trækkes fra i de 0,20 %. Måtte der være en negativ udmøntning på mere end 0,20 %, vil dette blive håndteret i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2026.

Yderligere aftaler om løn

Der er aftalt et nyt tillæg for special- og chefkonsulenter i departementer. Tillægget udgør kr. 1.932 om måneden + pension (1. oktober 2023-niveau). Tillægget ydes med virkning fra 1. april 2025.
Der er også aftalt særlige lønstigninger for specifikke grupper af videnskabeligt personale på nogle uddannelsesinstitutioner. Hvilke kan du se i Akademikernes forligstekst.
Pensionsprocenten stiger 1. april 2025 med 0,97 %-point således, at pensionsbidraget udgør 18,07 %. Dette dækker basisløn og lokalt aftalte tillæg. Oppebærer du rådighedstillæg, stiger pensionsprocenten af dette tillæg ikke (uændret 12,5 %).
Grænsen for hvor meget du kan vælge at få udbetalt som løn i stedet for indbetalt til pension (eller få indbetalt til den nye opsparingskonto) sænkes til 15 %. Dette har virkning fra 1. april 2025. Det betyder altså, at fra 1. april 2025 kan du vælge at få op til 3,07 % enten udbetalt som løn eller indbetalt på opsparingskontoen.
Det er også aftalt, at du har ret til at få indbetalt et ekstra pensionsbidrag. Du vælger selv hvor meget (angivet enten i % af lønnen eller i kroner). Du skal selv kontakte din arbejdsgiver herom. Ændringen har virkning fra 1. april 2024.
Ferietillægget, som udbetales med hhv. maj- og augustlønnen, forhøjes med virkning fra 1. april 2024 fra 1,5 % til 2,02 %. Forhøjelsen omfatter udbetalingen af Store Bededagskompensationen på 0,45 %, som derfor også ophører som løbende udbetaling.
Der er enighed mellem Finansministeriet (som er den statslige arbejdsgiverpart) og fagforeningerne om, at det offentlige arbejdsmarked hverken skal være lønførende eller sakke bagud. Men at lønudviklingen skal være parallel.
Dette sikres i praksis af den såkaldte reguleringsordning. Det er en ordning, som aftales som en del af det samlede overenskomstforlig, og som ”ser” på lønudviklingen i hhv. i staten og den private sektor. Løber lønudviklingen i det private fra det statslige, sikrer reguleringsordningen, at der ydes ekstra lønstigninger til de statsansatte oveni de aftalte lønstigninger. Og forholder det sig omvendt, så trækkes der fra i de aftalte lønstigninger.
Reguleringsordningen bygger på et lønindeks, som Danmarks Statistik udarbejder. Her har det været vores opfattelse, at det indeks, som man brugte (det såkaldt implicitte indeks), ikke var det mest retvisende. Et mere retvisende indeks er det såkaldte standardberegnede indeks, som er et nyere indeks fra Danmarks Statistik.
Der er opnået enighed om, at reguleringsordningen – fra 2025 – baserer sig på det standardberegnede indeks. Det er forventningen, at skiftet – alt andet lige – vil medføre højere udmøntninger fra reguleringsordningen fremadrettet.

