Siden generativ AI fik sit folkelige gennembrud i efteråret 2022 har virksomheder og organisationer oplevet, at medarbejdere har taget de såkaldte large language models i brug. (Se fx artikel om en ny rapport, der viser at 88 % af kommunikatørerne bruger AI i deres arbejde: Kravene og ansvaret har nået nye højder)
Det accelererer behovet for, at der fastlægges rammer for, hvordan, hvornår og hvorfor de enkelte arbejdspladser anvender den nye teknologi. Og her kan kommunikation spille en afgørende rolle, mener Steffen Damborg, der er selvstændig rådgiver, foredragsholder og digitaliseringsekspert.
“Undersøgelser viser, og det er egentlig ikke overraskende, at forbrugeren er rigtig hurtig til at optage ny teknologi, hvis den er brugervenlig. Siden adopterer først virksomheder, og så gør myndigheder. Og endelig kommer der lovgivning, som regulerer. Det er også det, vi ser i dette tilfælde,” siger han og tilføjer:
“Det, der udfordrer kommunikationsafdelinger og bureauer lige nu, er blandt andet, at vi allesammen er begyndt at eksperimentere med det. Dermed kommer virksomheder og organisationer bagud, fordi ledelserne endnu ikke har defineret strategien og retningen og rammerne for, hvordan man vil arbejde med det nye.”
En undersøgelse fra tech-virksomheden Salesforce viser, at nordiske virksomheder ikke har ‘klart definerede politikker’ for anvendelsen af generativ AI.
Tallene fra Salesforce viser også, at brugen af både “ikke-godkendte værktøjer” og værktøjer, som ikke må bruges, er udbredt. Samtidig står det klart, at et stort flertal af de ansatte ikke har modtaget undervisning i brugen af generative AI-værktøjer.
Undersøgelsen “IT i praksis 2023-24” fra Rambøll Management Consulting og Dansk IT tegner samme billede og afslører, at 66 procent af de private virksomheder ”slet ikke” har inkluderet generativ AI i den obligatoriske oplæring og træning af medarbejderne. Og når det handler om, hvorvidt virksomhederne har styr på retningslinjerne for brugen af generative AI-løsninger, svarer 51 ”slet ikke”.
Samlet set giver undersøgelserne et indtryk af det vilde vesten, men det giver samtidig kommunikationsafdelinger mulighed for at indtage en central rolle, der rækker ud over det rent kommunikative.
Årsagen er, at det naturlige næste skridt i AI-bølgen, ifølge Steffen Damborg, bliver en strømlining af brugen af den nye teknologi.
Tag livtag med udfordringerne
Det, som har gjort generativ AI særligt spændende for mange, er, at teknologien er så intuitiv og enkel at bruge.
Inden gennembruddet i efteråret 2022, hvor alle med en internetforbindelse pludselig fik mulighed for at prompte og se resultatet umiddelbart efter, var kunstig intelligens groft sagt forbeholdt data- og matematik-folket.
Men når alle - fra piccolinen til den administrerende direktør - har muligheden, så opstår behovet for fælles referencepunkter og guidelines.
Steffen Damborg forklarer, at tiden nu kalder på, at mindre såvel som store organisationer får taget livtag på den interne diskussion om, hvordan generativ AI skal anvendes, hvorfor den skal anvendes, hvem der skal gøre det, og hvornår den skal anvendes.
Dette arbejde kan i princippet lige så godt lægges i HR eller i IT som i kommunikationsafdelingen, men de virksomheder, der er længst fremme, har nedsat task forces, der kigger på det på tværs af organisationerne. Årsagen er, at det rækker længere ud end blot kommunikation:
“Mange ved ikke helt præcist, hvordan teknologien skal bruges, hvilke typer af job, der står til at blive automatiseret, eller hvor meget man kan stole på generativ AI,” siger Steffen Damborg.
Men fordi generativ AI bliver brugt til at kommunikere, er det oplagt for kommunikationsafdelingerne at indtage en hovedrolle i det arbejde.
“Alle svar vil afhænge af den enkelte virksomhed eller organisation, men det første, man skal gøre sig klart, er: Hvad er vores tilgang til de her teknologier? De virksomheder, som er længst fremme, har været igennem en proces, hvor de har defineret nogle organisatoriske enheder, som har skullet definere den strategiske retning og prioritere, hvad er det for nogle steder, man vil udvikle teknologien, så den passer ind i organisationen. På den måde bliver det en del af governance-strukturen,” siger Steffen Damborg.
AI som assistent
Arbejdet er komplekst, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, som den gør. For kommunikationsfolket betyder det, at behovet for at omfavne det nye ikke bliver mindre. Til gengæld følger der - måske - en fremtidssikring.
“Der er mange ting, man kunne have frygtet hen ad vejen: Skrivemaskinen, computeren og internettet. Men vi er her stadigvæk. Der vil være brug for dygtige og kreative folk. Også i fremtiden. Men man kommer ikke uden om, at det her det vil gøre noget ved produktiviteten,” siger Steffen Damborg.
Det er oplagt, at kunstig intelligens bruges til at understøtte produktionen af budskaber i kommunikationsafdelingen.
Det kan for eksempel være helt lavpraktiske versioneringer af kommunikationen til forskellige interessenter. Generativ AI kan således bruges til at ramme ”tone of voice”, der matcher kommunikationsplatformen, afkorte pressemeddelelser eller nedsætte lix-tallet. Men der er brug for, at samarbejdet mellem mennesker og maskiner struktureres, hvilke værktøjer der bruges - og ikke bruges - og en beskrivelse af, hvem der har ansvaret for det, som sendes ud.
Det kan også være etableringen af en prompt-bank, som deles på tværs af alle afdelinger, det kan være efteruddannelse af medarbejdere, som bliver superbrugere eller noget helt andet.
Spørgsmålet, som ingen kan svare på, er, om generative AI primært vil assistere med arbejdsopgaver eller erstatte job. Eller om fremtiden byder på en blanding.
Validering og kuratering
Tidligere har teknologiske gennembrud forandret arbejdsmarkedet, og kunstig intelligens kan, ifølge en McKinsey-rapport, føre til, at mange kommer til at skifte job eller branche i kommende årtier.
I rapporten hedder det, at man ser “tegn på, at teknologien først og fremmest vil assistere med opgaver (gennem for eksempel såkaldte ”co-pilots”, red.), snarere end at automatisere hele jobs.”
Årsagen er, at mennesker stadig vil være krævet i samarbejde med teknologien for at realisere potentialet.
“Du kan producere langt mere end tidligere af det, der har gennemsnitlig karakter, uden den store menneskelige indblanding. Det betyder, at man kan reducere nogle kommunikationsopgaver, og rigtig mange vil have behov for at tilegne sig nye kompetencer, men jeg tror ikke, at man skal være så nervøs for fremtiden.”
Hvorfor egentlig ikke?
“Der er uendelige mængder af information til rådighed på internettet allerede – noget er sandt, andet er falsk. Det, du stadig har som kommunikatør, er din troværdighed, evnen til at validere og din kuratering. Den dag andre ikke kan stole på det, du sender ud, er du færdig,” siger Steffen Damborg og giver et eksempel:
“Det vil jo være katastrofalt, hvis en virksomhed sender en pressemeddelelse, en stakeholdermeddelelse, en børsmeddelelse eller et stykke internt kommunikation ud, som viser sig at være fyldt med kritiske fejl eller ligefrem opdigtet. Alene frygten for at teknologien hallucinerer vil mange steder betyde, at behovet for de menneskelige øjne vil være der.”
Fotos / PR