Det føles nogle gange som om, man skal kigge langt efter de virkelig lykkelige medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Vi snakker mest om stress, mistrivsel, hastighed, arbejdsmængde og hvordan det bæredygtige arbejdsliv egentlig skal se ud (underforstået; ikke sådan som det ser ud lige nu).
Skal man først lige til at træde - eller er for nylig trådt - ud på arbejdsmarkedet, må det hele virke endnu voldsommere. Generelt hører man, at lønnen er for lav, arbejdsvilkårene for dårlige, arbejdspresset for højt
og tempoet for stort. Regeringen vil have mere arbejdskraft, og folk skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Så kan jeg vist heller ikke male et sortere billede. Og hvor står fagbevægelsen i alt det her?
Der er nogle åbenlyse problemstillinger som vi har - og skal have - fokus på at forbedre. Det drejer sig på den helt store klinge blandt andet om lønudvikling, bedre arbejdsmiljø, rimelig arbejdstid, god ledelse, ligestilling, diversitet, betydningen af teknologiens indtog og ligeligt fordelt barsel. På det mere individuelle niveau hjælper vi KS-medlemmerne med coping strategier som stress, mistrivsel, en ufaglig chef, hvordan man håndterer individuel fleksibilitet og arbejdstid, hvad man selv kan gøre for at forebygge stress eller forståelse af nye barselsregler.
Og paletten er endnu bredere.
Både som ny medarbejder på arbejdsmarkedet eller som mere ”gammel i gårde”, kan det til alle tider være trygt og fornuftigt at have en fagforening i ryggen. Og vi håber, at vi er gode nok til at fortælle om, hvad vi faktisk kan hjælpe med, men jeg er nogle gange i tvivl om, det er tilfældet.
Siden jeg tiltrådte som forperson for KS, har jeg ikke lagt skjul på, at det var en stejl læringskurve at forstå omfanget, teknikaliteterne og – nogle gange – formålet med de forskellige aktiviteter, der udgør grundfundamentet i fagbevægelsens virke. Som fagforeninger kommunikerer vi generelt en hel masse om mange forskellige emner, men jeg har også hørt, at det fortsat kan være svært at gennemskue og se værdien i, hvordan fagforeninger bidrager både på den store samfundsmæssige klinge, men også når vi taler på det individuelle niveau.
Derfor er det måske heller ikke så pudsigt, at selv om folk har valgt fagforeningsmedlemsskabet fra, sidder de alligevel ofte med udfordringer eller overvejelser ift. deres arbejdsliv, som vi i KS opfatter som noget af dét, vi helt grundlæggende kan være med til at hjælpe med. Det er en skam.
Så lad mig starte her: Er man nyuddannet og står foran overgangen til ”det virkelige arbejdsliv” hjælper vi gerne med selve jobsøgningen, lønforhandling og kontrakt, håndværkskurser (så du hurtigt kan blive opdateret på evt. faglige ”huller”), netværk blandt andre nyuddannede, plus sparring og fællesskab til at støtte din nye hverdag.
Vi vil nemlig gerne være med til at gøre overgangen til et langt arbejdsliv både sikker, motiverende og langtidsholdbar. Vi skal jo alle sammen være her en del år.