Er du en haj eller teddybjørn?

I denne artikel vil vi gennemgå Blades og Moutons konfliktstilsmodel, som er et værktøj til at forudsige udfald af konflikter samt at skabe forudsætninger for at kunne ændre sin adfærd, så man bedre kan løse konflikterne

Værktøjet

Blakes og Moutons model for konfliktstrategier og grundmønstre er en beskrivelse af de forskellige tilgange, som mennesker kan have til konflikt. Den identificerer fem forskellige grundmønstre ud fra en todimensionel model: I hvilket omfang man har omsorg for andres interesser, og i hvilket omfang man har omsorg for egne interesser.

På den baggrund identificeres fem grundlæggende stile til konfliktløsning, som senere blev videreudviklet af Johnson og Johnson til at beskrive nogle konkrete grundstrategier (med tilknyttede dyr): Skildpadden, Teddybjørnen, Hajen, Ræven og Uglen.

Hajen

Hajen har en konkurrerende stil, som involverer at prioritere egne behov højere end andres. Hajen vil gerne vinde og forsøger med alle midler at gennemtrumfe sin vilje. I bedste fald er hajen insisterende på områder, der betyder noget for den, og ser vigtigheden i at kæmpe for sit eget. I værste fald vil hajen true, ydmyge eller tromle igennem, da målet er vigtigere end relationen, og sejren vigtigere end udbyttet.

Uglen

Uglen har en samarbejdende/problemløsende stil, lægger stor vægt på både egne mål og relationen og ser ikke kun konflikter som noget negativt, men også som et potentiale for udvikling. Uglen forsøger mere end noget andet at løse problemer, så alle interessenter får tilgodeset deres behov og relationer fuldt ud.

Skildpadden

Skildpadden har en undvigende/tilbagetrækkende stil, som involverer ringe omsorg for både egne og andres interesser. Den trækker sig tilbage og opgiver såvel relationer som egne mål. Den er typisk pessimistisk omkring konflikter og mener, at den bedste og nemmeste udvej er at trække sig ind i sit skjold og ikke blande sig.

Teddybjørnen

Teddybjørnen har en tilpassende/eftergivende stil, som involverer at prioritere andres behov højere end sine egne. Den vil være værdsat og tænker på konflikter som trusler mod dens relationer og giver derfor gerne afkald på egne interesser, hvis det betyder, at den kan undgå eller hurtigt udbedre en konflikt.

Ræven

Ræven har en kompromissøgende stil, og er moderat engageret i både mål og relation, og i både egne og andres interesser. Den vil hurtigt forsøge at give helt eller delvist op, hvis den kan overtale den anden part til at gøre det samme. Det er ikke så vigtigt for ræven, at alle er fuldt ud tilfredse, bare alle parter får noget af det, de gerne vil have.

Mennesker forventes at have et individuelt konfliktmønster, i og med at de typisk vil bruge de samme strategier i beslægtede situationer – men man kan altså godt have forskellige stile i eksempelvis parforholdet eller på arbejdet. Strategierne er ofte indlærte og udløses næsten automatisk og kræver ofte arbejde og bevidsthed at ændre.

Hvad kan modellen lære os om, hvordan vi taler med hinanden?

Modellen kan bruges på mange forskellige måder, både til at analysere og diskutere en igangværende konflikt og til at analysere egne handlingsmønstre. Selv om det virker tydeligt, at det oftest er den samarbejdende tilgang, som giver de bedste resultater og den højeste grad af tilfredshed, er der i mange konflikter også andre hensyn, man må tage. Eksempelvis ressourcer, tidshensyn, og hvor meget energi de involverede har tænkt sig at investere i konflikten. Og om det er vigtigst, at relationen bliver opretholdt, eller at indholdet bliver som det skal være.

Derfor er det en god idé at kigge på den enkelte situation og vurdere, hvilken strategi der er hensigtsmæssig på det pågældende tidspunkt.

Følgende cases kan eksemplificere situationer, hvor de forskellige strategier har deres styrker og svagheder:

Case 1:

Du skal lave et længerevarende projekt med en kollega, men er uenig i nogle af de metoder, værktøjer og tilgange, som din kollega bruger.

I dette tilfælde vil den samarbejdende/problemløsende stil nok være at foretrække. Det er vigtigt at relationen vedligeholdes, tid er ikke så vigtig, I kan nok lære noget af hinanden, og konflikt vil være både ineffektivt og problematisk. Konkret ville det betyde, at I taler om relationen og problemerne, leder efter langsigtede løsninger og inddrager de krav, I hver især har til relationen.

Case 2:

Du har en meget svær kunde, som er tæt på at trække sig fra et samarbejde grundet uenigheder med din virksomhed.

I dette tilfælde vil den tilpassende/eftergivende måske være attraktiv for at lægge sig fladt ned, minimere tab og forsøge at genskabe relationen uden at stille krav. Konkret ville det måske betyde at undskylde og tilbyde alternativer eller incitamenter.

Case 3:

Du er til et møde, hvor du oplever en mindre konflikt mellem to af dine kolleger. Du kender ingen af personerne specielt godt og føler dig generelt dårligt udstyret til at løse konflikten.

I dette tilfælde vil den undvigende/tilbagetrækkende stil, selv om det ikke opstår så ofte, måske være at foretrække. Problemet virker ikke alt for stort; at blande sig vil måske gøre mere ondt end godt, og andre er nok i en bedre position til at løse konflikten, end du er. Konkret ville det betyde at blande sig udenom, medmindre konflikten eskalerer.

Case 4:

Du er leder af et team, der ikke har overholdt deadlines og ikke har leveret det, de skulle, i en periode. I står nu overfor at skulle levere en større opgave på kort tid.

I dette tilfælde er den konkurrerende stil måske nødvendig, da I står overfor en krise, der skal løses hurtigt, og hvor indholdet er vigtigere end relationen. Konkret ville det måske betyde at kræve overarbejde og generelt bruge sin autoritet.

Case 5:

Du deltager i et projekt som er gået i hårdknude. Alle har forskellige holdninger til form og indhold, og ingen viser stor interesse i at bøje sig for andre perspektiver.

I dette tilfælde vil den kompromissøgende stil nok være nødvendig, da der er tale om flere interessenter, et komplekst problem og manglende villighed til at lytte til andre perspektiver. Konkret vil det nok kræve en kortlægning af de forskellige interesser og et fokus på, at alle får mulighed for at tage ansvar over noget bestemt.

Hvad er den vigtigste lektie at tage med videre?

En analyse af en konflikt vil altså ofte kræve, at man i bredeste forstand kigger på både indhold, relation, kontekst og mennesker, og vurderer hvad der bør prioriteres i den pågældende situation.

Den vigtigste lektie er først og fremmest at spørge dig selv, hvordan du typisk går til en konflikt.

• Hvilke af de 5 stile bruger du oftest, og i hvilke situationer?

• Hvornår synes du det virker, og hvornår synes du ikke det gør?

• Hvad er typisk din største styrke og svaghed, når det kommer til konfliktløsning?

Hvis man vil analysere en konflikt som er gået galt, så spørg dig selv hvad din nuværende strategi i konflikten er.

• Har du tilsidesat dine egne interesser for meget, og er derfor utilfreds eller ked af det?

• Har du ikke lyttet nok til menneskene omkring dig, og derfor brændt nogle broer?

• Har du trukket dig for meget, og derfor overladt beslutningerne til andre?

• Eller har du brugt for meget tid på at prøve at løse en konflikt, hvor det dybest set ikke var nødvendigt?