Netværksfacilitatorer i KS mødes i netværk

/files/assets/news/signe-netvaerksfacilitator.jpg
8. juni 2023
Af Anne Nimb

Nyt netværk for netværksfacilitatorer skal give ny inspiration, mulighed for at videndele med andre og sparring på din rolle som frivillig netværksfacilitator.

Som frivillig netværksfacilitator i KS, er du med til at gøre en forskel for de medlemmer, du driver netværk for. Nu vil KS gerne give dig noget tilbage ved gøre dig til en (endnu mere) succesfuld netværksfacilitator.

Hvis du gerne vil øge din forståelse for, hvad en netværksfacilitator er og kan, og samtidig få en værktøjskasse med den viden, modeller og konkrete handlingsorienterede værktøjer, du får brug for i forskellige mødeledelsessituationer med konkrete guides til før, under og efter facilitering af netværksmøder i KS, kan du nu melde dig til det nye KS-netværk for netværksfacilitatorer.

Her får du testet dig selv af i forskellige cases, der kan hjælpe dig til at kortlægge dine styrker og udvikling i netværksfacilitering og du får et rum og netværk af ligesindede, hvor I kan dele viden, sparring og dilemmaer.

Der vil blive afholdt et online-netværksmøde hvert halve år i det nye netværk. Det første online netværksmøde faciliteres af Signe Holste (billedet. Foto: privat), der er ejer af virksomheden Value People og de seneste 6 år har undervist, faciliteret og trænet medarbejdere, ledere og organisationer i netværk og videndeling. Signe er uddannet i Corporate Communication fra Aarhus Universitet, har en facilitatoruddannelse og driver selv 3 netværksgrupper.

Signe vil facilitere os igennem netværksmødet, hvor hun både deler sin viden, erfaringer og værktøjer kombineret med involvering, øvelser og refleksioner i gruppen.

Hvis du ikke allerede har et netværk at facilitere og gerne vil have det, så har du mulighed for at starte dit eget netværk i KS, og dermed får du også mulighed for at deltage i netværket for netværksfacilitatorer.

Læs mere her

KS

Give it to us straight…

Hvad mener medlemmerne, at forperson Cathrine Holm-Nielsen skal gøre for KS’erne? Det har vi spurgt om i vores medlemsundersøgelse, og her reflekterer Cathrine over de mange gode råd, I er kommet med.

KS

Høj tilfredshed med KS

Tak til de medlemmer, der har deltaget i KS Medlemsundersøgelse 2023. Vi er glade for, at I fortsat er rigtig god tilfredse med jeres medlemskab.

KS

KS har fået nyt repræsentantskab

Se listen over de nyvalgte repræsentanter til KS’ øverste myndighed her.

Edit page