I KS mener vi, at alle har ret til et godt arbejdsmiljø. Men det er desværre ikke altid den virkelighed, man møder som ansat.
KS' arbejdsmiljørkonsulenter er klar til at hjælp dig med at håndtere udfordringerne.
For at undgå at havne i en situation, hvor du trives så dårligt, at du er ved at gå ned og måske overvejer at sige op, har vi lavet et trivselsbarometer, som du kan bruge til løbende at holde øje med din trivsel på arbejdspladsen.
TLF 3391 9800
Test dig selv med KS' Trivselsbarometer - og få et fingerpeg om, hvordan du har det i dit arbejdsliv. Du kan teste dig selv løbende, gemme resultaterne og dermed følge med i udviklingen.
Arbejdsmiljøloven regulerer regelsættet, der gælder for virksomheder relateret til arbejdsmiljø i Danmark både offentlige eller private virksomheder.
Arbejdsmiljøloven bestemmer, at arbejdsgiverne skal sørge for, at der både tages hånd om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Det betyder at, virksomhederne har mulighed for selv at tilpasse det, der passer bedst til den aktuelle virksomhed. Mange forhold vedrørende arbejdsmiljø reguleres desuden via overenskomster.
Visse krav skal dog opfyldes f.eks. kravet om at der laves en arbejdspladsvurdering, APV, og kravet om at der SKAL vælges en arbejdsmiljørepræsentant, hvis der er ansat flere end 10 medarbejdere. Derudover skal virksomheden sørge for, at der er et formelt forum, der jævnligt drøfter virksomhedens arbejdsmiljø. .
Det er arbejdsmiljørepræsentantens opgave i samarbejde med ledelsen og medarbejderne at arbejde for gode fysiske og psykiske rammer i virksomheden.
I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges på tværs af faggrupper og fagforeningstilhørsforhold. En arbejdsmiljørepræsentant er som udgangspunkt beskyttet mod afskedigelse på samme måde som en tillidsrepræsentant, MEN ikke alle arbejdsmiljørepræsentanter nyder denne beskyttelse. Det er vigtigt du kontakter KS, så vi kan hjælpe dig med at vurdere om du er beskyttet.
Du bør stille krav til din arbejdsmiljørepræsentant, og det er en god idé at sætte sig ind i, hvordan arbejdsmiljøarbejdet prioriteres i din virksomhed. Er der ikke en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, bør du informere din ledelse eller KS.
Er du arbejdsmiljørepræsentant der, hvor du er ansat, så husk at fortælle det til KS.
Når du bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal din ledelse godkende valget, og du bør meddele det til KS. Som udgangspunkt er en arbejdsmiljørepræsentant beskyttet som en tillidsrepræsentant er det, MEN desværre er der områder på det private arbejdsmarked, hvor der ikke er den formelle beskyttelse. KS kan hjælpe med at finde ud af, hvordan din status er på den pågældende virksomhed.
Som arbejdsmiljørepræsentant er du en slags nøgleperson i udviklingen af virksomhedens arbejdsmiljø. Dit hverv er - sammen med eventuelle andre tillidsrepræsentanter og ledelse - at skabe gode fysiske og psykiske rammer for virksomhedens medarbejdere og medvirke til, at det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø udvikles så virksomheden bliver en harmonisk enhed.
Når du meddeler Kommunikation og Sprog, at du er valgt som AMR, vil vi invitere dig med i KS-netværket for arbejdsmiljørepræsentanter.
Netværk for arbejdsmiljørepræsentanter
Som deltager i netværket får du løbende bistand og input fra KS, når der sker noget nyt på arbejdsmiljøområdet. Vi arbejder på, at netværket også bliver en kanal til erfaringsudveksling blandt arbejdsmiljørepræsentanterne.
En gang om året inviterer KS til et todages arbejdsmiljøseminar. Seminaret kan bruges som den lovpligtige efteruddannelse af AMR'er og er en blanding af faglige nyheder, eksterne oplæg om et aktuelt arbejdsmiljøemne samt cases. Det er arbejdsmiljørepræsentanterne, der vælger, hvilke emner der skal behandles. Det kan for eksempel være noget der relaterer sig til et aktuelt arbejdsmiljøemne, der har været drøftet i årets løb.
Bliv klædt på til jobbet
Når du bliver valgt som AMR, skal du deltage på en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse. Der er flere aktører, der udbyder denne.
Har du spørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at kontakte forbundet på tlf.: 3391 9800.
Du kan også skabe din egen aktivitet med økonomisk støtte fra KS. Læs mere om mulighederne under: Få penge til aktiviteter.
Kontakt KS hvis du vil have råd til, hvordan du kommer i gang.
