Det synes nogle gange næsten umuligt at vælge den vigtigste vinkel for at forholde sig til ”det moderne” arbejdsliv, og hvordan vi sikrer gode rammer ude på arbejdspladserne.
Hvad er det for nogle tendenser i samfundet og tiden, der gør at vi fx taler så meget om fleksibilitet, arbejdstid og stress, og hvilke strukturelle og ikke mindst arbejdspladsforankrede greb kan vi tage for at skabe bedre trivsel? I Danmark har vi mindre fleksible arbejdsliv end vores nordiske naboer, især ift barsel, sygedage og muligheden for at gå ned i tid. Vi bruger også abnorme summer på arbejdsrelateret stress. Ikke på at forebygge, men på efterhåndtering.
Der er derfor nok at tage fat på. For et godt arbejdsmiljø er helt grundlæggende for medarbejderes velbefindende, sundhed og trivsel. I den forbindelse har tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter en central rolle at spille i hverdagen, tæt på medarbejderne, KS’erne, på arbejdspladserne.
Derfor kredsede temaerne på KS’ årlige-ish seminar for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om det bæredygtige arbejdsliv. Og to store temaer var sat på dagsordenen; ”fleksibilisering” og ”stress og skam”.
Det kom der nogle informationsrige og inspirerende timer ud af som sendte de fleste hjem med mere at gruble over.
Fleksibilisering er et tveægget sværd
Fleksibilitet fremlægges ofte som columbusægget, der skal redde det hele. Men løsningerne er meget mere nuancerede – og dermed mere komplekse – end medierne fremlægger dem.
Janne Gleerup er lektor og arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet og tog os igennem hvilke potentialer og udfordringer der er ved fleksibilisering og de afledte konsekvenserne.
Nogle af hendes pointer var:
Fleksibilitet øger den sociale acceleration og skaber tidskonflikter. Man er altid lidt på, og det bliver uklart, hvornår man er hvor (på arbejde eller ude i det ”rigtige” liv).
Vi er på evig tidsoptimeringsjagt (vi tjekker mails i køen, vi er på Teams, mens vi haster mod børneinstitutionen). Vi føler at vi trumfer, når vi vinder tid, men vi forringer samtidig tiden til restitution.
Når vi implementerer større fleksibilitet, bliver sikring af restitution og pauser endnu vigtigere,.
Det handler ikke kun om et bæredygtigt arbejdsliv, men om et bæredygtigt liv. Arbejdslivet og livet skal integreres bedre, så vi fx indretter os mere efter livsfaser, hvor vi kan arbejde med skiftende intensitet.
Endelig er der nødt til at ske forandringer i vores forståelse af forholdet mellem tid og produktivitet. For vidensarbejdere er det relevant, at man i højere grad ser på opgavestyret arbejdstid. Det vil sige, at man i højere grad definerer godt arbejde på baggrund af resultat og kvalitet, ikke tid.
Stress og skam
Hvis stress er en uundgåelig del af at udøve arbejdslivet i dag, hvordan bliver vi så bedre til at støtte hinanden i at håndtere det og undgå stress-relatede sygemeldinger? Det var et af de spørgsmål som Pernille Steen Pedersen stillede os.
Hun er ph.d., adjunkt og forsker i skam og stress på CBS. Hendes hovedpointer baserede sig på, at når krav om at skulle arbejde hurtigere og på nye måder kombineres med at kompleksiteten i opgaverne er stigende, kan det skabe et ekstra følelsesmæssigt pres og være svært for den enkelte at håndtere. Det stiller nye krav til både ledere og medarbejdere at navigere i.
De vigtigste insights fra Pernille var:
At vi ikke taber blikket for at arbejdspladser og – fællesskaber er centrum for forbedring af trivsel. I pressede situationer kan kollegaskabet være alfa og omega, hvis vi er opmærksomme på, hvordan vi håndterer det.
For mange opstår stress som en individuel moralske konflikt, fordi de oplever en kløft mellem eget ideal for arbejdet og de faktiske muligheder for at levere. Med afmagt og følelsesmæssig udmattelse til følge.
I den situation gør netop krydspresset mellem arbejdspres og leveret kvalitet - og den efterfølgende skam/fortvivlelse - det svært at bede om hjælp og støtte - OG også at tage imod hjælp og støtte.
Stress kan ikke håndteres med den samme tilgang overfor alle. Vi håndterer vores egen pressede arbejdssituation forskelligt. Der er to primære reaktionsmønstre; problemløserreaktioner og relationsmesterreaktioner.
Problemløseren tager udgangspunkt i eget bidrag, føler en stor forpligtigelse til at levere ift egne faglige krav og vender reaktionen indad. Relationsmesterens selvfølelse er derimod bundet op på at være del af fællesskabet og føler sig forpligtet til at leve op til andres krav og kan ikke lide at være i opposition til andre.
En start på de vigtige samtaler
For KS er der noget at arbejde med på mange niveauer. Både i den individuelle rådgivning og hjælp til medlemmerne, vores indsats for at støtte og ”påklæde” TR’erne og AMR’erne samt deltage i en større samtale om hvordan vi skaber sunde og udviklende arbejdsmiljøer på fremtidens arbejdsmarkedet.
Arbejdsmiljøproblemer ses alt for mange steder som et individuelt problem, hvor der søges løsninger, som fokuserer ensidigt på den enkelte ansatte og ikke på at ændre rammer og strukturer for arbejdet. Mange af arbejdsmiljøproblemer har dog rod i organisatoriske, kulturelle og sociale årsager, hvor fælles, kollektive løsninger vil have en mere markant forbedrende effekt på arbejdsmiljøet.
På seminaret fik vi startet nogle vigtige samtaler, som vi håber fortsætter ude på arbejdspladserne og inden længe bliver vi en del af et større set-up hos DM, som vil give os et endnu stærkere fundament for arbejdet med at skabe rammer for et bæredygtigt (arbejds)liv.
Foto Bruce Mars