KS mener

K-faget er kommet af med sine oprindelige børnesygdomme, men fagets udvikling stopper sørme ikke

/files/assets/news/chn3.jpg
30. august 2023
Af Cathrine Holm-Nielsen

Ingen der arbejder med kommunikations- og formidlingsopgaver, er i tvivl om fagets hastige udvikling. Nogle gange så meget, at det kan være svært at få et forkromet overblik. Derfor bliver det ved med at være spændende at dykke ned i KS’ faglighedsundersøgelser. KS'erne giver os her en guldgrube af information og data om faget, dets udvikling og KS'ernes primære arbejdsopgaver. Tak for det og her er nogle af de pointer, jeg synes er vigtigst fra den seneste undersøgelse.

Først og fremmest synes jeg godt, at man kan tolke nogle kærkomne ændringer ud af resultaterne. Der er indikationer der tyder på, at faget bevæger - endnu - længere sig opad på modenhedsstigen, og dermed lægger nogle af børnesygdommene fra sig.

Vores kære fag har gennem årene haft nogle generelle ”hovedpiner”, som vi gang på gang har revet os i håret over, især ift. hvilken anerkendelse og værdiskabelse omverdenen har tildelt os.

Vi har ærgret os over, at ledelser ikke har kunnet se vores strategiske værdi, vi har efterlyst tidlig involvering i processer, vi har oplevet at komme ind til allersidst eller blevet anset som dem, der drysser ”krymmel” ud over et færdigt produkt. Og det har nogle gange været svært at finde tydelig anerkendelse af vores bidrag til forretningen.

Hurra! Verden er begyndt at forstå os

Faglighedsundersøgelsen viser med al tydelighed, at flere og flere af KS'erne er kommet tættere på kerneforretningen. De arbejder strategisk med kommunikation og har en rådgivende og udviklende funktion på deres arbejdsplads.

Og den store glædelig nyhed er, at også flere og flere føler sig anerkendt og værdsat for deres faglighed og opgaveløsning af både ledere og kolleger.

Kommunikation er dermed cementeret som en strategisk funktion i virksomheden. Som en lille smule malurt i bægeret er der dog en mindre forskel på, hvor forståelsen af fagets bidrag er stærkest. Det er således dem, der arbejder med mere traditionelle kommunikationsopgaver, der føler sig mest anerkendt. Og de ”nyere” områder som SoMe, branding og visuel kommunikation, der føler sig mindst anerkendt.

Vigtigheden af vores faglige område breder sig også mere og mere. Vi kan se på antallet af opgaver, at kommunikatørerne dækker flere og flere funktioner. Der tages dog ikke umiddelbart opgaver væk. I stedet udvider faget sig, uden at udvandes. Det er kun med til at understrege vigtigheden af faget, men med flere og flere opgaver, står vi altså overfor en udfordring, for vi er nødt til at finde måder at effektivisere på.

Det er bl.a. én af grundene til, at vi skal interessere os overordentlig meget for AI. Den kunstige intelligens kom stormende, og det er helt utrolig positivt at se, hvor godt KS’erne har taget imod den, og hvor optimistiske de generelt er.

Det er både godt og vigtigt. Man kommer langt med nysgerrighed, og det bliver vejen frem, hvis vi skal formå at definere og vurdere, hvordan AI bedst supplerer og hjælper os med at udøve vores fag. Så vi undgår at bliver overrumplet og sat bag om dansen undervejs.

Håndværk, håndværk, håndværk

Men lad os ikke glemme håndværket (det ser det nu heller ikke ud til, at vi er i gang med). Håndværket er fundamentet for den disciplin, vi udøver, hvad enten det er sprog, kommunikation eller marketing. Vi taler om det i de aftagerpaneler, jeg sidder i som repræsentant for KS, og det er stadig en grundlæggende kompetence, når man skal eksekvere på kommunikationsstrategien i store og små virksomheder. Udfordringen bliver, hvordan vi sikrer håndværkskompetencerne, når man i bund og grund kan 'snyde' sig til dem.

MIT udgav for nylig ny forskning på resultaterne af at bruge AI til skriftlig produktion. De viser, at dårlige skribenter bliver bedre, og gode skribenter bliver hurtigere. Fordi den kunstige intelligens kan give et hurtigt - og ofte ganske brugbart – fundament, som der kan arbejdes ud fra.

Så hvor efterlader det os?

Jeg tror opgaven fortsat bliver at eksperimentere, afprøve og evaluere, hvilke formidlingsopgaver, der styrkes med brug af AI, og hvilke der nødvendigvis kræver et 'human touch'. For at løse den opgave, skal vi fortsætte den faglige samtale og diskussion, så vi kan blive klogere sammen.

KS-dagen kommer til at stå primært i den kunstige intelligens' tegn. Du må hellere tilmelde dig med det samme. Klik her

KS mener

Vi har ansvaret for et hjernevenligt arbejdsliv

Det hjernevenlige arbejdsliv er udfordret. Der er masser af data, der påviser, at resultatet af, at arbejdspresset er øget, er et dårligere arbejdsliv, udbrændthed og arbejdsrelateret stress. Som fagforening har vi en rolle at spille, for vi har brug for en større samtale om fælles ansvar og nye løsninger. Den tager vi i KS på os, også i dag i anledning af 1. maj.

Job og karriere

Kandidatreformen rykker tættere på

Omfanget af de besparelser og nedskæringer, der skal foregå på universiteterne i forbindelse med kandidatreformen, er nu kendt. DTU skal med 6,5 % skære færrest pladser, RUC skal med 14,1 % skære flest. ”Reformen er desværre en realitet, og nu må vi sætte fokus på at bevare kvaliteten i uddannelserne, så vi får det bedste ud af det,” siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.

Løn og ansættelse

Fra 1. maj får tvillingeforældre ekstra orlov

Den nye orlov gælder for børn født d. 1. maj 2024 eller senere, og skal afholdes, inden børnene fylder et år. Her kan du læse om de nye regler, og om finansiering af den nye barselsorlov.

Edit page