Taler de voksne sammen?

Velfungerende kommunikation kan foregå på mange måder, så længe man ikke går galt af hinanden. Transaktionsanalysen kan lære os at tale sammen, så du for eksempel kan gå ind til en potentielt svær dialog med det mindset, at du godt kan være fleksibel i din måde at håndtere situationen på. Læs hvordan her.

Transaktionsanalyse et psykologisk, psykodynamisk værktøj, udviklet af Eric Berne, til at analysere dialog mellem mennesker. Den kan bruges i mange forskellige sammenhænge, fra coaching til terapi, for at hjælpe mennesker med at forstå, hvorfor og hvordan vi snakker som vi gør.

Transaktionsanalysen arbejder med tre grundantagelser:

1.
Vi har alle tre ’egotilstande’, som tilsammen udgør hele vores verdenssyn, følelser og adfærd.

De tre egostadier er:

• Forælderen. Et sæt tanker, følelser og adfærd som vi har lært fra vores forældre og andre vigtige personer i vores liv. Denne del af personligheden kan være støttende, krævende eller kritisk. Den vil også ofte være autoritær, på den ene eller anden måde.

• Den voksne. Vores helt rationelle, her-og-nu adfærd, upåvirket af forudindtagelser. Er altid logisk, pragmatisk og upåvirket.

• Barnet. Et sæt tanker, følelser og adfærd, som har rod i vores barndom. Oftest den frie, intuitive, følelsesbetonede adfærd. Men også både den underdanige, der underlægger sig autoriteter, og den trodsige, der vredt fornægter dem.

2.
Vi har alle ’transaktioner’ med hinanden, en transaktion defineret som én interaktion mellem to mennesker, hvor den ene siger noget, og den anden responderer.

En transaktion består altså altid af tre dele:

1. Hvad du siger (i dit aktiverede egostadie).

2. Responsen (og det egostadie) du forventer at få.

3. Den respons du rent faktisk får.

3.
Vi aktiverer vores egotilstande i vores transaktioner, og skifter mere eller mindre bevidst imellem dem.

Ingen egostadier vil af modellen betragtes som ’dårlige’ – vi indeholder og bruger dem alle hele tiden, og de er en integreret del af vores person. Nogle er dog mere hensigtsmæssige end andre i bestemte sammenhænge, og vi kan lære at bruge dem mere eller mindre i forskellige sammenhænge.

De tre egostadier stilles ofte grafisk op nogenlunde sådan her, for at vise en model for én bestemt transaktion. Det kaldes et strukturdiagram for en transaktion: P (Parent) for Forældre, A (Adult) for Voksen, og C (Child) for Barnet.

Den sunde transaktion er identificeret ved, at den er komplementær. Altså at du kommunikerer til det samme ego-stadie, som din modtager svarer fra. Så længe at kommunikation er komplementær, vil den altid kunne fortsætte, og vil altså ikke gå i hårdknude.

Der kan laves nærmest uendelige eksempler på denne type velfungerende transaktioner. Følgende tre eksempler kan bruges til at eksemplificere, hvordan de kan se ud:

Eksempel 1:

Eksempel 2:

Eksempel 3:

Transaktionsanalyse giver derfor et simpelt framework til at beskrive velfungerende interaktioner.  Men hvad siger den om, når de går galt?

Hvad kan modellen lære os om, hvordan vi taler med hinanden?

Kort fortalt arbejder man i transaktionsanalyse med, at al dårlig kommunikation skyldes en krydset transaktion. En transaktion, hvor svaret på henvendelsen ikke matcher det ønske og forventning som man havde, til den respons man fik. Hvis vi tager nogle af de tidligere eksempler:

Eksempel 2

Eksempel 3:

Fælles for alle krydsede transaktioner er, at samtalen ikke vil kunne fortsætte ret længe. Deltagerne vil ved at tale forbi hinanden opleve, at samtalen kører af sporet, måske skaber et skænderi og herefter går i stå.

Hvad er den vigtigste lektie at tage med videre?

Velfungerende kommunikation kan foregå på mange måder, så længe man ikke går galt af hinanden.

Der er nogle mennesker der tror, at den eneste gode kommunikation er den praktiske og logiske. Der er også nogle mennesker der tror, at god dialog ikke kan foregå i ulige magtforhold. Men virkeligheden er, at effektiv dialog kan foregå på nærmest uendelige måder, så længe den er gensidig.

Med den indsigt kan du gå ind til en potentielt svær dialog med det mindset, at du godt kan være fleksibel i din måde at håndtere situationen på. Skal de eksempelvis bruge dig som ’Forældre’ til at give støtte og råd, som ’Voksen’ til at give information, eller som ’Barn’ til at dele deres glæde?

Så hvis du synes en interaktion går i hårdknude, så start med at tage et skridt tilbage og tag en dyb indånding. Fokuser først på dig selv, på dit udgangspunkt, og på hvor du selv står.  Fokuser så på, hvad det er for en krydset interaktion der er sket – og hvordan i kan komme ud af den igen. Stil eksempelvis dig selv følgende spørgsmål:

1. Hvilket egostadie er du i?

2. Er det hensigtsmæssigt i den nuværende samtale?

3. Hvilket egostadie er de i, lige nu?

4. Hvad forventer de af mig, og kan jeg imødekomme det?

5. Hvad skal der til for at skabe en komplementær interaktion? Hvilken adfærdsændring ville det kræve af dig og/eller din samarbejdspartner?