Først tak for jeres besvarelser af vores karriereundersøgelse – her er et par af de ting, vi lærte.
I december udsendte Kommunikation og Sprog en karriereundersøgelse, hvor vi undersøgte KS-medlemmernes præferencer i forhold til kurser og tilbud indenfor karriereområdet. Vi fik rigtig positiv respons, mange gode forslag til fremtidige kurser og tilbud, og et bedre indblik i de barrierer, I oplever for at komme til endnu flere kurser hos os i Kommunikation og Sprog.
Her er en håndfuld af de overvejelser, vi har haft fokus indtil videre – og hvordan vi ønsker at arbejde videre med dem.
1. Til trods for nye omstændigheder, foretrækker mange medlemmer stadig fysiske workshops
De fleste deltagerne i undersøgelsen foretrækker at kunne sidde derhjemme med en god kop kaffe og få deres kurser digitalt, også dem med fokus på karriereudvikling. Men mange er også glade for at deltage i kurser fysisk, hvor der er mulighed for sparring og netværk med andre medlemmer. En næsten lige så stor del har ingen præferencer, og deltager gladeligt i begge typer kurser – så det er tydeligt, at selv om det digitale er kommet for at blive, skal vi have tilbud på hylden både fysisk og digitalt, så I kan deltage på den måde der passer jer bedst.
2. Kurser skal hellere være korte end lange
Det kan være svært at få tid til efteruddannelse i en travl hverdag – mange af jer beskriver, hvordan tid og overskud er nogle af de største barrierer for at komme til kurser, workshops og webinarer hos Kommunikation og Sprog. Vi vil derfor fortsat arbejde med at lave nogle korte formater, og sørge for at så mange af vores webinarer som muligt bliver optaget, så i kan se dem, når det passer jer. Uden selvfølgelig helt at skære de længere karrierekurser fra, hvor der er mere plads til at dykke ned i de større faglige spørgsmål.
3. Kurser skal ligge om morgenen (hvis de er digitale) eller aftenen (hvis de er fysiske)
Der tegner sig et ret tydeligt spor: Dem der foretrækker digitale kurser, vil helst have dem om morgenen, mens de medlemmer der foretrækker fysiske kurser helst vil have dem om aftenen. Det er en god viden at tage med videre, når vi skal planlægge årets karrierearrangementer, så de bliver lagt hvor flest har tid og er oplagte til at deltage.
4. Jobudvikling er det tema, der optager vores medlemmer mest
Om det er til kurser eller individuel rådgivning, er det tema, der fylder mest for jer jobudvikling – hvordan man får de rigtige opgaver, positionerer sig overfor sin leder, kommer faglige bekymringer til livs, og mange lignende temaer.
Den anden højdespringer er kurser og tilbud om at stå stærkere i sig selv, med fokus på udvikling og afklaring om egne kompetencer. Vi vil arbejde på, at vi i løbet af 2023 får zoomet ind på det tema, og i vores karrierehistorier og øvrige tilbud, får givet gode tips og anbefalinger til udvikling i det job man sidder i og værktøjer til personlig udvikling. Du kan læse mere om karriereudvikling og kompetencer her.
Vi takker mange gange for jeres svar, og vil arbejde videre med data for at udvikle karrieretilbud, karrierekurser og karriereindhold, som lægger sig op af jeres ønsker og behov.
Vi har samlet spændende læsning om vores mest populære værktøjskurser i kalenderen. Du kan blandt andet blive klogere på Photoshop og InDesign.