Soloforældre har ret til op mod 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller ledige.
Soloforældre
Barselsloven giver solomødre og solofædre de samme rettigheder som andre forældre til barselsorlov med barselsdagpenge, nemlig 24 uger efter fødsel. Derudover kan soloforældre ansøge om at få 22 ugers ekstra orlov, hvilket samlet set giver mulighed for at afholde 46 ugers orlov med barselsdagpenge.
Overdragelse af orlov
Fra den 1. januar 2024 har juridiske soloforældre, til børn født eller modtaget ved adoption den 1. januar 2024 eller senere, haft mulighed for at overdrage en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem.
Der kan overdrages op til 32 ugers orlov med barselsdagpenge.
Bliv klogere på din situation her:
Planlæg barsel som soloforælder
Det spørger andre om...
-
Som soloforælder har du mulighed for at søge om yderligere 22 uger med barselsdagpenge, hvis:
du er solomor som ved hjælp af donor har fået et barn, og der derfor ikke er en juridisk far
du er solofar der har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor
den anden forælder er gået bort før fødslen
forælderen er eneadoptant.
For familier, hvor der er to juridiske forældre til barnet, men hvor der fx ikke er fælles forældremyndighed eller bopæl, gælder der andre regler. Det samme gælder i de situationer, hvor faderskabet ikke er fastslået.
Kontakt altid KS for at få konkret vejledning.
Vær opmærksom på, at de 22 ekstra uger som udgangspunkt skal afholdes, inden barnet fylder 1 år.
-
Det er den juridiske forælders forældre eller søskende over 18 år. Dette inkluderer også halvsøskende.
Bemærk at en juridisk forælder ikke kan overdrage til et nærtstående familiemedlem, hvis den anden forælder er ukendt, fordi faderskabet ikke er registreret eller anerkendt. Dette skyldes at der i det tilfælde er to juridiske forældre til barnet.
-
Hvis den ene juridiske forælder til barnet er gået bort efter fødslen, er der mulighed for at overdrage orlovsuger til den afdødes forældre eller søskende over 18 år (inkl. halvsøskende). Der kan stadig overdrages til egne forældre og søskende også.
Den efterlevende juridiske forælder kan ansøge om at overtage den afdødes forælders orlov, som ikke er afholdt eller overdraget. Den orlov kan den juridiske forælder så overdrage til et nærtstående familiemedlem.
-
Som juridisk mor er der visse dele af orloven, som er øremærket dig, og som derfor ikke kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Du kan hvilke dele af orloven som kan overdrages nedenfor:
4 uger før termin - kan ikke overdrages.
2 uger efter fødsel - kan ikke overdrages.
8 uger efter fødsel - kan ikke overdrages
14 ugers orlov - kan overdrages, dog er 9 uger øremærket, hvis du er lønmodtager, hvilket betyder kun 5 uger kan overdrages.
22 ugers ekstra orlov - Hvis den juridiske mor har fået 22 ugers ekstra orlov, fordi hun er den eneste juridiske forælder ved fødslen, kan hun overdrage hele eller dele af orloven til et nærtstående familiemedlem.
-
Som juridisk far eller medmor er der visse dele af orloven, som er øremærket dig, og som derfor ikke kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Du kan se hvilke dele af orloven som kan overdrages nedenfor:
2 uger efter fødsel - kan ikke overdrages.
22 ugers orlov - kan overdrages, dog er 9 uger øremærket, hvis du er lønmodtager, hvilket betyder kun 13 uger kan overdrages.
22 ugers ekstra orlov - Hvis den juridiske far har fået 22 ugers ekstra orlov, fordi han har fået barn med en udenlandsk surrogatmor, kan han overdrage hele eller dele af orloven til et nærtstående familiemedlem.
-
Ja, det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven, inden barnet fylder ét år.
Det er ikke muligt at udskyde eller forlænge orloven til efter barnet er 1 år.