Urafstemningen blandt de offentligt ansatte KS'ere sluttede onsdag den 10. april kl. 23.59. Og resultatet blev et overvældende JA.
98,86 % stemte ja. Og 45,12 % deltog i afstemningen.
KS’ernes afstemningsresultat indgår i det samlede afstemningsresultat for Akademikerne. Det gør det fordi alle akademikerorganisationer står sammen om at udtage krav, gennemføre forhandlinger og i sidste ende vedtage eller forkaste et forhandlingsresultat.
Og for akademikerorganisationerne samlet, er der tale om et næsten lige så flot resultat, som for KS: 97,9 % stemte JA og stemmeprocenten blev 43,3 %.
Arbejdsgiversidens ja forventes snarest, og så går vi i gang med at redigere overenskomsterne, så de kan komme på gaden. Og – ikke mindst – at de markante lønstigninger pr. 1. april 2024 kommer til udbetaling. Du vil også snarest kunne finde de nye lønsatser pr. 1. april 2024 på hjemmesiden.