Hvordan opfatter du andre – og hvordan opfatter andre dig?

Hvad man kan lære af Kernekvadranten?

19. maj 2021

Hvorfor er der nogle mennesker, der får dig op i det røde felt, og andre som du svinger godt med?
Læs her og bliv klogere på hvilke kernekvaliteter, faldgruber, udfordringer og allergier, der tilsammen udgør billedet af en person, og de egenskaber eller kendetegn, som karakteriserer forskellige menneskers tilgang til livet.
I artiklen tager vi udgangspunkt i Daniel Ofmans Kernekvadranten® - et udviklingsværktøj, der kan bruges både personligt, i et team og en organisation. Du kan blive klogere på, hvordan andre mennesker opfatter dig og den måde, du indgår i relationer med dem på.
Og naturligvis får du også den omvendte indsigt i, hvordan du opfatter dem, og hvorfor der er særlige ”typer”, der kan få dig helt op i det røde felt.

Kernekvadranten® indeholder fire elementer: Kernekvaliteter, faldgruber, udfordringer og allergier. De fire elementer udgør tilsammen et billede af en person og de egenskaber eller kendetegn, som karakteriserer deres tilgang til livet.
Modellen kræver ikke et særligt begrebsapparat ud over de fire elementer. Der bruges helt almindelige hverdagsord for hvert af de enkelte elementer.

Kernekvaliteter

De særlige egenskaber, styrker eller kendetegn, som er vores ”kerne”. Ofman siger, at kernekvaliteter er

det, der ”farver et menneske”. Det er det første, der falder os ind, når vi tænker på en bestemt person. Det kan for eksempel være vedholdenhed, velovervejet, betænksomhed, venlighed, mod, omhyggelig eller fleksibel.

Kernekvaliteter er:

  • Hvad andre værdsætter hos os – hvad opfattes positivt af dem omkring os

  • Hvad vi værdsætter ved os selv

  • Det vi er gode god til og som giver os energi

  • Det selvfølgelige ”mig”

Faldgruber

Enhver kernekvalitet har en skyggeside, Ofman kalder det en forvrængning, som er resultatet af en overdreven kernekvalitet – når det hele bliver for meget af det gode. Når vores fleksibilitet overdrives og bliver til vægelsind, eller når vi overdriver venlighed og trænger ind på andres enemærker, eller vores begejstring bliver for meget og vi bliver insisterende (og måske også ret irriterende). Faldgruber er forvrængninger af vores positive kvaliteter og opfattes negativt af folk omkring os.

Faldgruber kendetegnes ved:

  • Hvad andre ”anklager” os for at være – og finder irriterende

  • Hvad vi er villige til at se igennem fingre med hos andre

  • Hvad vi er tilbøjelige til at retfærdiggøre hos os selv

Udfordringer

Det positive modsatte til vores faldgrube. I eksemplet ovenfor kan udfordringen være spontanitet. Ofman siger, at kernekvaliteten og udfordringen komplementerer hinanden, og at det handler om at skabe balance mellem det velovervejede og det spontane. Udfordringen er det vi skal arbejde med for at ikke at blive i vores faldgrube. En udfordring kendetegnes ved:

  • Det vi ofte beundrer hos andre

  • Hvad vi selv mangler

  • Hvad vi godt kunne tænke os at blive bedre til

  • Hvad andre godt kunne ønske vi havde lidt af

Allergi

Det sidste element i Ofmans kernekvadrant er ”Allergier” – som er det vores udfordring omdannes til, når den bliver for meget. Allergi er det vi ofte reagerer ret kraftigt på, når vi møder det hos et andet menneske.

Vores allergi er vores udfordring i overdreven grad – når den bliver ”for meget af det gode”.  Vi vil ofte selv opfatte vores allergi som fraværet af eller modsætningen til vores egen kernekvalitet, og dermed som noget negativt.

Hvis vi er meget velovervejede, vil vi typisk ikke have meget tilovers for det vi opfatter som tankeløshed. Vi vil så ofte reagere ved at overdrive vores kernekvalitet og så ender vi i vores egen faldgrube. Vi bliver rigide og fastlåste, samarbejdet bliver svært, og måske er kursen sat mod en kollision og en konflikt.

Allergier kendetegnes ved:

  • Det værste vi ved hos andre

  • Noget der gør os utilpas

  • Hvad vi ville afsky hos os selv

Når andre møder os, ser de så vores kernekvaliteter eller faldgruber?

Vi kan ikke undgå det – at støde ind i andre menneskers faldgruber, og at andre støder ind i vores. En vigtig pointe er, at det vi oplever andre mennesker som, er et udtryk for vores tolkning af deres adfærd. Ofman kalder det opførsel – at det vi altid synes vi ser hos andre er en opførselskvadrant – hvis vi vil være helt sikre på at vi kender andre menneskers kernekvaliteter, så er vi nødt til at spørge dem.

Vi kan alligevel lære meget af den feedback vi får af andre på vores måde at opføre os, og af den adfærd de ser hos os.

Vi har formentlig alle oplevet at blive ”beskyldt” for at være noget, vi ikke synes vi er af en kollega, chefen, en ven eller en partner. Og måske er det bare lige den dag vi stædigt holder fast på, at vi ikke kan træffe en beslutning endnu – vi må undersøge mere, og tænke flere scenarier igennem. Vi må håbe, at vores kollega, chef eller partner er opmærksom på, at bag enhver faldgrube gemmer sig en kernekvalitet. Og at vi selv er opmærksomme på det samme, når vi støder på noget, som vi opfatter som en negativ egenskab eller et negativt træk hos en anden.

