Nyt netværk i KS for dig, der arbejder i en NGO

/files/assets/news/ngo-til-nyhedsbrev.png
21. juni 2023
Af Anne Nimb

Nyt KS-Netværk til de medlemmer, der kommunikerer på vegne af en sag eller en gruppe mennesker, og som ønsker sparring med fagfæller.

Arbejder du med kommunikation af en sag, en udsat målgruppe eller lignende? Måske sidder du alene med kommunikationsopgaven, fordi du er ansat i en mindre NGO? Så bliv en del af det nye netværk "Netværk for NGO-kommunikatører".

”I en NGO har man nogle særlige arbejdsopgaver som man ikke har i de fleste andre kommunikationsjob. Det kan for eksempel være sådan noget som at søge om fondsmidler. Eller det kan være nogle af de særlige forhold, der gør sig gældende, når man skal kommunikere på vegne af en udsat befolkningsgruppe. Mange af os sidder alene med kommunikationsopgaverne, og det er en af baggrundene for, at jeg har valgt at være facilitator i det nye netværk for KS’ere, der arbejder i NGO’er,” fortæller Lærke Ruben, der arbejder som kommunikationsansvarlig i Landsforeningen Spor og kommer til at køre netværket sammen med den anden facilitator Sara Louise Schau, der arbejder som kommunikationsspecialist i Antidote Danmark.

Meld dig til netværket, hvis du også:

Savner inspiration til opgaveløsning, sparring på hverdagsudfordringer samt et socialt- og fagligt fællesskab.

Enten selv har ansvaret eller deler ansvaret for kommunikationen i en mindre NGO

Har lyst til at bidrage aktivt i netværket, blandt andet ved at dele ud af dine erfaringer og best practices på de fysiske netværksmøder.

Vil deltage aktivt i et onlineforum mellem mødegangene, hvor netværkets deltagere kan stille hinanden spørgsmål om hverdagsudfordringer.

Der vil blive afholdt fysiske netværksmøder 4-6 gange årligt. Det første i KS lokaler på Hauser Plads onsdag den 6. september.

Læs mere og se hvordan du tilmelder dig her.

Fotos: privat

KS

Give it to us straight…

Hvad mener medlemmerne, at forperson Cathrine Holm-Nielsen skal gøre for KS’erne? Det har vi spurgt om i vores medlemsundersøgelse, og her reflekterer Cathrine over de mange gode råd, I er kommet med.

KS

Høj tilfredshed med KS

Tak til de medlemmer, der har deltaget i KS Medlemsundersøgelse 2023. Vi er glade for, at I fortsat er rigtig god tilfredse med jeres medlemskab.

KS

KS har fået nyt repræsentantskab

Se listen over de nyvalgte repræsentanter til KS’ øverste myndighed her.

Edit page