Taler de voksne sammen?

21. april 2021

Velfungerende kommunikation kan foregå på mange måder, så længe man ikke går galt af hinanden. Transaktionsanalysen kan lære os at tale sammen, så du for eksempel kan gå ind til en potentielt svær dialog med det mindset, at du godt kan være fleksibel i din måde at håndtere situationen på. Læs hvordan her.

Dette er del 2 af vores artikelserie om værktøjer til dialog og forhandling.
Læs del 1 om DISC profilen her.

Transaktionsanalyse et psykologisk, psykodynamisk værktøj, udviklet af Eric Berne, til at analysere dialog mellem mennesker. Den kan bruges i mange forskellige sammenhænge, fra coaching til terapi, for at hjælpe mennesker med at forstå, hvorfor og hvordan vi snakker som vi gør.

Transaktionsanalysen arbejder med tre grundantagelser:

1. Vi har alle tre ’egotilstande’, som tilsammen udgør hele vores verdenssyn, følelser og adfærd. De er tre egostadier er:

  • Forælderen. Et sæt tanker, følelser og adfærd som vi har lært fra vores forældre og andre vigtige personer i vores liv. Denne del af personligheden kan være støttende, krævende eller kritisk. Den vil også ofte være autoritær, på den ene eller anden måde. 
  • Den voksne. Vores helt rationelle, her-og-nu adfærd, upåvirket af forudindtagelser. Er altid logisk, pragmatisk og upåvirket. 
  • Barnet. Et sæt tanker, følelser og adfærd, som har rod i vores barndom. Oftest den frie, intuitive, følelsesbetonede adfærd. Men også både den underdanige, der underlægger sig autoriteter, og den trodsige, der vredt fornægter dem.

2. Vi har alle ’transaktioner’ med hinanden, en transaktion defineret som én interaktion mellem to mennesker, hvor den ene siger noget, og den anden responderer. En transaktion består altså altid af tre dele:

  1. Hvad du siger (i dit aktiverede egostadie).
  2. Responsen (og det egostadie) du forventer at få.
  3. Den respons du rent faktisk får.

3. Vi aktiverer vores egotilstande i vores transaktioner, og skifter mere eller mindre bevidst imellem dem. Ingen egostadier vil af modellen betragtes som ’dårlige’ – vi indeholder og bruger dem alle hele tiden, og de er en integreret del af vores person. Nogle er dog mere hensigtsmæssige end andre i bestemte sammenhænge, og vi kan lære at bruge dem mere eller mindre i forskellige sammenhænge.

De tre egostadier stilles ofte grafisk op nogenlunde sådan her, for at vise en model for én bestemt transaktion. Det kaldes et strukturdiagram for en transaktion: P (Parent) for Forældre, A (Adult) for Voksen, og C (Child) for Barnet.

Den sunde transaktion er identificeret ved, at den er komplementær. Altså at du kommunikerer til det samme ego-stadie, som din modtager svarer fra. Så længe at kommunikation er komplementær, vil den altid kunne fortsætte, og vil altså ikke gå i hårdknude.

Der kan laves nærmest uendelige eksempler på denne type velfungerende transaktioner. Følgende tre eksempler kan bruges til at eksemplificere, hvordan de kan se ud:

”Ved du, hvornår vi har møde i eftermiddag?” spørger Person 1.

”Ja, vi har møde klokken 15:00 i kantinen” svarer Person 2.

  1. Person 1 stiller et praktisk spørgsmål fra sin Voksen-egotilstand
  2. Person 1 forventer et praktisk spørgsmål fra Person 2s voksne egotilstand
  3. Person 2 svarer lavpraktisk på spørgsmålet fra sin Voksen-egotilstand

En komplementær transaktion. En almindelig ’voksen’ interaktion og informationsdeling.

”Du er kommet for sent, det kan du altså ikke. Du er nødt til at møde til tiden fremadrettet” siger chefen til den ansatte.

”Du har ret, undskyld, det vil ikke ske igen” svarer den ansatte.

  1. Person 1s Forældre-egotilstand er aktiveret. Personen er irriteret og ønsker at stille sig i autoritet.
  2. Person 1 forventer et svar fra Person 2s Barn-egotilstand. Personen forventer en undskyldning og en afklaring.
  3. Person 2 svarer fra sin Barn-egotilstand. Personen er ked af det og beklagende.

En komplementær transaktion. Problemet er ikke eskaleret, og dialogen kan fortsætte.

