Bredt flertal bag ny arbejdsmiljøaftale

/files/assets/news/psykisk-am.jpg
19. april 2023
Af Anne Nimb

Et samlet Folketing har indgået en aftale om bevilling til Arbejdstilsynets arbejdsmiljøindsats. Det skal bl.a. give en bedre indsats mod stress, psykisk arbejdsmiljø og social dumping.

Der bliver givet en "historisk stor bevilling" til Arbejdstilsynets arbejdsmiljøindsats og indsatsen mod social dumping over de næste fire år.

Sådan lyder en af overskrifterne i en ny aftale, der er landet for arbejdsmiljøområdet de kommende fire år.

Der er afsat 1,3 milliarder kroner til aftalen, som bevilges fra 2023 til 2027.

Bag aftalen står et samlet Folketing - regeringen (S, V og M), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige - indgået en aftale om.

Det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsrelateret stress har fået et selvstændigt fokus i aftalen.

Arbejdstilsynet får med aftalen 4 millioner kr. årligt, dvs. i alt 16 millioner kr. til at styrke indsatsen for psykisk arbejdsmiljø. Pengene skal gå til at Arbejdstilsynet kan lave en indsats målrettet lederes rolle i det psykiske arbejdsmiljø og til en styrket indsats mod forebyggelse af arbejdsrelateret stress.

Et ønske fra KS og de øvrige akademikerorganisationer, der ikke blev indfriet i den nye aftale, var, at der blev øremærket midler til lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø i form af en større pulje penge, som virksomheder og arbejdspladser kunne søge. I stedet har Arbejdstilsynet fået midler til et øget fokus på vejledning af ledere, bl.a. gennem oprettelsen af en hotline, samt igangsættelsen af en afdækning af danske arbejdspladsers brug af lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Kommunikation

Vi skal organisere os med teknologien - ikke på baggrund af den

Hvis ny teknologi ikke skal blive en hindring for et bæredygtigt arbejdsliv, bliver man nødt til at organisere sig med teknologien og ikke på baggrund af den, mener co-founder af IIH Nordic, der de seneste år har høstet mange roser, når det handler om work-life-balance.

KS mener

Teknologien skal bruges til at opnå det, vi drømmer om i arbejdslivet 4.0

Nu skal vi finde svarene på, hvordan vi bedst håndterer den 4. industrielle revolution. Dér, hvor teknologien ikke bare er en fast bestanddel af vores måde at arbejde og løse vores opgaver på, men hjælper os med at udforme og omstrukturere hele vores arbejdsliv, skriver KS forperson Cathrine Holm-Nielsen i denne kommentar om teknologien og det bæredygtige arbejdsliv i fremtiden.

Kommunikation

Gik du glip af K-Spejlet?

Hvis du gik glip af live-udsendelsen ’K-Spejlet’, som KS sendte tirsdag, har du mulighed for at se en optagelse af programmet når det passer dig. Linket er nederst i denne artikel.

Edit page