"I en tid, hvor teknologien og arbejdsmarkedet generelt set forandrer sig med stor fart, har alle, der er aktive på arbejdsmarkedet eller gerne vil være det, brug for løbende efter- og videreuddannelse, faglig opkvalificering og kompetenceudvikling. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt med en basisuddannelse umiddelbart i forlængelse af ungdomsuddannelserne, uanset om det drejer sig om faglige uddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, og uanset om disse uddannelser varer to år, tre år, fire år, fem år eller seks år. Det er værd at holde fast i, det fortjener at blive udfoldet yderligere, og derfor er det vigtigt, at behovet for efteruddannelse er adresseret i regeringens reformudspil,” siger KS’ forperson Cathrine Holm-Nielsen.
Trods mange forsøg er det nemlig aldrig rigtig lykkedes at etablere efteruddannelsesstrukturer, der tilgodeser dimittender og kandidater fra de videregående uddannelser. Det er derfor, det er så vigtigt at fastholde regeringens tanker og forslag lige nu.
Meget har været forsøgt: VEU, livslang uddannelseskonto, tompladsordninger, erhvervskandidat, traditionelle masteruddannelser, online-forløb, étårig akademisk overbygning.
”Akademikerne har i vidt omfang været henvist til uddannelsesaktiviteter hos private udbydere. Det er der ikke noget i vejen med, det skal der fortsat være plads til, det er bare ikke forskningsbaseret”, siger Cathrine Holm-Nielsen.
Der er også mange problemer forbundet med at etablere tilgængelige og velfungerende efteruddannelsesstrukturer på universiteteterne: økonomi, merit, tilrettelæggelse. Og der er mange problemer på efterspørgselssiden, mest af alt tid og penge, og begge dele kræver også støtte fra arbejdsgiversiden.
Det er problemer, der kan løses.
Det er derfor det er vigtigt fortsat at drøfte regeringens udspil i forhold til at skabe nye muligheder for efteruddannelse, hvor de personer, der tager en kandidatuddannelse på et og et kvart år, får bedre muligheder for efteruddannelse.
Under overskriften 'Efter- og videreuddannelse' hele livet foreslår regeringen:
Mulighed for at vende tilbage til universitet og tage fag, moduler, særlige kandidatforløb eller en helt ny kandidatuddannelse på erhvervskandidatlignende vilkår
Markant lavere deltagerbetaling inden for det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem, på universiteterne, enkeltfag, diplom
Mulighed for at tage en helt ny kandidat, efter man har været to år på arbejdsmarkedet
Nye efter- og videreuddannelsesforløb, der kan tilpasses den enkeltes livssituation.
”KS er modstander af de forringelser af kandidatuddannelserne, som regeringen foreslår. Men det vil være en skam, hvis den fortsatte dialog om efteruddannelse løber ud i sandet på grund af de åbenlyse problemer, der er i den øvrige del af regeringens udspil”, siger Cathrine Holm-Nielsen.