Tal med dine kolleger om jeres udfordringer – men undgå samgrubleri

/files/assets/news/gossip.jpg
9. november 2023
Af Ask Lehrmann

Det er vigtigt at I taler om tingene på arbejdspladsen, men det er lige så vigtigt at I forholder jer til, hvordan I taler om tingene. For samtaler kan også føre til negativitet, og et negativt fokus løser ikke problemer. Det skaber dem.

Det kan være rart at tale om tingene, hvis det ikke går så godt på arbejdspladsen. Samtaler kan hjælpe med at finde løsninger sammen med kollegerne, give lidt luft til frustrationer, og en generel følelse af, at man ikke er alene med sine problemer. Men der kan være en god grund til at holde sig fra at bruge for meget tid på at tale med kolleger om alle de dårlige ting på arbejdspladsen– såkaldt ’samgrubleri’.

Vi har spurgt autoriseret psykolog Stina Knudsen om, hvorfor det er godt at være opmærksom på, hvordan man taler om tingene.

”Der er flere måder at forholde sig til problemerne på – nogle er hensigtsmæssige og nogle er uhensigtsmæssige. Når du står med problemer i dit liv, for eksempel på din arbejdsplads, er det en god idé at overveje og tale om, hvad I kan gøre for at løse problemet. Men det skal ikke blive til grubleri. Grublerier, eller samgrublerier (når man grubler højt sammen med andre), er en type tænkning, hvor du dvæler ved de samme tanker igen og igen. Det får et problemfokus fremfor et løsningsfokus.”

Et negativt fokus kan skabe problemer. For selv om det kan føles rart og give en følelse af fællesskab, kan det også have en række mindre gode konsekvenser.

”Det er vigtigt at man handler på de problemer, man kan handle på. Men grublerier vil ikke bidrage til, hvor godt du handler på problemer – tværtimod kan de blive meget langvarige, og de kan faktisk fastlåse og handlingslamme dig. Det kan sammenlignes med en gyngestol: Det kan føles som om du bevæger dig, men i virkeligheden rykker du bare frem og tilbage. Der er også den situation, at hvis du ikke KAN gøre noget for at løse problemet, vil samgrublerierne ofte forstærke de problemer der allerede er, og bidrage til stress, frustration og udbrændthed.”

Men hvad kan man så gøre i stedet, så man ikke føler, at man ignorerer problemerne?

”Det handler aldrig om at ignorere problemerne, men om at gøre dialogen konstruktivt. Der er flere forskellige ting man kan gøre i stedet.:

  • Fokuser på hvor lang tid i bruger på det – giv luft til at atl om problemer og frustrationer, men brug ikke timevis hver uge på det

  • Flyt fokus videre til noget konstruktivt, eller til nogle andre emner – hvad der rent faktisk fungerer, og hvordan i kan gøre mere af det. Hvad i har løftet i flok, og hvordan i kan være sammen om at skabe en god stemning?

  • Ros en kollega for noget vedkommende har gjort på sit arbejde. Så taler i stadig om arbejde, men med et andet fokus. Og det kan skabe en anderledes, positiv samhørighed.

  • Hav altid et løsningsfokus – hvordan I kan rykke ved problemerne, hvordan I fremadrettet kan gøre ting anderledes, hvordan i kan tage en dialog.

”Men hvis problemerne er både store og uløselige, skal de selvfølgelig ikke ignoreres. Så må du tale med din fagforening, overveje fordele og ulemper ved din arbejdsplads, være kritisk og måske parat til at komme videre. Men undgå samgrublerierne – for de vil altid give mere tyngde til det negative,” siger Stina Knudsen.

Foto Unsplash

Job og karriere

Skal vi arbejde mere eller skal vi arbejde smartere?

Vi skal ikke hylde at hente børn sent eller at arbejde til sent. Vi skal heller ikke hylde at hente tidligt. Det er ikke alle, der har mulighed for det. Vi skal derimod hylde et arbejdsmarked og en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og til at arbejde smartere.

KS

Socialdemokraterne har glemt noget vigtigt

I et åbent brev til fremtrædende socialdemokrater minder Akademikerne om de højtuddannedes bidrag til det danske samfund. ”Der er grund til at huske socialdemokraterne på den værdi, akademiske medarbejdere bidrager med, samt betydningen af et højt uddannelsesniveau og nem adgang til uddannelse i det danske samfund,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Kunstig intelligens

Fire roller: Her kan AI bidrage til intern kommunikation

Introduktionen af nye generative AI-værktøjer kan over tid ændre den interne kommunikation radikalt, mener Jonas Bladt Hansen (billedet), der er rådgiver i intern kommunikation. Han peger selv på fire forskellige roller, hvor AI kan gøre den interne kommunikation hurtigere, bedre og endda mere inkluderende.

Edit page