Brug trivselsbarometeret

Brug KS' Trivselsbarometer, og få et fingerpeg om, hvordan du har det i dit arbejdsliv. Du kan teste dig selv løbende, gemme resultaterne og dermed følge med i udviklingen.

Det er helt almindeligt, at der kan være perioder i dit arbejdsliv, hvor du måske ikke synes, det går så godt. Du kan have opgaver, du ikke trives med. Det, der for alvor betyder noget, er, om det er enkeltstående episoder, eller om det er noget gennemgående.

Om barometeret

Spørgsmålene er inddelt i 4 kategorier: generelle spørgsmål om dit arbejde, spørgsmål vedrørende dine arbejdsopgaver, spørgsmål om dit forhold til dine kolleger og endelig spørgsmål om dit forhold til din chef/ledelsen.

Tilbagemeldingen på dine svar er inddelt i rød, gul og grøn indenfor de fire kategorier. Hvis dine svar overvejende ligger i det røde felt, så er der noget galt. Hvis svarene ligger i det gule felt, så er det et signal til dig om, at du skal være opmærksom. Og hvis dine svar ligger i det grønne felt, så trives du.

Det er muligt at gemme svarene, så du på den måde kan sammenligne dem over tid.

Det er vigtigt, at du tager dig selv alvorligt – hvis du er ramt på mange områder af dit arbejdsliv – har røde områder eller mange gule, skal du ikke nøjes med at tænke ”det går nok over” Så skal du tale med nogen om det, det kan være din arbejdsmiljørepræsentant, dine kolleger, din chef eller du kan ringe eller skrive til os, vi er her for dig.

Edit page