Lytter du til dine kolleger?

22. maj 2024
Af Bitten Kjærgaard

I en travl og stresset hverdag, kan tidspres og mange opgaver få os til at fokusere mere på at svare eller afslutte samtaler hurtigt, end faktisk at forstå indholdet og intentionerne bag det, der bliver sagt. Husk derfor at lytte til dine kolleger. Når du gør det, er du med til at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø.

Du sidder til et møde med din afdeling, hvor I skal udarbejde et nyt koncept. Du har fået en ide og har rakt hånden op. Du sidder nærmest og tripper lidt for at komme til at sige noget. Hele din tilstedeværelse indikerer, at du faktisk ikke lytter til de andre. Du er i fremtiden og venter på selv at tale.

Ofte er vi mest optagede af at få sagt, hvad vi selv gerne vil sige. Faktisk så meget, at vi næsten kan sidde og vente på, at det bliver vores tur til at tale, frem for at lytte, når de andre nu alligevel taler. Det hænger måske sammen med, at langt de fleste mennesker er af den opfattelse, at deres egen ide er bedre end andres – det siger i hvert fald forskning bag adfærdsdesign. Og er det ikke lidt komisk, hvis vi alle sammen går rundt og tænker sådan om egne idéer? Hvis du er overbevist om, at din ide er bedre end min, og jeg også er det, hvor stiller det os så? Det fremmer i hvert fald ikke nysgerrighed og udvikling.

Forudindtagede meninger eller holdninger kan også føre til, at man mentalt "lukker ned" eller filtrerer information, så man kun hører det, der bekræfter ens egne synspunkter. Dette kan især være udtalt i hierarkiske miljøer, hvor lavere rangerende medarbejdere måske ikke føler, at deres input værdsættes. I en travl og stresset hverdag, kan tidspres og mange opgaver få os til at fokusere mere på at svare eller afslutte samtaler hurtigt, end faktisk at forstå indholdet og intentionerne bag det, der bliver sagt.

At lytte til hinanden på arbejdspladsen er afgørende for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø.

Fremmer mangfoldige perspektiver

Når medarbejdere føler sig hørt, øges deres følelse af værdi og af at høre til i organisationen. Dette er især vigtigt i et mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver og ideer mødes. Aktiv lytning fremmer åben kommunikation og tillid mellem kolleger og ledere, og ved at lytte aktivt signalerer man respekt og anerkendelse af andres bidrag, hvilket styrker de interpersonelle bånd og samarbejdet på arbejdspladsen.

Bedre problemløsning

Når ledere og kolleger tager sig tid til at lytte aktivt, åbner det op for en bedre problemløsning og innovation. Teams, der praktiserer god lytning, har ofte en højere grad af kreativitet, fordi alle medlemmer føler, at deres ideer og forslag bliver taget alvorligt. Dette bidrager til en kultur, hvor nytænkning og løbende forbedring bliver normen, og hvor alle føler sig motiverede til at bidrage til fælles mål og succeser.

Større tilfredshed

Endelig bidrager en kultur af lytning til øget medarbejderengagement og -tilfredshed. Når ansatte ved, at deres meninger og følelser bliver taget seriøst, er de mere tilbøjelige til at engagere sig fuldt ud i deres arbejde og i organisationen som helhed. Dette kan føre til lavere personaleomsætning og højere medarbejderloyalitet, hvilket er vigtigt for at opretholde en stabil og produktiv arbejdsstyrke. At investere tid i at lytte kan også føre til bedre kundetilfredshed, da engagerede medarbejdere ofte yder bedre service.

Lyt for at forstå, ikke for at svare

Der er derfor både fordele for organisationen, lederen og medarbejderen ved at lytte og blive lyttet til. For det kan være svært at skabe et meningsfuldt samfund og arbejdsliv, hvis vi ikke taler rigtigt sammen. Og en samtale inkluderer netop, at man lytter til sin samtalepartner for at forstå og blive klogere og ikke for at svare.

Der er selvfølgelig mange flere nuancer i et godt arbejdsmiljø og en god arbejdspladskultur, men at lytte til hinanden er noget, vi kan starte med allerede i dag.

Et lille tip til at lytte:

Zoom ind på den, der taler. Led efter sammenhængen og meningen bag ordene. Og vent med at begynde at tænke og vurdere, før du har forstået, hvad personen mener. Lad være at hænge fast i ord og vendinger, som du ikke selv ville bruge – det skygger for forståelsen.

Foto Priscilla du Press

Fusion

Janne Gleerup er valgt til forperson i DM fra 2025

Den nye forperson i DM fra årsskiftet er Janne Gleerup. Janne er 50 år, uddannet cand.mag., ph.d. og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Løn og ansættelse

OK26: Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet

Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at akademikerorganisationerne ved OK26 på det kommunale og regionale område skal forhandle alle aftaler selv.

Job og karriere

10 gode råd, der ikke holder, når du søger job

Ikke alle gode råd er gode råd, når det kommer til stykket. Vennekredsen, tante Anna, onkel Ib og et væld af hjemmesider står parat til at hjælpe dig, når du skal søge job. Men pas på, for de gode råd er måske velmente, men langt fra altid gode. Kommunikation og Sprogs karriereteam giver dig her en liste med 10 råd til jobsøgning, som ikke altid er gode.

Edit page