Kære offentligt ansatte KSer

/files/assets/cathrine/Cathrine-Holm-Nielsen-Januar-2022-12_credits.jpg
7. oktober 2024
Af Cathrine Holm-Nielsen, forperson i KS

Du er i gang med at læse det sidste nyhedsbrev fra KS for alle jer, der hver dag lægger kræfterne og energien i den offentlige sektor.

Lige om hjørnet venter fusionen med DM, og de sidste mange forberedelser er i fuld gang.  

Forandringer kan nogle gange føles lidt som en stor elefant, når man kigger på dem som helhed, men bryder man det ned i mindre bider, bliver det lidt mere overskueligt. Derfor kan du også i dette nyhedsbrev læse om forskellige ting, der både bliver lidt forandret, men også stadig gerne skulle blive ved med at føles lidt som det plejer.

Blandt andet er vores første fælles lønberegner gået i luftet, og den kommer til at kunne give dig endnu mere specifikke tal omkring løn ift. institutionstype, geografi og potentielt ledelsesansvar.

Der er ikke nogen tvivl om, at DM er en noget større spiller end KS, og det vil på mange måder komme os alle til gode efter fusionen.

Først og fremmest får vi mange flere ”muskler” til at tage fat på vigtige agendaer på arbejdsmarkedet – både, når det kommer til politisk indflydelse og til synlighed i den offentlige debat.

Godt nok har vi knapt nok lagt OK24 bag os, men det er allerede tid til at se fremad.  

Der sker masser af udvikling på arbejdsmarkedet og med den måde, vi arbejder på. Og der er masser af tematikker som skal udfoldes, og som vi skal finde gode løsninger på. Store overskrifter som ”det bæredygtige arbejdsliv”, ”fleksible arbejdsvilkår”, ”psykisk arbejdsmiljø” og ”grøn omstilling” blinker stadig som områder, hvor vi skal smøge ærmerne op. I OK26 bliver det med opbakning fra en masse andre venner i DM.  

I det daglige vil mange af jer formentlig også opleve et udvidet fællesskab på arbejdspladserne. Vi er i gang med at forberede sammenlægningen af klubber på en del arbejdspladser op til fusionen. Eller også vil flere af jer opdage, at I lige pludselig får en TR eller lokal klub ”foræret”, fordi DM allerede har klubber steder, hvor KS ikke har i dag . Der er mange hundrede dygtige og engagerede DM(og tidligere KS-)-tillidsrepræsentanter i det offentlige til at varetage dine interesser fremadrettet.  Og når vi slår os sammen, kan det være, at der pludselig bliver medlemsgrundlag til at danne nye klubber og vælge tillidsrepræsentanter, hvor der ikke har været det før.

Og til TR’erne vil der også være spændende nye tilbud målrettet TR-hvervet. For eksempel afholder DM hvert år i december et Træf for Tillidsvalgte. Programmet er spækket med inspiration og relevante oplæg og masser af mulighed for at udvide sit netværk blandt DMs andre tillidsvalgte. Og DM har – i modsætning til KS – sin helt egen uddannelse for tillidsrepræsentanter.

Og SELVFØLGELIG – ikke at forglemme – sidder vi jo klar ved telefonerne til at hjælpe jer med rådgivning og hjælp, når der er brug for det. Både helt frem til d. 31. oktober og fra d. 1. november (hvor du skal ringe på 3815 6600).

Selvom du her læser det sidste KS nyhedsbrev for offentligt ansatte, er det ikke ensbetydende med, at det er sidste gang du modtager information målrettet offentligt ansatte. Det får du også i DM – blot som en segmenteret del af de løbende nyhedsbreve.

Jeg håber I vil tage godt imod alt det nye og glæder mig til at se jer på ”den anden side”.

 

   

 

Sprog

Sprogpris til årets prygelknabe

Vurderingsstyrelsens kommunikations-og sprogfolk får Sprogprisen 2024 i kategorien årets bedste tekst. Sprogpriser også til Politiet og til Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet.

Leder i Kommagasinet

Succes kan ligge i selve forandringen

Nogle frokostpauser afføder bare mere geniale samtaler end andre. For ikke så længe siden, lænede KS’ sekretariatets ”grand old man/hushistoriker” Jørgen Christian sig ind over bordet og spurgte; Nå, Cathrine, synes du så, at KS er lykkedes som forbund?

Job og karriere

Tænker du på at skifte mellem det private og det offentlige?

Her er 4 opmærksomhedspunkter, der kan kickstarte din videre research og hjælpe dig, hvis du gerne vil skifte fra det offentlige til det private – eller omvendt.

Edit page