’Hov, der blev jeg forstyrret, og nu vil jeg vende tilbage til det, jeg var i gang med’

/files/assets/news/arbejde-hjemme-credits.jpg

Det kan være svært at finde ro til koncentration, når vi arbejder hjemme, en del af os midt i hverdagens familiekaos. Når vi hele tiden bliver forstyrret, får vi som mennesker helt naturligt en følelse af uoverskuelighed, en følelse som de fleste vil kunne genkende helt generelt her under endnu en lockdown. Hvis du lærer dig selv at tænke på forstyrrelserne, også dine egne mentale, på en ny måde, har du et værktøj, der kan give dig ro. Sådan et værktøj kan du lære at bruge, når du har læst denne artikel.

Vi har de sidste par uger i nyhedsbrevet givet tips til at strukturere hjemmearbejdet Din huskeliste til gode dage på hjemmekontoret og holde fast i kollegaskabet Hjemmearbejdet fungerer godt, men hvad med kollegaskabet? under den igangværende lockdown, og det er gode værktøjer for at undgå en følelse, der plager mange for tiden: En følelse af uoverskuelighed, tvivl og frustration over ændrede arbejdsforhold, mindre socialt samvær og isolation. Men nogle gange kan alene det at holde mentale pauser og tænke anderledes over tingene være et værktøj i sig selv.

Kommunikation og Sprogs karriereteam har talt med psykolog Stina Knudsen fra Center for Metakognitiv Terapi (CEKTOS) om frustration og uoverskuelighed under lockdown, og hun giver her sine tips til, hvordan det at tænke anderledes kan være en del af løsningen.

’Det skal siges med det samme: Du er ikke den eneste der har det på den måde’ siger Stina Knudsen. ’Det er let at se på sine kollegaer, andre jobsøgende, eller bare sin omverden og tro, at alle håndterer det her meget bedre end en selv. Men sandheden er, at uoverskuelighed er forventeligt, når vores omverden er usikker. Vi kan ikke danne os et overblik, når vi ikke ved hvad fremtiden bringer. Det her er følelser som alle går rundt med for tiden, og kæmper med på deres egen måde’.

Når uoverskueligheden derfor er et vilkår, er det vigtigt at forstå, hvordan man håndterer den, påpeger Stina Knudsen:

”Man kan ikke undgå hverken tvivlen, frustrationen eller den akutte følelse af stress. For eksempel kan man sjældent gøre meget ved alle sine omstændigheder derhjemme: Telefonen der ringer, børn der forstyrrer, eller bofællen der har et møde i værelset ved siden af, som man kan høre. Men der er forskel på, hvordan man håndterer disse ydre omstændigheder. Hvis du for eksempel hele tiden prøver at fjerne forstyrrelserne, vil du opleve at frustrationen kan vokse i takt med, at du aldrig kan være helt fri for de irriterende elementer. Men hvis du håndterer det ved at anerkende, at de forstyrrelser vil være der, men genfokuserer din opmærksomhed når de opstår, vil du i sidste ende opleve forstyrrelserne og frustrationen mindre.”

Vend tilbage til det, du var i gang med
Stina Knudsen giver et forslag til et værktøj: ”Hvis du bliver distraheret, så prøv at sige til dig selv: ’Nå, der blev jeg forstyrret, det er ærgerligt, men nu vil jeg vende tilbage til det jeg var i gang med’. Uanset hvor mange gange du bliver forstyrret. Dem der er gode til at koncentrere sig, er ikke dem der gode til ikke at blive forstyrret, men dem der er gode til at refokusere deres opmærksomhed. Så instruer dig selv i at vende tilbage til det du var i gang med. Der er mange der beskriver, at de oplever en frihed ved, at de ikke længere føler de behøver at kontrollere deres omgivelser.”

Dette gælder ikke bare når du bliver mødt af en konkret fysisk forstyrrelse derhjemme, men også når du mentalt møder uoverskuelighed eller frustration: ”Det samme gælder når du bliver forstyrret af tanker når du vasker op, er sammen med familien eller når du slapper af. Når du opdager at det begynder at fylde i din bevidsthed, så sig til dig selv ’Hov, der blev jeg forstyrret, og nu vil jeg vende tilbage til det jeg var i gang med’.

Flyt dit fokus og hold fast
Stina Knudsens anbefaling er derfor at huske ikke bare de fysiske, men også de mentale pauser. ”Der er mange der snakker om at tage pauser, men en gåtur er ikke nødvendigvis en mental pause, hvis du bruger den på at tænke på arbejde eller andre ting der fylder. Mentale pauser handler om at tage fri fra behandling af tankerne og de ubesvarede spørgsmål. Flyt din fokus til det du bruger din pause på, og lad det være i centrum: Flyt den til omgivelserne på turen, til bogen du læser, eller til børnene du leger med. Og prøv så vidt muligt at holde den der.”

Og det gør man nemmest ved at huske at være opmærksom. ”Det er ligesom når du træner: Når du har trænet i noget tid, vil dine muskler på et tidspunkt begynde at gøre ondt. Det at du lægger mærke til det, fortæller dig at nu skal du holde en pause, så musklerne kan blive klar igen. På samme måde, så husk at lægge mærke til, når tankerne begynder at fylde for meget. Og sig så til dig selv: ’Det var godt jeg opdagede det her, nu er det på tide at tage en pause.’ Så bliver dit ’feedback loop’ nemlig langt mere hensigtsmæssigt, end hvis du slår dig selv oven i hovedet. eller bare tvinger mere arbejde igennem. Og så bliver du hurtigere klar til at vende tilbage og være tilstedeværende, slutter Stina Knudsen.”