Vi sørger for, at du får
sat datoer på dit fravær
sammensat den orlov, som passer dig og familien bedst muligt
taget stilling til brug af ferie
indblik i din og familiens økonomi under barslen.
Vi sørger for, at du får
sat datoer på dit fravær
sammensat den orlov, som passer dig og familien bedst muligt
taget stilling til brug af ferie
indblik i din og familiens økonomi under barslen.
Der er vedtaget nye regler for barselsdagpenge til forældre til børn, der bliver født 2. august 2022 eller senere. Det er det faktiske fødselstidspunkt - ikke din termin - der er afgørende for, om dine/jeres rettigheder følger de nye eller gamle regler.
Kontakt os under alle omstændigheder, hvis du eller din partner har termin op til eller efter 1. august 2022.
Dine rettigheder til løn er ikke ændret som følge af de nye regler om barselsdagpenge. Hvad der gælder for din ret til løn under barsel følger af din overenskomst, kontrakt, personalepolitik eller lignende, lige som der er uændrede regler for løn under barsel til kvinder i funktionærloven.
Tast jeres oplysninger og præferencer ind. Så får du en overskuelig barselsplan, du kan printe ud
Bemærk at barselsberegneren indtil videre tager udgangspunkt i de regler, som gælder for børn født til og med den 1. august 2022.
Mors barselsvejledning
Far/medmors barselsvejledning
Skabelon til meddelelse af graviditet
Skabelon til meddelelse af fædreorlov
Du har først pligt til at fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid tre måneder før din terminsdato. Da graviditeten i de fleste situationer vil være synlig før, vælger mange at fortælle det tidligere.
Der er ikke nogen gylden regel for, hvornår det er et godt tidspunkt at fortælle det på.
Men du kan tage følgende med i dine overvejelser:
Efter nakkefoldsscanningen ved du noget mere konkret og føler dig måske mere tryg ved at fortælle den gode nyhed.
Har du mange graviditetsgener, kan det være en fordel at sige det tidligt i forløbet for at undgå spørgsmål omkring dit fravær. Herudover gælder der særlige regler for graviditetsbetinget sygdom, hvorfor det er vigtigt at din arbejdsgiver er vidende om graviditeten.
Så snart, at du har fortalt det til din arbejdsgiver, omfattes du af de særlige beskyttelsesregler i ligebehandlingsloven, hvilket sikrer dig bedre, hvis du skulle blive opsagt. Kontakt altid KS i denne situation.
Vi anbefaler, at du skriftligt meddeler din arbejdsgiver om din graviditet. Det kan du for eksempel gøre i forlængelse af, at du mundtligt har fortalt det til din arbejdsgiver. Du er velkommen til at anvende vores standardbrev "meddelelse om graviditet". Send det til din arbejdsgiver per mail og gem en kopi af mailen og brevet.
Læs vores barselskonsulenters gode råd til, hvornår du skal fortælle "din egen søde, lille hemmelighed", og hvad man kan gøre, når man opdager, at man er gravid et par uger efter, at man har skrevet under på ansættelseskontrakten til et nyt job.
Under graviditeten bliver du tilbudt en række forebyggende obligatoriske graviditetsundersøgelser, der foregår hos din praktiserende læge, hos en jordemoder og eventuelt en fødselslæge.
De obligatoriske graviditetsundersøgelser skal som hovedregel søges placeret uden for arbejdstiden. Er det imidlertid ikke muligt, har du ret til at gå til disse undersøgelser, også selvom de ligger i arbejdstiden. De skal dog søges placeret til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.
Som privatansat funktionær vil du ved forebyggende graviditetsundersøgelser, hvis dette ikke kan placeres uden for arbejdstiden, have ret til fravær med løn i forbindelse med undersøgelsen.
Som offentlig ansat har du ret til løn for det antal timer, du er fraværende.
Du skal være opmærksom på, at det altså alene er de obligatoriske undersøgelser, der giver dig ret til frihed og aflønning. Ønsker du eksempelvis af egen vilje ekstra scanninger, skal du aftale spillereglerne for fri og aflønning med din arbejdsgiver.
Under din graviditet kan du blive syg på helt almindelig vis, eller sygdommen kan skyldes graviditeten – også kaldet graviditetsbetinget sygdom.
Uanset om sygdommen er graviditetsbetinget eller ej, har du ret til fravær.
Som funktionæransat har du ret til løn, og ikke-funktionærer har ved graviditetsbetinget sygdom som minimum ret til barselsdagpenge.
Det vil være din egen læge, som kan give dig besked om sygdom er graviditetsbetinget eller ej.
Da din arbejdsgiver kan få refusion fra første fraværsdag ved graviditetsbetinget sygdom, er det vigtig, at du giver din arbejdsgiver besked om, om sygdommen skyldes graviditeten eller ej. Du er derudover ikke forpligtet til at oplyse nærmere om sygdommen.
Du kan godt følge et kursus eller deltage i arrangementer under din barsel, så længe det ikke sker som led i dit arbejde.
Hvis kurset eller arrangementet er arbejdsrelateret, skal du afbryde din barsel helt eller delvist. Det skal derfor aftales med din arbejdsgiver. Vær opmærksom på, at du som mor inden for de første to uger efter fødslen ikke må genoptage dit arbejde.
For at lægge den bedste plan, har vi i første omgang brug for følgende oplysninger:
Det forventede fødselstidspunkt
Antal ferie- og feriefridage du forventer at have tilbage i dette ferieår, og inden du går på barsel samt til det næste ferieår.
Om du har andre fridage med løn – eksempelvis omsorgsdage
Hvad din arbejdsgiver yder dig i løn under barslen - se f.eks. din ansættelseskontrakt og/eller personalepolitik herom
Du kan blandt andet finde informationer i en af vores vejledninger:
Samtidig er det en god idé at tænke over, hvad der er vigtigt for dig og familien under orloven:
Skal der udelukkende fokuseres på, at der er aflønning under alle orlovsugerne?
Skal fokus være på at afholde mest mulig orlov, uanset om der er aflønning til alle ugerne?
Hvornår tænkes barnet at skulle starte i institution/dagpleje?
Hvor lang en indkøringsperiode ønskes?
Hvem skal stå for indkøringen?
Hvor meget ferie/feriedage ønskes der at blive gemt til efter orloven?
Ønskes delvis genoptagelse af arbejdet til blød opstart?
Ønskes der at gemmes orlovsuger til senere brug, inden barnet er fyldt 9 år?
Skal der holdes noget fravær sammen?
Skal noget orlov holdes i udlandet og i så fald hvornår?
Brug kontaktformularen nedenfor - så vender vi tilbage hurtigst muligt, så vi kan få en aftale i kalenderen