Inden vi tager en snak med en kollega eller en ven om en adfærd, vi opfatter som negativ, så kan det være hjælpsomt at stille os selv følgende spørgsmål:

  • Hvilken kernekvalitet kan gemme sig bag den adfærd der irriterer mig?

  • Hvilke kvaliteter sætter jeg sædvanligvis pris på hos vedkommende

  • Hvad er min kollega, ven, kæreste normalt rigtig god til

Og for os, der oplever at vi bliver ”beskyldt” for at være noget vi ikke synes vi er, er det en god ide at stoppe op, inden vi begynder at retfærdiggøre os selv. Reflekter over situationen: Er vi havnet i vores faldgrube, og har vi så brug for at arbejde med vores udfordring, så vi ikke bliver ved med at overdrive vores kernekvalitet?

Du kan spørge dig selv om:

  • Hvad er det min kollega/ven/partner gerne vil have af mig

  • Hvad er det positive modsatte af den adfærd der irriterer andre i situationen

  • Hvad er det gode hos mig selv, som jeg skal huske at balancere

Der kan være mange årsager til, at vi havner i vores faldgruber. Vi kan føle os pressede, der kan være noget, vi ikke helt kan overskue eller er utrygge ved, eller det kan være, at vi reagerer på en af vores allergier.

Når allergien tager os op i det røde felt

Som tidligere nævnt reagerer vi ofte kraftigt, når vi møder vores allergier i andre mennesker. Det er egentlig helt naturligt, for vores kernekvalitet er det positivt modsatte af allergien, det velovervejede er det positivt modsatte af tankeløsheden, nysgerrighed er det positivt modsatte af at være uinteresseret, venlighed det positivt modsatte af ligegyldighed.

Vi vil have en tendens til at ende i vores egen faldgrube, så det negative møder det negative, for den anden reagerer jo også, når vores faldgruber tager over. Det kan ende i vrede og konflikt.

I disse situationer er det vigtigt at huske på at:

  • Folk sjældent er tankeløse, ligeglade eller uinteresserede – men de kan godt opføre sig sådan

  • Kernekvaliteter, faldgruber, udfordringer og allergier er ikke statiske størrelse eller absolutter – men kan ses fra mange forskellige vinkler.

  • Vi fortolker andres opførsel/adfærd og tillægger dem motiver, som de måske ikke har.

Bliv på egen banehalvdel

Her kan det være en god ide at blive på egen banehalvdel. Det er svært, men det bedste du kan gøre, er at arbejde med din udfordring.

Hvis vi holder fast i at udfordringen er spontanitet, så skal du acceptere at du ikke altid kan tænke alle scenarier helt igennem. Lad ikke scenarierne, planerne og undersøgelserne styre dig – du skal styre dem. Vælg et område, hvor det ikke er svært at give slip på faste planer.

Ifølge Ofman er vejen til at opløse både faldgruber og allergier, at:

  1.  Blive bevidst om den dynamik der er i din/dine kernekvadranter. Det hjælper dig til at forstå hvad der foregår. Observer dig selv og dine reaktioner, tanker og følelser

  2.  Sørg for at bruge dem hver eneste dag, da den største mulighed for personlig udvikling ligger i dine kernekvaliteter

  3.  Se i øjnene at du ikke er perfekt, og at du ikke kun har kernekvaliteter og styrker, men også faldgruber og allergier. Ofman peger på, at dette er sværere end vi tror, fordi vi har et, ofte indre, ønske om at være perfekte

  4.  Hold af dig selv som du er – inklusiv det at være ufuldkommen. Prøv at lade være med at dømme og bedømme mellem godt eller dårligt, smukt eller grimt.

Når vi på den måde ”bliver hjemme hos os selv” og accepterer og holder af den vi er, så er Ofmans påstand, at vi vil opleve at vores kernekvalitet og vores udfordring vil nærme sig hinanden. Det velovervejede og det spontane vil være mere i balance og komme tættere på hinanden, og faldgruben og allergien vil fylde mindre og mindre, og måske helt forsvinde..

19. maj 2021

De fleste mennesker vil meget gerne kommunikere. De vil meget gerne føle sig hørt, vil gerne forstås, vil gerne påvirke og mærke og lytte. Om det er dialogen med chefen, kollegaen, kæresten, vennen, barnet, eller alle de andre mennesker, der fylder i deres liv. Det går bare nogle gange galt.

For mennesker er forskellige. Og det betyder ikke bare, at de kommunikerer forskelligt. Mennesker ser forskelligt på problemer, værdsætter ting forskelligt, aktiverer deres følelser forskelligt, motiveres forskelligt. Og selv med de bedste intentioner, kan dialogen derfor nemt bryde sammen mellem to mennesker.

Kommunikation og Sprogs karriereteam vil i en artikelserie lave nedslag i 4 teorier, der forsøger at forklare, hvorfor mennesker taler forbi hinanden. Og give noget inspiration med på vejen til, hvordan du kan hjælpe en træg relation lidt på vej.

Læs de 3 andre teorier her:

Taler de voksne sammen? Hvad kan man lære af transaktionsanalyse

Hvordan opfatter du andre - og hvordan opfatter andre dig? Hvad kan man lære af Kernekvadranten

Er du en haj eller teddybjørn? Hvad man kan lære af konfliktstile

Edit page