K-spejlet

Ud med undskyldningerne, ind med drømmene

10. august 2023
Af Anne Nimb

Se med, når Jakob Kronborg, presse- og kommunikationschef i Fødevareministeriet, er gæst i KS’ webinar-række ’K-Spejlet. Online morgen-samtaler med kommunikationsprofiler’ tirsdag den 29. august kl. 9.

"Jeg håber mest af alt at kunne inspirere andre kommunikatører, som enten står på tærsklen til jobmarkedet eller befinder sig midt i det, med de erfaringer og oplevelser, jeg indtil videre har haft på arbejdsmarkedet.

For selvom ens CV, alder og bopæl måske på papiret kan virke til at diskvalificere én, og undskyldningerne står i kø for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at lande drømmejobbet. Ja, så kan jeg kun opfordre til at turde drømme stort, satse og endnu vigtigere: opsøge heldet."

Sådan siger Jakob Kronborg, der er gæst i ’K-Spejlet. Online morgen-samtaler med kommunikationsprofiler’, som KS sender som live webinar tirsdag den 29. august kl 9-10.

I K-Spejlet møder vi en række forskellige kommunikations-profiler, der fortæller om deres arbejdsliv og hvordan de har taget de beslutninger, der har haft betydning for deres karriere.

Og næste gang er det Jakob Kronborg, vi har som gæst i studiet. Han er kandidat i medieret kommunikation fra Aalborg Universitet 2014 og har haft, hvad man godt kan kalde en hurtigt opadgående karriere på Christiansborg, fra han i 2016 blev ansat som presserådgiver i Justitsministeriet, til han i 2022 blev ansat som pressechef i Fødevareministeriet, hvor han her i 2023 så blev udnævnt til presse- og kommunikationschef.

Hvad mener Jakob selv, han har gjort for at nå dertil og hvilke vigtige beslutninger har han taget undervejs?

Det er nogle af de ting, som KS karriererådgivere vil tale med Jakob om i løbet af samtalen i K-Spejlet.

I K-Spejlet får du et indblik i Jakobs tanker om hans arbejdsliv og de valg, han har truffet, fra han stod som færdiguddannet kandidat i Aalborg og ikke kunne forestille sig, at et job som det han har i dag, kunne være inden for rækkevidde. Til han nu står som en leder, der selv ansætter medarbejdere til sin afdeling.

Du kommer ikke bare til at høre om Jakobs egen karriere, men også hvordan han ser på kommunikationsfaget, hvad er hans egne erfaringer i det offentlige, hvad kigger han efter, når han ansætter medarbejdere, og hvordan ser han på de muligheder, faget har. Målet er, at du kan bruge Jakobs erfaringer som et spejl på dine egne tanker.

Du kan stille spørgsmål til Jakob

Vi har en time i alt med Jakob i studiet. Den første halve time stiller KS karriererådgivere Jakob nogle af de spørgsmål som de ved kommunikatører er optagede af, når det gælder deres arbejdsliv og karriere.

Den næste halve time er til dig og de andre, der ser med. Her kan du stille de spørgsmål, du gerne vil have svar på. De spørgsmål, der kan inspirere dig i dit eget arbejdsliv. Eller de spørgsmål, du bare er nysgerrig for at få svar på. Det gør du via vores chat. Hvordan får du mere at vide om, når du har tilmeldt dig.

Vi glæder os til at byde dig og Jakob velkommen.

Webinaret er åbent for alle, dvs også ikke-medlemmer af KS, så du må meget gerne invitere dine kommunikationskolleger til at deltage.

Meld dig til her, så sender vi dig et link nogle timer før webinaret.

Foto Camilla Utke Schiøler

Sprog

Sprogpris til årets prygelknabe

Vurderingsstyrelsens kommunikations-og sprogfolk får Sprogprisen 2024 i kategorien årets bedste tekst. Sprogpriser også til Politiet og til Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet.

Leder i Kommagasinet

Succes kan ligge i selve forandringen

Nogle frokostpauser afføder bare mere geniale samtaler end andre. For ikke så længe siden, lænede KS’ sekretariatets ”grand old man/hushistoriker” Jørgen Christian sig ind over bordet og spurgte; Nå, Cathrine, synes du så, at KS er lykkedes som forbund?

Job og karriere

Tænker du på at skifte mellem det private og det offentlige?

Her er 4 opmærksomhedspunkter, der kan kickstarte din videre research og hjælpe dig, hvis du gerne vil skifte fra det offentlige til det private – eller omvendt.

Edit page