Og det skulle kun tage 32 sekunder, før jeg blev præsenteret for årets første parodi på kommunikatørernes bekostning. Joken om de ”livsnødvendige” kommunikatører, der – i fint selskab med mangfoldighedskonsulenter og medarbejderne på jobcentrene – er skyld i, at du generelt skal arbejde mere og betale mere i skat, fordi de skal ansættes i hobetal i både stat, regioner og kommuner…
Så er året ligesom i gang. Jeg sad dog med en sær dobbeltsidet følelse. Både en ”ej okay, ikke igen!” Det er så lamt (men nu åbenbart helt main stream) at slå på kommunikatørerne som komplet værdiløse. Og omvendt med en lille ”ha”-fornemmelse af, at vi faktisk heller ikke er til at komme uden om længere. Der er en vis accept og etablering i at få en stereotypisk mærkat af en landskendt komiker.
Og når man dykker ned i både KS’ faglighedsundersøgelse og andre undersøgelser om kommunikationsområdets udvikling (f.eks. Edelmans The Future of Corporate Communications) er der slet ingen tvivl tilbage om, hvilken mere og mere forretningskritisk og værdiskabende rolle kommunikatørerne har.
Så de kan godt gøre grin med os, men vi har ærlig talt ikke tid til at tage os af det. Vi er i gang med at skabe værdi i de organisationer, hvor vi understøtter de interne forandringsprocesser, rådgiver om både kommunikations- og ikke(!)-kommunikationsrelaterede emner, understøtter forretningsstrategien, tager telefonen, når journalisterne ringer, koordinerer og publicerer relevant information til borgerne og resten af omverdenen.
Faktisk handler en hel del af dette nummer af Kommagasinet om bredden i vores fag og vigtigheden af strategisk kommunikation og dens eksekvering. Der er masser af guf.
Og på side 26 kan du læse ledende pressemedarbejder i DSB (og KS HB-medlem) Jakob Dahl understrege vigtigheden af ”de kolde hænder” i det offentlige, der sikrer rettidig og nødvendig viden og information til borgerne. Især når det virkelig stormer og sner…
Vi er nemlig nogen, der gerne vil blive ved med at sige de gode budskaber rigtig højt. Selv om KS’erne heldigvis oplever en øget forståelse og anerkendelse fra både leder og kolleger på arbejdspladsen, så skal der også være en større stemme. Én der er bannerfører, når stand-up’erne, politikerne eller de virksomhedsledere, der stadig ikke har set lyset, står bag de nedsættende udtalelser og harske overskrifter.
Det er blandt andet det, som fusionen med DM skal være med til at understøtte. At vi får ”større muskler” og tilføjet ekspertise i DM til at opnå endnu større styrke i den fagpolitiske interessevaretagelse og tydeligere synliggørelse af fagets værdi.
Så med lånte ord fra Twisted Sister’s 80er hymne (du kender den godt): “We’re not gonna take it, no we ain’t gonna take it, we’re not gonna take it anymore”.
Jeg krydser fingre for, at medlemmerne vil bakke op om fusionsaftalen med DM her i februar, så 2024 kan blive et historisk og skelsættende år i KS’ historie, der vil munde ud i forstærkede kræfter til at tale medlemmernes sag nu og fremadrettet.