Når fremtrædende politikere synes at tro, at kommunikatørerne hovedsageligt står for forgyldte budskaber eller primært sidder i administrative jobs, er deres syn på kommunikation baseret på en forældet opfattelse af, hvilken funktion og hvilke opgaver, kommunikatører varetager. Hvis det er det, der ligger til grund for, at kommunikationsuddannelserne fremhæves som oplagte forkortelseskandidater hver gang kandidatreformen diskuteres, er der brug for en bedre forståelse blandt politikerne på Christiansborg af, hvad kommunikatører rent faktisk laver, og hvilken værdi de bidrager med.
Den forståelse hjælper vi gerne med at skabe.
For nok er vores faglighed i højere grad blevet en generalistfunktion, der får organisationen til at køre rundt, men den kræver stadig specialisering, og faget bliver i dag taget alvorligt, både i virksomhederne, i det offentliges kommunikation – og også af politikerne, når de selv har brug for det. Derfor skal kvaliteten af uddannelserne også tages alvorligt. Det gør man ikke ved at forkorte kandidatuddannelserne i kommunikation.
Kommunikationsfaget er strategisk
I KS har vi fulgt kommunikationsfagets udvikling tæt siden 2017 ved løbende at spørge vores medlemmer om deres faglighed og arbejdsopgaver. Vores seneste faglighedsundersøgelse, som er så ny, at den ikke engang er releaset endnu, viser en sikker fremskrivning af tidligere tendenser. Nemlig at kommunikatørernes rolle i virksomhederne bliver mere strategisk, mere rådgivende og kommer tættere på virksomhedens kerneydelse.
Knapt 70 % af kommunikatørerne arbejder med rådgivning. Desuden er antallet af forskellige typer af arbejdsopgaver som kommunikatørerne forventes at løse, steget støt i de senere år.
Begge dele vidner om en større efterspørgsel efter de kommunikationsfaglige kompetencer og om en stadigt større kompleksitet i kommunikationsfaget.
Kommunikatøren befinder sig mere og mere i grænselandet mellem ledelse, organisationsudvikling, forandringer og mennesker. Og der er netop behov for kvalificerede medarbejdere, der kan drive forandringsprocesser, implementere nye arbejdsgange og sikre sammenhængskraft undervejs. Her har kommunikatørerne en værktøjskasse parat og en klar rolle at spille.
Når virksomhederne i den grad har fået øjnene op for kommunikatørernes værdi, hvorfor har politikerne så ikke?
I Edelman’s undersøgelse af Corporate Communication fra 2021 var en af nøglekonklusionerne, at kommunikation er blevet en mere integreret disciplin på ledelsesgangen. 77 % svarede, at opfattelsen af kommunikation som en strategisk funktion indenfor forretningsudvikling ændrede sig i løbet af 2020.
Virksomheder stilles i dag til ansvar for deres virke på en helt anden måde end tidligere. Samfund, EU og kunder kræver både transparens, rapportering og holdninger til større geopolitiske spørgsmål. Når man skal navigere gennem kompleksiteten, kræver det, at virksomheder er tydelige både internt og eksternt, og kommunikation er den rådgivende funktion, der understøtter opgaven.
Kvalitet i uddannelserne skal sikres – også i fremtiden
”You’re a business leader, you just happen to be specialized in Communication”. Citatet er fra et webinar, jeg deltog i for nylig. Og det opsummerer rigtig fint den måde, man kan og bør omtale sig selv på som kommunikatør.
Mange af de opgaver, der binder organisationens andre fagligheder sammen i en foranderlig verden, er netop kommunikatørernes kernefaglighed. Deri ligger værdien af og ansvaret for kommunikatørerne. Forandring skabes med formidling, forklaring og forståelse gennem kommunikation.
Denne faglighed skal fortsat sikres på et højt fagligt kandidatniveau.