Regeringens dagpengeforringelser kommer med en meget høj pris for de unge. Forkortelsen af dagpengeperioden rammer både dimittender fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.
Nu er der for første gang blevet regnet på konsekvenserne ved dagpengeforringelserne for dimittenderne. Hverken i det lovforberedende arbejde eller inden ikrafttrædelsen har beskæftigelsesministeren villet se på, hvor mange personer, der vil være i risiko for at miste dagpengeretten.
Det er KS’ hovedorganisation Akademikerne, der sætter tal på hvor mange dimittender, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet, og de kommer frem til omkring 5.000.
”5.000 er alt for mange, og det bør regeringen kigge på igen, så dagpengeforringelserne ikke får så voldsomme konsekvenser, ” KS forperson Cathrine Holm-Nielsen.
”Nogle dimittender går direkte i job efter uddannelsen, andre er lidt længere om det. Sådan har det altid været. Jobsøgning er nemlig et udfordrende felt, og det er det også for dem, der har været længe på arbejdsmarkedet. Men det giver ikke mening med et system, der presser ledige med en nyerhvervet uddannelse i rygsækken ind i det første, det bedste job bare fordi det er ledigt – ofte er de heller ikke velkomne. I stedet synes jeg, vi skal bruge de kvalifikationer, som samfundet har betalt for, også selvom det i nogle tilfælde kræver lidt tålmodighed” siger Cathrine Holm-Nielsen.
Rigtig mange nyuddannede melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis de ikke får tilstrækkelig hjælp, når de har brug for det, kan man risikere, at de vil opgive dagpengesystemet helt. En tidligere analyse fra Akademikerne viser, at dimittender med en videregående uddannelse i dag har den højeste tilslutning til a-kassesystemet ti år efter dimission.
” Den tilslutning skal vi helst ikke risikere ved at forringe dagpengene, idet det kan få store konsekvenser for det solidariske dagpengesystem som helhed,” påpeger Cathrine Holm-Nielsen.
Foto Tetiana Shyskina