Mit program var bygget op omkring debatter om arbejdsliv, AI, ligestilling, ledelse og det store spørgsmål: hvilke udfordringer skal fagbevægelsen løfte i fremtiden?
Sidstnævnte var der faktisk overraskende mange debatter om. Hvilket er godt og vigtigt og ikke mindst på tide. Så lad os starte der.
Fagbevægelsen og fremtiden
Flere fagorganisationer deltog i eller havde arrangeret debatter, der tunede ind på de større visioner og fremtidige landvindinger for fagbevægelsen.
Det var de helt store spørgsmål, der var i spil: hvordan har fagbevægelsen relevans på et samfundsmæssigt niveau? Er vi gode nok til at fortælle om vores visioner? Og hvad er fagbevægelsens ståsted, når det kommer til den grønne omstilling?
Debatterne producerede godt nok flere perspektiver og spørgsmål end svar, men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at tage stilling til dem som bevægelse, hvis vi skal være med til at forme fremtiden.
Især den grønne omstilling dukkede op igen og igen, naturligt nok. Derudover blev der talt om generationskløfter ift hvad man forventer af en fagforening, hvor tilpassede tilbuddene skal være, hvor solidariteten ligger, stive hierarkiske systemer og faglig stolthed.
Det bliver ikke nogen lille opgave for fagbevægelsen at formulere svar på, hvilke problemer, man gerne vil løse i fremtiden, i en større vision end blot den næste OK-forhandling.
AI og produktivitetsgevinsten
Jeg nåede ikke helt så mange debatter om AI, som jeg gerne ville. Der var ellers nok at kaste sig over, for mange tog fat på emnet. Både hvilke kompetencer det kommer til at kræve, hvad det kommer til at betyde for de faglige opgaver, vi løser og endelig hvordan vi omsætter en – forhåbentlig – forventelig produktivitetsgevinst.
Én af de debatter, jeg overværede tegnede arbejdsgivere og arbejdstagere meget skarpt op mod hinanden, hvor det grundlæggende spørgsmål er, om gevinsten ved AI skal bruges på endnu mere produktivitet eller lidt mere frihed? Man kan selv gætte, på hvem der stod i hvilket hjørne.
Så det helt store spørgsmål består, nemlig hvordan man som faglig organisation bedst understøtte medlemmerne i udviklingen, både når det kommer til transformationen af arbejdsmarkedet, arbejdslivet og den nødvendige kompetenceudvikling.
Det er en vigtig debat, for det handler om et langt arbejdsliv, hvor vi skal bruge gevinsterne fra AI rigtigt og få skabt et arbejdsmarked, vi kan holde til at bidrage til i lang tid.
Så hvordan går det forresten med ligestillingen?
Nårh, tjo, altså… ikke sådan vildt imponerende. Er det sørgelige svar. Og tilføjelsen er, at det langt hen ad vejen er EU-lovgivningen, der driver den træge udvikling.
Jeg nåede fredag morgen en hurtig gennemgang af Equalis’ Diversitetsbarometer, der dykker ned i hvordan det går med ligestillingen i Danmark. Der er fremgang at spore, men det går stadigvæk uendeligt langsomt.
Diversitetsbarometerrapporten i sin helhed står på min To-Be-Read liste hen over sommeren. Den kan findes her: https://equalis.dk/diversitetsbarometer/
Og hvordan med lederne?
Nårh, tjo, altså… det går heller ikke så godt. Jeg hørte en del spændende debatter om ledelse, lederes trivsel og det mest interessante: regenerativ ledelse.
Svaret på det pres ledere oplever, kan måske besvares med sidstnævnte begreb. I korthed går regenerativ ledelse ud på at skabe balance i det ”indre økosystem”. Hvordan vi hver især selv har det og har det med hinanden. At vi ikke konstant har ”overtræk” på kontoen, men får skabt betingelser, så vi fremmer fornyelse og liv. Det er en tilgang til, hvordan vi går til vores arbejdsliv og ofte, at vi sætter tempoet ned for at udøve det. Omsorg tilbage på bundlinjen, om man vil.
Det gode råd er: tag tid ind, gå ud i naturen, sæt dig ned og brug tiden til at tænke dig om. Hvad har du brug for? Hvad har andre brug for?
Det var en berigende debat med engagerede refleksioner, hvor jeg tog det fine udtryk: ”der er utrolig højt til loftet i en skov” med mig fra.
Alt i alt er der hentet godt med inspiration og input med hjem til at arbejde videre med KS’ (snart DM Kommunikations) politiske ståsted og fremtidige arbejde. Jeg håber vi ses næste år, Bornholm.
Foto: Cathrine Holm-Nielsen