Nyt netværk for KSere, der bruger AI

/files/assets/news/john-cooley-lille.png
25. oktober 2023
Af Anne Nimb

Brug af kunstig intelligens som for eksempel ChatGPT er hurtigt blevet en del af hverdagen for KS’erne. Nu kan I mødes i et nyt netværk, hvor I kan dele viden og erfaringer.

For de fleste af os er det mindre end et år siden, at vi for første gang gik på nettet og tjekkede ChatGPT ud. Siden det blev lanceret i november sidste år, er det blevet en del af hverdagen for rigtig mange KS-medlemmer.

Hvis du arbejder praktisk med AI og chatbots til hverdag, kan du nu få inspiration til nye projekter og løsninger samt netværke og sparre med ligesindede markedsførere og kommunikationsmedarbejdere i KS' nye AI-netværk.

I netværket forventes det, at alle bidrager ved at dele egne cases og erfaringer med resten af netværket samt stiller spørgsmål og kommer med inputs til de øvrige medlemmer.

Til gengæld får du adgang til videndeling fra branchens dygtigste, sparring på konkrete problemstillinger og nye kontakter.

Initiativtager til netværket er John Cooley (foto), der er stifter af reDawn AI og har specialiseret sig i at implementere AI-løsninger for virksomheder.

Netværket mødes for første gang hos KS i København den 22. november klokken 16:30 - 19:30.

Hvis du vil være med, skal du tilmelde dig senest fredag den 17. november 2023 kl. 12:00

Du kan læse mere om netværket og finde tilmeldingsformularen her

Der vil være minimum fire møder om året med relevante oplæg og workshops, og de resterende mødegange aftales internt i netværket.

Det er gratis for at deltage i netværket, hvis du er medlem af Kommunikation og Sprog.

Foto Privat

Job og karriere

Skal vi arbejde mere eller skal vi arbejde smartere?

Vi skal ikke hylde at hente børn sent eller at arbejde til sent. Vi skal heller ikke hylde at hente tidligt. Det er ikke alle, der har mulighed for det. Vi skal derimod hylde et arbejdsmarked og en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og til at arbejde smartere.

KS

Socialdemokraterne har glemt noget vigtigt

I et åbent brev til fremtrædende socialdemokrater minder Akademikerne om de højtuddannedes bidrag til det danske samfund. ”Der er grund til at huske socialdemokraterne på den værdi, akademiske medarbejdere bidrager med, samt betydningen af et højt uddannelsesniveau og nem adgang til uddannelse i det danske samfund,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Kunstig intelligens

Fire roller: Her kan AI bidrage til intern kommunikation

Introduktionen af nye generative AI-værktøjer kan over tid ændre den interne kommunikation radikalt, mener Jonas Bladt Hansen (billedet), der er rådgiver i intern kommunikation. Han peger selv på fire forskellige roller, hvor AI kan gøre den interne kommunikation hurtigere, bedre og endda mere inkluderende.

Edit page