”Jeg er stresset og har ondt i maven over denne her opgave. Jeg arbejdede hele natten i går”, siger den ene kollega til den anden.  

”Av, det lyder ubehageligt. Det er jeg ked af at høre. Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe?” svarer kollegaen.

  1. Person 1s Barn-egotilstand er aktiveret. Personen er sårbar og har brug for støtte.
  2. Person 1 forventer et svar fra Person 2s Forældre-egotilstand. Personen vil gerne have noget moralsk støtte og sympati for sin situation.
  3. Person 2 svarer støttende fra sin Voksen-egotilstand.

En komplementær transaktion. Person 1 har fået det bedre, og har fået den støtte han/hun ledte efter.

Transaktionsanalyse giver derfor et simpelt framework til at beskrive velfungerende interaktioner.  Men hvad siger den om, når de går galt?  

Hvad kan modellen lære os om, hvordan vi taler med hinanden?

Kort fortalt arbejder man i transaktionsanalyse med, at al dårlig kommunikation skyldes en krydset transaktion. En transaktion, hvor svaret på henvendelsen ikke matcher det ønske og forventning som man havde, til den respons man fik. Hvis vi tager nogle af de tidligere eksempler:

”Du er kommet for sent, det kan du altså ikke. Du er nødt til at møde til tiden fremadrettet” siger chefen til den ansatte.

”Du skal ikke tale sådan til mig. Jeg bestemmer selv, hvornår jeg kommer og går!” svarer den ansatte.

  1. Person 1s Forældre-egotilstand er aktiveret. Personen er irriteret og ønsker at stille sig i autoritet.
  2. Person 1 forventer et svar fra Person 2s Barn-egotilstand. Personen forventer en undskyldning og en afklaring.
  3. Person 2 svarer fra sin Forældre-egotilstand, ønsker ikke at give en undskyldning, og vil gerne selv stille sig i autoritet.

Dette er en krydset transaktion. Resultatet vil nok være et skænderi, og samtalen vil i hvert fald ikke fortsætte positivt.

”Jeg er stresset og har ondt i maven over denne her opgave. Jeg arbejdede hele natten i går.” siger den ene kollega til den anden. 

”Det er ikke så effektivt at arbejde om aftenen. Du burde måske gå i gang med opgaven noget tidligere næste gang?” svarer kollegaen.

  1. Person 1s Barn-egotilstand er aktiveret. Personen er sårbar og har brug for støtte.
  2. Person 1 forventer et svar fra Person 2s Forældre-egotilstand. Personen vil gerne have noget moralsk støtte og sympati for sin situation.
  3. Person 2 svarer logisk fra deres Voksen-egotilstand.

En anden type krydset transaktion. Person 1 har ikke fået den støtte de ledte efter, og samtalen vil nok gå i stå.

Fælles for alle krydsede transaktioner er, at samtalen ikke vil kunne fortsætte ret længe. Deltagerne vil, ved at tale forbi hinanden, opleve at samtalen kører af sporet, måske skaber et skænderi, og herefter går i stå.

Hvad er den vigtigste lektie at tage med videre?

Velfungerende kommunikation kan foregå på mange måder, så længe man ikke går galt af hinanden.

Der er nogle mennesker der tror, at den eneste gode kommunikation er den praktiske og logiske. Der er også nogle mennesker der tror, at god dialog ikke kan foregå i ulige magtforhold. Men virkeligheden er, at effektiv dialog kan foregå på nærmest uendelige måder, så længe den er gensidig.

Med den indsigt kan du gå ind til en potentielt svær dialog med det mindset, at du godt kan være fleksibel i din måde at håndtere situationen på. Skal de eksempelvis bruge dig som ’Forældre’ til at give støtte og råd, som ’Voksen’ til at give information, eller som ’Barn’ til at dele deres glæde?

Så hvis du synes en interaktion går i hårdknude, så start med at tage et skridt tilbage og tag en dyb indånding. Fokuser først på dig selv, på dit udgangspunkt, og på hvor du selv står.  Fokuser så på, hvad det er for en krydset interaktion der er sket – og hvordan i kan komme ud af den igen. Stil eksempelvis dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvilket egostadie er du i?
  2. Er det hensigtsmæssigt i den nuværende samtale?
  3. Hvilket egostadie er de i, lige nu?
  4. Hvad forventer de af mig, og kan jeg imødekomme det?
  5. Hvad skal der til for at skabe en komplementær interaktion? Hvilken adfærdsændring ville det kræve af dig og/eller din samarbejdspartner?