Delrapporten fra Kandidatudvalget om reform af kandidatuddannelserne viser, er vi her et år efter, at rammeaftalen blev indgået på Christiansborg, stadig er langt fra at finde vejen til at opnå de store ambitioner om et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, og forbedrede muligheder for livslang læring.
Kandidatudvalget er nedsat af forligskredsen bag reformen og har kort fortalt til opgave at udforme det nye uddannelseslandskab, som reformen lægger op til.
Målsætningen i aftalen fra sidste år lyder på, at 10 % af optaget skal omlægges til kortere et-årige kandidatuddannelser, mens 20 procent skal være erhvervskandidater. Aftalen indebærer, at 30 % af kandidatuddannelserne skal omlægges under alle omstændigheder, så hvis der bliver færre erhvervskandidater, bliver der flere et-årige kandidater.
I Kandidatudvalgets delrapport, fremgår det nu, at universiteterne ikke selv anser det for realistisk med så mange studerende på erhvervskandidater. Økonomien i kandidatreformen fra sidste år er simpelthen ikke skruet sammen til, at det kan lade sig gøre, lyder det.
Ifølge rektorerne fra landets universiteter, som sidder med i Kandidatudvalget, er det realistisk, at kun 7 % af de studerende i fremtiden bliver optaget på en erhvervskandidat, mens 23 % dermed må optages på en et-årig kandidat, og dermed vil hver fjerde studerende kun få en et-årig kandidatuddannelse, og det er langt flere end regeringen og forligspartierne aftalte, da de indgik rammeaftalen.
”Der er meget på spil, både for de unge, vores samfund og erhvervslivet, når nye kloge løsninger for fremtidens kandidatlandskab skal findes, og udvalget er reelt ikke nået længere end til en mere detaljeret drøftelse af konkrete problemstillinger. Så vi mangler stadig de nødvendige svar, og selvom tiden begynder at blive knap, er hastværk det sidste, vi har brug for i en så stor og omvæltende reform,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.
”Det er nu, vi har muligheden for i fællesskab at finde holdbare og attraktive modeller, der sikrer, at erhvervskandidater og livslang læring får en større rolle. Forligskredsen må tage bestik af delrapporten og justere reformens præmisser, så fremtidens uddannelseslandskab ikke alene defineres af arbejdsudbud og reformøkonomi.”
”Det er vigtigt, at der tages hensyn til de studerende, at der lukkes op for passende fleksibilitet, og at alle uddannelsesmuligheder forefindes i en kort og en lang version mindst et sted i landet. Og det kalder på, at reformen skydes et år,” siger Cathrine Holm-Nielsen.