Et virtuelt fagligt skud espresso

/files/assets/news/jess-eddy-al8ypubs25k-unsplash.jpg
25. januar 2023
Af Trein Møller

I KS eksperimenterer og afprøver vi løbende vores medlemsrettede aktiviteter, både i form og indhold. En gruppe KS-medlemmer var med til at opfinde det nye webinarkoncept ’Morgenboosteren’.

For snart et år siden deltog en gruppe KS-medlemmer på et ”Webinar om webinarer”, hvor vi fra KS sekretariatet havde en virtuel rundbordssamtale om webinarkoncepter. Det var første gang vi inviterede til en meta-snak. Og det var værdifuldt for os.

De input medlemmerne kom med, arbejdede vi med efterfølgende, og det blev til et format, vi startede med at kalde for den faglige morgenbooster. Det fungerede så godt, at vi valgte at følge det op med jobsøgningsboosteren.

Vores boosterformat er en halv times oplæg fra 9:00-9:30, fagligt eller karrieremæssigt, som man kan se eller lytte til uden forventning om, at deltagerne skal involvere sig. Nogle ser med hjemmefra med kameraet tændt og andre løber en tur med en stemme i ørerne.

Når vi er færdige med oplægget, holder vi linjen åben. En halv spørgetime for de af tilhørerne, der er interesserede i at høre mere. Er det et fagligt oplæg møder du både oplægsholderen og én af os. I karriereboosterne tager vi tjansen selv. Vi ser det som den virtuelle pendant til det at sludre med oplægsholderen i pausen på en konference. Alle pointer, overvejelser, cases og spørgsmål er velkomne. Vi svarer og kommenterer on-the-spot. Det er ikke sikkert, vi kan svare på alt her og nu, hvis ikke, har vi bud på, hvordan du kommer videre.

I den kommende tid har vi flere boostere i kalenderen. Du kan tilmelde dig via følgende links:

Morgenbooster: Bæredygtighed og de unge målgrupper – sådan når du dem

Jobsøgningsbooster: Ansøgningen sådan gør du

Jobsøgningsbooster: Personlighedstest i rekruttering og jobsøgning

Jobsøgningsbooster: Bliv klar til jobsamtalen

KS

Frivilligdagen 2023: Kommunikationsfolket i en verden fuld af opgaver

Mere end 40 frivillige fra alle dele af KS dukkede op til en dag fuld af oplæg, workshops og networking til Frivilligdagen den 18. marts 2023. Se billeder fra og hør om de frivilliges dag i artiklen her.

KS

KS Prisen 2023: Når frivillige kræfter gør en forskel for K-branchen

Kommunikation og Sprog uddeler hvert år KS Prisen til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for at synliggøre KS eller KS’ernes faglighed. I år går prisen til en flok KS’ere, der har gjort noget særligt for kommunikationsfolk, der arbejder alene i deres organisation.

CV og ansøgning

Arbejdspladskultur er vigtigt: Sådan finder du ud af om den passer til dig

KS Karrierekonsulenter kommer her med 5 bud på, hvad du kan spørge om til jobsamtalen for at få indblik i arbejdspladskulturen. At trives i et job er nemlig andet og mere end blot at have fede arbejdsopgaver. Kulturen og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen kan have stor betydning for, hvor glad man er for at gå på arbejde og ikke mindst, hvor godt man lykkes i arbejdet.

Edit page