KS har et netværk for arbejdsmiljørepræsentanter. De mødes en gang om året til seminar og efteruddannelse.
Er du arbejdsmiljørepræsentant, og ønsker du at blive en del af netværket, kan du kontakte KS . Så sørger vi for, at du bliver inviteret.
Udviklingen er ved at vende sig fra storrumskontorer. Flere og flere undersøgelser viser, at storrumskontorer ofte medfører dårlig trivsel og flere sygemeldinger. Dertil kommer, at produktiviteten daler for mange. Desværre er det sådan, at mange af de nye kontorbygninger er indrettet med henblik på storrum, så det er noget, vi må leve med mange år fremover. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at få indflydelse på situationen, når man enten skal til at sidde i storrum eller allerede gør det.
KS anbefaler, at medarbejderne tages med på råd, når kontorlandskabet skal indrettes eller ændres. Det er for at sikre, at arbejdet fungerer for alle i kontorlandskabet. Risikoen er, at nogle medarbejdere får koncentrationsproblemer, når de placeres i et storrum.
Nogle af de typiske udfordringer, der skal løses, kan være:
temperaturforskelle i rummet, så nogle sidder behageligt, mens andre fryser eller sveder
god adgang til dagslys fra vinduet, mens andre sidder langt væk
konstant støj.
Hvis virksomhedens medarbejdere i fællesskab drøfter storrumskarakteren og nøje gør sig klart, hvilke opgaver der skal løses i rummet, er der dannet grobund for at tilgodese flere ønsker. På den positive side tæller også, at man får større mulighed for videndeling og nemmere kan følge med i arbejdet generelt. Resultatet kan være, at den kollegiale omgangstone bliver bedre af den enkle årsag, at man er tvunget til at tage hensyn til hinanden. Men desværre ser vi også, at der kan opstå gnidninger i kollegaskabet. Så der er plusser og minusser ved storrum.
Der er visse jobtyper, der ikke egner sig til storrumskontorer. Det er for eksempel de job, hvor man har stor kundekontakt og brug for fortrolige samtaler. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til små kontorer.
Der er store individuelle forskelle på menneskers evne til at fungere i storrumskontorer. KS opfordrer alle arbejdspladser med storrumskontorer til at udarbejde en egentlig politik for arbejde og færdsel i kontoret. Husk altid, at du har en arbejdsmiljørepræsentant, du kan spørge og som bør være med i udformningen af storrumspolitikken.
Kontakt KS hvis du vil drøfte eventuelle storrumsproblemer.
Spørg altid din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du sidder rigtigt, eller om du har de rigtige hjælpemidler. De fleste KS'ere bruger computer det meste af dagen og er udsatte for at få skader, hvis arbejdsstilling og udstyr er forkert.
De fleste virksomheder har jævnligt besøg af ergoterapeuter, der sørger for arbejdspladsens indretning. Du kan læse om indretningen af kontorarbejdspladsen her (link kommer).
Alle virksomheder skal lave en såkaldt arbejdspladsvurdering (APV). Hvert tredje år skal den revideres. Alle medarbejdere skal have lejlighed til at komme med ønsker og/eller forslag til APV'en. Det er både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der skal kortlægges.
Der er stor metodefrihed, men visse krav skal være opfyldt. APV'en skal være skriftlig.
Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de bede om at se APV'en, og man vil sikre sig, at alle medarbejdere har været medinddraget.
Ved udarbejdelsen af APV er arbejdsmiljørepræsentanten en vigtig aktør.
Der har været en del kritik af, at APV'er med årene er blevet statiske. Det vil sige, at virksomhederne gør meget ud af at lave store, flotte APV'er, men det kniber med den egentlige opfølgning. Manglende trivsel og arbejdsglæde spottes ikke altid, og det kan også være et "lukket" område i virksomheden. Derfor er mange virksomheder begyndt på dialogbaserede APV'er. Ideen her er, at der nok tages udgangspunkt i et spørgeskema - men dette opfølges af forpligtende dialogsamtaler på tværs af organisationen.
Ring til KS og hør mere om den dialogbaserede APV
Stress er en tilstand, der opstår, når du bliver meget belastet. "Stress" er et misbrugt ord, der bruges i flæng, men når vi taler om stress, mener vi som oftest, at man har for travlt over en længere periode, eller at man ikke kan overskue sine opgaver eller få tilrettelagt sit arbejde på en god måde. Der forskes meget i, hvorfor det, der stresser én person, kan være noget, som en anden ikke har problemer med. Der kan være arbejdspladser, hvor nogen føler sig meget udsatte og travle. Mens andre ikke føler nogen belastende arbejdsbyrde.
Det helt store problem i relation til stress er vanskeligheden ved at adskille arbejde og fritid.
