12. oktober 2022

Ny forperson i KS Nordjylland

/files/assets/Nord.jpg
Foto Cathrine Holm-Nielsen

Cecilie Lambrechtsen Larsen afløste Sofie Aarup Langballe Sørensen på generalforsamlingen i KS Region Nordjylland.

Corona har sat præg på KS-medlemmerne i Nordjylland og deres lyst til at deltage i fysiske arrangementer endnu ikke er på niveau med tiden før corona. Bestyrelsen har flere arrangementer parat til dette efterår, og så må vi håber, at lysten til at troppe op fysisk bliver større, for der er både mulighed for at netværke med de andre lokale KS’ere og for at få gode sociale og faglige input med hjem.

Bestyrelsen har planlagt følgende arrangementer til efteråret 2022:

- Kom i bedre tegnsætningsform

- Digitale touchpoints og gæsteservice i verdensklasse med Destination Nord

- Julearrangement

På generalforsamlingerne i KS Regioner er der også valg til bestyrelserne og for at inspirere flere KS-medlemmer til at blive en del af bestyrelsen fortalte Sofie, den afgående forperson, at det ikke alene er fagligt udbytterigt at være en del af bestyrelsen, men også utroligt hyggeligt. Sofie fortalte, at udover det spændende arbejde med at koordinere og planlægge arrangementer og det faglige udbytte heraf, så hygger bestyrelsen sig også socialt med bestyrelsesarbejdet og har bl.a. mødtes til brunch i weekenderne.

Hvis du er nysgerrig på regionsarbejdet, kan du læse mere om det her.

Alle regionsmedlemmer mødes hvert år til regionsseminar. Det foregår næste gang den 24.-25. februar 2023.

Den nye bestyrelse i KS Nordjylland

Forperson Cecilie Lambrechtsen

Bestyrelsesmedlemmer

Bethina Johst

Jeanne Wislund Hansen

Jonas Nørholm Nielsen

Marie Louise Åbom

Suppleant

Lisbet Krogh

Edit page