Øvrige aftaler

Med virkning for bør født/modtaget den 1. april 2024 eller senere, er der aftalt følgende forbedringer:
- Perioden med øremærkede uger med fuld løn efter fødslen til fædre/medmødre udvides med tre uger. Dermed er der ligestilling mellem mor og far/medmor, som begge har 10 øremærkede uger med fuld løn i perioden efter den 10. uge efter fødslen. Der er uændret ret til 10 ugers orlov med løn efter fødslen til moren, 2 ugers orlov med løn for faren/medmoderen og 6 uger til fordeling. Det er også uændret således, at hvis moren holder orlov med løn i 25/26 uger efter fødslen, så vil der i 25.-26. uge blive udbetalt såkaldt differenceløn, hvis arbejdsgiver ikke modtager refusion af barselsdagpenge (dvs. ordinær løn minus det beløb, som barselsdagpengene ville have udgjort).
- Flerlingeforældre (tvillinger eller flere) får ret til hver yderligere 13 uger med fuld løn efter fødsel. Dette er under forudsætning af, at loven, som giver ret til ekstra barselsdagpenge (også) til tvillingeforældre vedtages. Efter planen skal loven 3. behandles den 19. marts 2024.
- Soloforældre (forældre, hvor barnet kun har én forældre på fødselstidspunktet) får ret til yderligere 10 uger med fuld løn. Det samme gælder for adoptanter, når barnet kun har én forældre på tidspunktet for modtagelsen.
Med virkning fra 1. april 2025 får du som noget helt nyt mulighed for at få noget af pensionsbidraget indbetalt på en såkaldt Opsparingskonto. Opsparingskontoen er en særlig konto i det pensionsselskab, som din pension i forvejen indbetales til. Opsparingskontoen er tænkt til, at du kan spare op til pauser i arbejdslivet. Det kan for eksempel være til orlovsperioder uden løn i forbindelse med længerevarende efteruddannelse eller til pauser mellem to jobs. Eller med andre ord at skabe fleksibilitet i dit arbejdsliv. Der er ikke på forhånd lagt begrænsninger for, hvad du vil kunne hæve pengene til.
Det, du kan vælge at få indbetalt til opsparingskontoen, er den del af pensionsbidraget, som ligger over 15 %. Det vil sige den del, som du også kan vælge (helt eller delvist) at få udbetalt som løn.
Du vælger helt selv, om du ønsker penge indbetalt til opsparingskontoen. Vil du gerne det, skal du fortælle din arbejdsgiver, at du vil benytte muligheden (og hvor meget af den valgfrie indbetaling til pension, du ønsker indbetalt). Et valg gælder som minimum for et år ad gangen. Så sørger din arbejdsgiver for indbetalingen (efter fratræk af skat). Når du vil have penge udbetalt, skal du kontakte pensionsselskabet.
Med virkning fra 1. maj 2025 bliver der øgede mulighed for at spare frihed sammen. Hensigten hermed er at skabe øget fleksibilitet – herunder således at der kan spares frihed sammen til længere, sammenhængende frihedsperioder med løn.
Der kan spares op til 15 dage sammen, og det kan komme fra en række ”kilder”, hvor de vigtigste for akademikere er følgende:
- Den 6. ferieuge (særlige feriedage)
- Afspadsering som følge af merarbejde, jf. AC-overenskomstens § 14 (dog maksimalt otte dage)
Har du opsparet frihed, har du også ret til at afvikle den. Der er nærmere regler for varsling af og aftale om afviklingen.
Hvis man fratræder inden opsparet frihed er afviklet, udbetales den kontant ved fratræden.
Mange tillidsrepræsentanter dækker rigtig mange medlemmer og/eller flere forskellige arbejdspladser. Det kan gøre det svært at udføre hvervet på en god måde. Derfor er der indført en pligt for arbejdsgiver til at indgå i forhandlinger om antallet af tillidsrepræsentanter i to tilfælde, hvis der anmodes om dette:
- Når en institution er placeret på flere geografisk spredte lokaliteter
- Når tillidsrepræsentanten repræsenterer mere end 100 medarbejdere
Hvis man ved denne forhandling ikke kan opnå enighed om en (ny) lokalaftale om tillidsrepræsentantstrukturen, kan de centrale parter (dvs. fx KS og Medarbejder- og kompentencestyrelsen) inddrages.
Der er også aftalt ret for tillidsrepræsentanterne til at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden.
Endelig er det præciseret, at i forbindelse med ny- eller genvalg skal ledelsen og tillidsrepræsentanten drøfte fordelingen af opgaver, der følger af hvervet og vedkommendes sædvanlige opgaver – herunder en reduktion i sidstnævnte.
Statens Kompetencefond fortsætter i den kommende overenskomstperiode således, at bl.a. de statsansatte KS’ere fortsat kan søge penge til kompetenceudvikling og efteruddannelse. Læs mere om kompetencefonden her
Det er også aftalt, at Kompetencesekretariatets rådgivning, baseret på erfaringerne fra den foregående overenskomstperiode, skal optimeres.
AI vil i de kommende år påvirke også de statslige arbejdspladser markant, og vil indebære både udfordringer og muligheder. Der er derfor enighed om, at parterne i den kommende overenskomstperiode vil fokusere på området, indsamle viden og igangsætte lokale drøftelser om AI og dens betydning på arbejdspladserne. Parterne vil også se på, om der er centrale aftaler, som skal justeres, for at understøtte dette.
Det er aftalt, at hvis der fra og med den 1. april 2024 indgås seniorordninger, som indeholder en fastholdelsesbonus, så vil fastholdelsesbonussen bliver udbetalt også selvom den ansatte (alligevel) fortsætter i ansættelsen efter det ellers aftalte fratrædelsestidspunkt.
Der er aftalt særlige grundlønsforbedringer for kontraktansatte chefer i Gruppe 1 og 2 (typisk hhv. kontor- og afdelingschefer). Lønstigningerne sker ved at bunden i det interval, som gælder for basislønnen i de to grupper, hæves. Forhøjelsen udgør ca. 10.500 kr./år + pension i Gruppe 1 og ca. 26.300 kr./år + pension i Gruppe 2.
Der er aftalt en lang række ændringer og justeringer indenfor undervisnings- og forskningsområdet for så vidt angår det videnskabelige personale.
Nedenfor er nogle af de mest markante gennemgået, mens en fuldstændig oversigt findes i Akademikernes forligstekst:
- Timelønnet undervisning på professionshøjskoler, DMJX, erhvervsakademier mv. bliver fremover overenskomstdækket, hvor løn og vilkår før var ensidigt fastsat af arbejdsgiver
- Også på professionshøjskoler, DMJX, erhvervsakademier mv. er der indgået en aftale, som skal sikre en mere jævn arbejdsbelastning samt at der optages drøftelser, herunder om ændringer i opgaveporteføljen, hvis dette ikke er tilfældet
- Der bliver bedre muligheder for forlængelse af ansættelsen for ph.d.-studerende og forskerstuderende, hvis den pågældende bliver forsinket på grund af helt ekstraordinære og individuelle forhold, det ikke var muligt at forudse, og som ikke skyldes vedkommende selv