Den nye SVM-regering har nu fremlagt regeringsgrundlaget og det indeholder blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Som vi i KS har afventet med en vis spænding.
”Beklageligvis har regeringen valgt at holde fast i planerne om at beskære op imod halvdelen af kandidatuddannelserne med et år. Det ser vi med stor bekymring på i KS. Vi mener det på længere sigt vil blive skadeligt for uddannelsernes kvalitet, Danmark som videnssamfund og dermed for den danske konkurrenceevne. Uanset hvilke uddannelser det drejer sig om, er det en dårlig ide. Vi har ikke brug for mindre uddannelse, og vi mener at uagtet hvilke videregående uddannelser, det kommer til at dreje sig om, vil det ikke matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet, hvis de bliver forkortet,” siger Cathrine Holm-Nielsen.
”Regeringen skriver, at uddannelse er grundstenen i et stærkere Danmark. Det er vi enige i. Og der er da også positive tiltag i regeringsgrundlaget,” siger Cathrine Holm-Nielsen.
Regeringen ønsker at give unge bedre muligheder for at få merit, hvis man skifter studie til en anden videregående uddannelse, og erhvervserfaring skal kunne fylde mere i merit.
”Det ser vi som en fin understøttelse af at maksimere den allerede investerede tid i uddannelse. Bedre muligheder for merit kan hjælpe den enkelte studerende med at anvende tid, der er brugt på én uddannelse, i en anden uddannelsessammenhæng. Det forkorter den samlede uddannelsestid, og det gør det også billigere samlet set at "genanvende" allerede brugt uddannelsestid. Penge, der kan bruges til at styrke uddannelsernes kvalitet,” siger Cathrine Holm-Nielsen.
Kvaliteten på uddannelserne skal løftes med mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning. Der skal samtidig være bedre efteruddannelsesmuligheder for d
em, der har taget den nye etårige kandidatuddannelse, så de har mulighed for at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, herunder med en garanti for at kunne vende tilbage til universitetet og dygtiggøre sig efter to års beskæftigelse.
”Det skulle gerne give en forbedret mulighed for at kunne tilpasse sine kompetencer, når man er kommet ud på arbejdsmarkedet og måske opdager at man har "huller" der kunne fyldes ud,” siger Cathrine Holm-Nielsen.
Kun SU i den normerede tid
På de videregående uddannelser bliver det fremover alene muligt at modtage SU i den normerede studietid.
”Det er fint for de " ressourcestærke" studerende, men for dem der for brug for en hjælpende hånd under studiet på grund af forskellige livsomstændigheder, kan det være en risiko for trivslen,” siger Cathrine.
Desuden vil regeringen undersøge muligheden for at etablere en ”uddannelseskonto”, som den enkelte kan trække på gennem livet.
”Flere af forslagene skal drøftes med arbejdsmarkedets parter og skal ses i sammenhæng med de muligheder, der følger af overenskomsterne. Vi regner med at akademikerne også bliver inddraget, for eksempel i forhandlingerne om en uddannelseskonto,” siger Cathrine.
”Vi er enige i, at det i en samfundsmæssig sammenhæng er vigtigt at styrke erhvervsuddannelserne, men vi mener ikke, at løsningen er at tage pengene fra universiteterne og de universitetsstuderende”, siger Cathrine Holm-Nielsen og hun opfordrer til, at der investeres i uddannelse og forskning.
”Det er dét, der er brug for, for at vi sikrer, at de studerende er parate til at give deres bidrag til erhvervslivet og dermed samfundet, så vi skaber vækst og beskæftigelse på sigt,” siger hun.
Foto Unsplash