Overenskomsten fornys for en 2årig periode – fra den 1. april 2024 til 31. marts 2026
Der er som sædvanligt fastlagt en økonomisk ramme for overenskomstfornyelsen. Lidt populært sagt er rammen et udtryk for, hvad overenskomsten ”koster”.
Langt de fleste penge er brugt til løn og pensionsforbedringer. Men der er også brugt penge til andre formål – for eksempel forbedrede barselsvilkår. Den samlede ramme er på 8,8 %.
Vi har beskrevet hovedpunkterne i overenskomstfornyelsen på denne side. Der er dog yderligere ændringer, som du kan få ved at læse selve aftaleteksten.
Lønnen er sammensat af en basisløn, tillæg som er fastsat i overenskomsten (for eksempel rådighedstillæg) og lokalt aftalte tillæg (kvalifikations- og funktionstillæg).
Alle disse løndele reguleres med de generelle lønstigninger.
Hertil kommer, at der er aftalt særlige lønstigninger for visse grupper og/eller forhøjelser af særlige tillæg. Disse lønstigninger kommer således kun dem, som er i gruppen eller oppebærer det pågældende tillæg, til gode.
Der er aftalt generelle lønstigninger fire gange i overenskomstperioden. De generelle lønstigninger består af to dele: Aftalte lønstigninger – det vil sige lønstigninger, som kan læses direkte i overenskomstresultatet, og udmøntning fra den såkaldte reguleringsordning. Reguleringsordningen i regionerne udmønter pr. 1. oktober, hvor vi endnu ikke kender udmøntningen 1. oktober 2024. Der er således tale om et skøn for såvel 2024 og 2025. Den faktiske udmøntning kender vi først senere og afhænger af lønudviklingen i såvel regionerne som i det private (se nedenfor om sammenhængen med det private arbejdsmarked).
De generelle lønstigninger i overenskomstperioden
Lønstigningerne pr. 1. april og 1. oktober 2024 kan illustreres ved følgende eksempler på månedlige lønstigninger:
Basisløntrin 4 + rådighedstillæg (1. år): Kr. 1.285 + pension (i alt i 2024 kr. 1.831 + pension)
Basisløntrin 8 + månedligt tillæg på kr. 4.000: Kr. 1.576 + pension (i alt i 2024 kr. 2.270 + pension)
Specialkonsulent (basisløn jf. overenskomsten): Kr. 1.778 + pension (i alt i 2024 kr. 2.561 + pension)
Lønstigningen pr. 1. april 2024 kommer først til udbetaling med lønnen for maj. Men så naturligvis med tilbagevirkende kraft fra 1. april.
For så vidt angår lønstigningen pr. 1. november 2025 er det – som noget nyt – aftalt, at man i september 2025 vil optage forhandlinger for at se på en eventuel ubalance mellem lønudviklingen i det private og i regionerne. Viser det sig, at lønudviklingen i det private arbejdsmarked er trukket fra lønudviklingen i regionerne, vil man aftale en ekstra lønstigning pr. 1. november 2025, som altså så kommer oveni de 0,20 %. Viser det omvendte sig – altså at lønudviklingen i regionerne er trukket fra lønudviklingen i det private, vil man aftale en negativ udmøntning, som så trækkes fra i de 0,20 %. Måtte der være en negativ udmøntning på mere end 0,20 %, vil dette blive håndteret i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2026.
Pensionsprocenten stiger 1. april 2025 med 1,99 %-point således, at pensionsbidraget udgør 20,57 %.
Grænsen for hvor meget du kan vælge at få udbetalt som løn i stedet for indbetalt til pension (eller få indbetalt til den nye opsparingskonto) sænkes til 15 %. Dette har virkning fra 1. april 2025. Det betyder altså, at fra 1. april 2025 kan du vælge at få op til 5,57 % enten udbetalt som løn eller indbetalt på opsparingskontoen.
Ferietillægget, som udbetales med hhv. maj- og augustlønnen, forhøjes med virkning fra 1. april 2024 fra 1 % til 1,49 %. Dette udbetales henholdsvis med lønnen for maj og august-lønnen. Forhøjelsen omfatter udbetalingen af Store Bededagskompensationen på 0,45 %, som derfor også ophører som løbende udbetaling.
Det forhøjede ferietillæg på 0,95 % fortsætter uændret og udbetales også uændret med april-lønnen.
Der er enighed mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn RLTN (som er den regionale arbejdsgiverpart) og fagforeningerne om, at det offentlige arbejdsmarked hverken skal være lønførende eller sakke bagud. Men at lønudviklingen skal være parallel.