Det grænseløse arbejde
Mange er "på" døgnet rundt og har på den måde aldrig fri. Det kan på sigt være en meget dårlig idé. Men for mange betyder det meget at kunne være fleksible - fordi det ofte betyder, at man bedre kan tilrettelægge hverdagen.
Hvis du føler dig stresset eller har svært ved at tilrettelægge og/eller overskue arbejdsopgaver, er det en god idé at skrive ned i detaljer, hvilke opgaver eller forhold der presser dig. En god idé er at kigge på skrivebordet i helikopterperspektiv og så lave en liste over alle dagligdagens opgaver:
De, der er relateret til arbejdet. De, der er relateret til dit privatliv. Koordinering af opgaver, privat, på job og sammenspillet i hele den sociale sfære, du færdes i.
Det kan hjælpe at få skrevet alt ned – ofte opdager du hurtigt, hvor skoen trykker. Du kan hente hjælp til at få lavet sådan et skema i KS.
Du kan også læse mere om emnet på Arbejdsmiljøviden.dk.
OG IKKE MINDST: BRUG KS TRIVSELSBAROMETER
I KS vil vi rigtig gerne kalde psykisk arbejdsmiljø for socialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Vi vil gerne signalere, at arbejdsmiljø handler om det sociale og det organisatoriske set up i virksomheden. På den måde får vi også fjernet fokus fra det individuelle - og får lagt fokus på det kollektive og på sammenspillet mellem ledere og medarbejdere.
Det er vores erfaring, at arbejdsmiljøproblemer ofte opstår, hvor der ikke er en sammenhængskraft, og hvor f.eks. manglende trivsel og manglende arbejdsglæde gøres til et individuelt problem. I KS prøver vi at holde fokus på, at det der foregår på virksomheden/ i organisationen på arbejdsmiljøområdet, hænger nøje sammen med ansættelsesret og ledelsesret. Derfor er det så vigtigt, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere fungerer optimalt, og at ledere har den nødvendige indsigt og uddannelse til at være medvirkende til trivsel og arbejdsglæde.
Det er vores erfaring, at mange virksomheder gerne bruger penge på at hjælpe den enkelte stressramte, men sjældent sætter forebyggende ind over for det problem, der måske generelt er i en afdeling eller generelt på virksomheden.
KS får mange henvendelser om dårligt arbejdsmiljø– og ofte er problemet, at der er en barriere mellem ledelsesretten og det med at få italesat en problemstilling der relaterer sig til ens ansættelsesvilkår.
Henvend dig til KS, hvis du ikke trives eller har spørgsmål til dit arbejdsmiljø.
I KS vil vi rigtig gerne kalde psykisk arbejdsmiljø for socialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Vi vil gerne signalere at arbejdsmiljøet handler om det sociale og det organisatoriske set up i virksomheden. På den måde får vi også fjernet fokus fra det individuelle - og får lagt fokus på det kollektive og på sammenspillet mellem ledere og medarbejdere.
Det er vores erfaring, at arbejdsmiljøproblemer ofte opstår, hvor der ikke er en sammenhængskraft, og hvor f.eks. manglende trivsel og manglende arbejdsglæde gøres til et individuelt problem. I KS prøver vi at holde fokus på, at det der foregår på virksomheden/ i organisationen på miljøområdet, hænger nøje sammen med ansættelsesret og ledelsesret. Derfor er det så vigtigt, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere fungerer optimalt, og at ledere har den nødvendige indsigt og uddannelse til at være medvirkende til trivsel og arbejdsglæde.
Der har de seneste år været fokus på chikane og mobning, og Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger, der gør det nemmere at sætte ord på, hvornår handlinger er krænkende og hører under ovenstående kategorier.
Arbejdstilsynet har skærpet definitionen og eksemplerne på, hvornår der er tale om en krænkende handling.
Krænkende adfærd er uacceptabel uanset, hvilken form og på hvilken måde den udøves.
Arbejdstilsynet skriver om krænkende handlinger:
”Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet. Adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte. Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.”
De allerfleste virksomheder har efter Arbejdstilsynets skærpelse af vejledningen udarbejdet politikker på området. Hvem gør hvad, når virksomheden får henvendelser om krænkende adfærd.
Det er ofte ledelsen, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der i samarbejde laver virksomhedens guide og naturligvis også hjælpe med at forebygge.
Alt i alt handler denne kategori om kultur, trivsel, kollegaskab og god ledelse.
(se afsnit om Trivsel)
Hvis du udsættes for krænkelser eller hører om nogen i din virksomhed, der bliver krænket eller krænker, bør du omgående kontakte KS.
Jo mere man taler om og sætter fokus på krænkelser, jo nemmere er det at komme det til livs.