4 spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du vil bygge en ny karriere op

14. marts 2024
Af Bitten Kjærgaard

Er du en af dem, der er kommet godt i gang med din karriere? Så kan det være, at du går med tanker om at bygge en anden, tredje eller fjerde karriere op. Det er slet ikke ualmindeligt i dag. Her er 4 spørgsmål, du kan stille dig selv for at komme dine præferencer og ønsker nærmere:

Når man har været 20-25 år på arbejdsmarkedet, er man kun halvvejs. Der er mindst lige så mange år foran som bag en, inden man rammer den officielle pensionsalder.

Med de udsigter, er der mange, der ikke kan se sig selv fortsætte i yderligere 15-20 år ad det samme spor. De har lyst til at lade karrieren tage en drejning, enten til noget helt andet indenfor en anden branche eller måske tage en ny uddannelse, specialisere sig eller noget helt femte. De har lyst til at bygge en ny karriere op, Og den må gerne være meningsfuld.

Mange KS’ere vil nemlig gerne bruge deres arbejdsliv på noget meningsfuldt. De vil helst gøre en forskel for nogen. Det handler mindre om tal på bundlinjen, mere om at gøre en forskel for mennesker eller for kloden.

Rigtig mange af jer har også jeres identitet med i jeres arbejde, og mange vil gerne arbejde i mange år. Derfor handler det meningsfulde også om, at der skal være en sund balance mellem arbejde og øvrigt liv.

Når vi i KS taler om et bæredygtigt arbejdsliv for vores medlemmer, taler vi også om, at arbejdslivet ikke er lineært, og at karriere kan være mange forskellige ting for den enkelte. Karriere er ikke nødvendigvis en kurve, der går op, flader ud og så går ned igen. Og med det skærpede fokus på livslang læring, der er i dag, giver det mening, at man ikke nødvendigvis beskæftiger sig inden for samme felt hele livet og på den måde kan have flere karrierer.

Vi udvikler os som mennesker, og derfor vil vores værdier, ønsker og præferencer også udvikle sig. Hvor meget fokus og tid, vi har lyst til at lægge på arbejdet, kan ændre sig i takt med forskellige livsfaser. Det samme kan det, vi vælger at bruge vores arbejdsliv på.

Vil du gerne bygge en ny karriere op?

Går du selv med tanker om at bygge en anden, tredje eller fjerde karriere op, så stil dig selv disse spørgsmål for at komme dine præferencer og ønsker nærmere:

1.       Hvad fylder mest:

Et arbejde, jeg er god til og allerede kan? Et arbejde, hvor jeg virkelig bliver udfordret og lærer noget nyt? Et arbejde, hvor jeg gør en forskel for verden?

2.       Hvilke opgaver, føler jeg mig gladest eller mest i flow, når jeg løser?

Hvem og hvad er til stede? Hvilke kompetencer bruger jeg?

3.       Hvad er vigtigt for mig i forhold til rammer?

Timetal, hjemmearbejde, ferie?

4.       Er der kompetencer, du mangler for at komme derhen, hvor jeg gerne vil?

Hvad vil du gerne vil have mere af, hvilke kompetencer kan du bedst kan lide at bruge, og hvordan kan du bedst kan lide at bruge dem.

 

 

 

 

 

 

 

KS
Fusion

OBS: Du modtager en vigtig mail om din kontingentbetaling igen i morgen

Hvis du betaler dit kontingent via en PBS-aftale, og du endnu ikke har givet samtykke til, at det kan fortsætte i DM, håber vi, at du vil give os samtykket, når du får den sidste mail om dette i morgen. Vær opmærksom på, at mailen kommer fra en anden mailadresse, end du er vant til.

Fusion

Janne Gleerup er valgt til forperson i DM fra 2025

Den nye forperson i DM fra årsskiftet er Janne Gleerup. Janne er 50 år, uddannet cand.mag., ph.d. og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Løn og ansættelse

OK26: Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet

Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at akademikerorganisationerne ved OK26 på det kommunale og regionale område skal forhandle alle aftaler selv.

Edit page