Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn. Andre bygger vindmøller.
2023 ser ud til at blive endnu et år, hvor verden forandrer sig. Og med den også vores egen kommunikationsverden.
Vi sluttede 2022 med et stort teknologisk skred med tilblivelsen af ChatGPT. Hvis du ikke allerede har prøvet den, så kan jeg kun råde dig til at gøre det. Du kan lave alverdens tekstgenerering og få svar på alverdens spørgsmål, og selvom den har nogle begrænsninger i forhold til, at den er baseret på data bagudrettet – man kan stadig ikke få et sikkert svar på, hvordan vejret bliver i morgen - så kan den rigtig meget andet. Det kunne være et opslag til sociale medier eller et oplæg om noget historisk.
Også indenfor AI-produceret grafik er der sket noget. Programmer som Midjourney og Dall-E er nu så gode, at de i højere og højere grad bruges som kreative instrumenter.
Der er ingen tvivl om, at teknologierne kommer til at ændre vores arbejde fremadrettet. Men er vores tilgang til den nye teknologi, som kunne være relevant som en del af kommunikatørens arbejdsredskaber, på omgangshøjde med udviklingen? Hvis den ikke er det, er der ingen tvivl om, at vi må i gang med at komme det. Også fordi teknologien kommer med en række indbyggede etiske dilemmaer, som vi er nødt til at forholde os til.
At holde verdens opmærksomhed
I 2022 har jeg med interesse fulgt Ukraines præsident Zelenskyj som en interessant kommunikationscase. Han har brugt sig selv med kommunikationsfaget som instrument til at tale sin sag og har etableret en stærk sympati ved at være til stede og kommunikere sit budskab massivt, på alt fra de sociale medier, internationale topmøder og i den trykte presse, selv modemagasinet Vogue, flankeret af sin kone. Fordi han har vores sympati, får vores egen vesteuropæiske lokale energikrise et andet perspektiv, fordi den forbindes med en sympati for ham og hans folk. At holde verdens opmærksomhed i så lang tid er ret stærkt og banebrydende.
Også milliardæren Elon Musks twittereventyr har - som altid - været interessant at følge. Han har siddet som ene mand og styret den kæmpestore, globale kommunikationsplatform, som Twitter jo er. Han har kunnet bestemme, hvem der skulle udelukkes, og hvem der ikke skulle og vi ved fra Eli Lillys eksempel - insulinfirmaets aktiekurs styrtdykkede, da en falsk profil skrev på Twitter, at insulin var gratis - at platformen har en vældig magt, som man (med passende frygt og bæven) må følge, hvordan han vil forvalte i 2023.
I Danmark havde vi valg i 2022, og når man ser på kommunikationstendenser, der vil fortsætte ind i 2023, kommer man ikke udenom at tale om politikernes tilstedeværelse på TikTok som et nybrud, især hos det unge segment. TikTok er nu etableret som en legitim og uomgængelig platform at føre valgkamp på, men jeg synes, vi mangler en diskussion om måden at formidle det politiske budskab på. Hvad gør det ved vores demokratiske samtale, når budskaberne bliver mere og mere skarpskårne, unuancerede og hurtige, som på TikTok?
Hvor er vi på vej hen?
Generelt er det uhyre vigtigt at overveje K-fagets udvikling og følge med i, hvor det er på vej hen. I KS har vi forsøgt igennem 2022 at både facilitere og selv deltage i samtalen om vores fag. Blandt andet har vi kigget på hvor faget er lige nu og hvilke kernekompetencer kommunikatører skal dyrke endnu mere nu og i fremtiden for at imødekomme omverdenens krav. Bæredygtighed har været en af de helt tunge kompetencer på vægtskålen i 2022, og det kommer vi til at tale endnu mere om i 2023. Ingen tvivl om, at den grønne omstilling bliver stadig mere interessant ud fra et kommunikationsfagligt perspektiv, men hvordan kan man som kommunikatør orientere sig i forhold til bæredygtighed og krav, hvad kan vi bidrage med, og hvilke kompetencer skal i spil?
At vi som fag spiller ind i vigtige dagsordener, er et trin på modenhedsskalaen for kommunikationsfeltet. I KS arbejder vi, sammen med andre gode fagfolk, for at kommunikation anerkendes som en vigtig del af hele samfundets infrastruktur.
Det arbejde fortsætter vi naturligvis med i 2023.
Godt nytår