Dette sikres i praksis af den såkaldte reguleringsordning. Det er en ordning, som aftales som en del af det samlede overenskomstforlig, og som ”ser” på lønudviklingen i hhv. i regionerne og den private sektor. Løber lønudviklingen i det private fra det regionale, sikrer reguleringsordningen, at der ydes ekstra lønstigninger til de ansatte i regionerne oveni de aftalte lønstigninger. Og forholder det sig omvendt, så trækkes der fra i de aftalte lønstigninger.
Reguleringsordningen bygger på et lønindeks, som Danmarks Statistik udarbejder. Her har det været vores opfattelse, at det indeks, som man brugte (det såkaldt implicitte indeks), ikke var det mest retvisende. Et mere retvisende indeks er det såkaldte standardberegnede indeks, som er et nyere indeks fra Danmarks Statistik.
Der er opnået enighed om, at reguleringsordningen – fra 2025 – baserer sig på det standardberegnede indeks. Det er forventningen, at skiftet – alt andet lige – vil medføre højere udmøntninger fra reguleringsordningen fremadrettet.
Med virkning for børn født/modtaget den 1. april 2024 eller senere, er der aftalt følgende forbedringer:
· Perioden med øremærkede uger med fuld løn efter fødslen til fædre/medmødre udvides med tre uger. Dermed er der ligestilling mellem mor og far/medmor, som begge har 10 øremærkede uger med fuld løn i perioden efter den 10. uge efter fødslen. Der er uændret ret til 10 ugers orlov med løn efter fødslen til moren, 2 ugers orlov med løn for faren/medmoderen og 6 uger til fordeling.
· Flerlingeforældre (tvillinger eller flere) får ret til hver yderligere 13 uger med fuld løn efter fødsel. Dette er under forudsætning af, at loven, som giver ret til ekstra barselsdagpenge (også) til tvillingeforældre vedtages. Efter planen skal loven 3. behandles den 19. marts 2024.
· Soloforældre (forældre, hvor barnet kun har én forældre på fødselstidspunktet) får ret til yderligere 10 uger med fuld løn. Det samme gælder for adoptanter, når barnet kun har én forældre på tidspunktet for modtagelsen.
· Endelig er det aftalt, at hvis en forælder benytter muligheden for forlængelse af orlov, udstrækkes pensionen (det samme pensionsbeløb fordeles over den længere periode), således at der også optjenes ferie i den samlede, forlængede periode.
Med virkning fra 1. april 2025 får du som noget helt nyt mulighed for at få noget af pensionsbidraget indbetalt på en såkaldt Opsparingskonto. Opsparingskontoen er en særlig konto i det pensionsselskab, som din pension i forvejen indbetales til. Opsparingskontoen er tænkt til, at du kan spare op til pauser i arbejdslivet. Det kan for eksempel være til orlovsperioder uden løn i forbindelse med længerevarende efteruddannelse eller til pauser mellem to jobs. Eller med andre ord at skabe fleksibilitet i dit arbejdsliv. Der er ikke på forhånd lagt begrænsninger for, hvad du vil kunne hæve pengene til.
Det, du kan vælge at få indbetalt til opsparingskontoen, er den del af pensionsbidraget, som ligger over 15 %. Det vil sige den del, som du også kan vælge (helt eller delvist) at få udbetalt som løn.
Du vælger helt selv, om du ønsker penge indbetalt til opsparingskontoen. Vil du gerne det, skal du fortælle din arbejdsgiver, at du vil benytte muligheden (og hvor meget af den valgfrie indbetaling til pension, du ønsker indbetalt). Et valg gælder som minimum for et år ad gangen. Så sørger din arbejdsgiver for indbetalingen (efter fratræk af skat). Når du vil have penge udbetalt, skal du kontakte pensionsselskabet.
Med virkning fra 1. april 2025 bliver der øgede mulighed for at spare frihed sammen. Hensigten hermed er at skabe øget fleksibilitet – herunder således at der kan spares frihed sammen til længere, sammenhængende frihedsperioder med løn.
Det, du kan spare op, er den 6. ferieuge, hvor du maksimalt kan spare 15 dage sammen
Har du opsparet frihed, har du også ret til at afvikle den. Der er nærmere regler for varsling af og aftale om afviklingen.
Hvis du fratræder inden opsparet frihed er afviklet, udbetales den kontant ved fratræden.
Der er også enighed om i overenskomstperioden at se på, om ordningen – ved de næste overenskomstforhandlinger – kan udvides yderligere, ligesom det er aftalt at se på fritvalgsordninger mere generelt.