Faglighed frem for alt

6. juni 2024
Af Anne Nimb

Fagligheden kommer i centrum i den nye sektor ’DM Kommunikation’, når den bliver en realitet i forbindelse med fusionen med DM 1. november. ”Det er fortsat KS-faglighederne, der er vores fælles fundament, og vi kommer til at arbejde benhårdt for at forstærke medlemmernes faglighed både i bredden og i dybden," siger KS forperson Cathrine Holm-Nielsen, som også bliver forperson for DM Kommunikation.

Hvad skal være retningen for det tilbud I får i fremtiden i den nye sektor ’DM Kommunikation’? Det er et af de mange spørgsmål, som KS og DM i de seneste måneder har arbejdet for at finde svar på i forbindelse med forberedelserne af fremtiden efter fusionen.

DM Kommunikation bliver den faglige sektor for medlemmer af DM, der arbejder med kommunikation, marketing og sprog. Allerede nu, inden fusionen er en realitet, er der tænkt mange tanker om, hvad der skal sættes fokus på i DM Kommunikation, for at give medlemmerne de bedst mulige tilbud i fremtiden. Tankerne er udmøntet i fem områder eller pejlemærker, hvor vi lige nu ser, at vi især skal lægge kræfterne i de tilbud, I får.

I DM Kommunikation betyder det

  • at medlemmernes faglighed er i fokus

  • at vi følger med i den teknologiske udvikling og hjælper medlemmerne til at bruge nye digitale værktøjer og platforme i deres arbejde

  • at vi understøtter medlemmets rolle som organisatorisk forandringsagent

  • at vi belyser de store dagsordener, som en del af de trends og tendenser, der former arbejdsmarkedet

  • at vi understreger sprogfagligheden som en frontløberfaglighed

 
”Pejlemærkerne er i virkeligheden en fortsættelse af den faglige strategi, som vi i mange år har arbejdet ud fra i KS. De guider os fx i forhold til de faglige tilbud til medlemmerne, særlige fokusområder og fagpolitiske mærkesager. Så vi hele tiden er ambitiøse, nysgerrige og opmærksomme på status og udvikling inden for vores faglige områder," siger Cathrine.

 Pejlemærkerne vil kontinuerligt udvikle sig i takt med fagligheden, aktuelle dagsordener, samt medlemmernes ønsker og behov.

”Vi lægger vægt på, at KS’erne skal have den samme følelse af nærhed i rådgivningen og relevans i forhold til de faglige tilbud, som I har haft i KS. Vi vil også fremover styrke jeres viden og kompetencer gennem hele jeres studie- og arbejdsliv, samtidig med, at vi understøtter muligheden for at finde et aktivt fagligt mødested og fællesskab,” fortæller Cathrine.

Et af de områder, hvor I som KS-medlemmer allerede har fået mulighed for at bruge DMs tilbud, er arrangementer. Der har i de seneste måneder været en række muligheder for at deltage i DMs medlemsarrangementer, og der kommer flere muligheder af den slags op til fusionen. Følg med i vores kalender, hvor der kommer nye arrangementer, også til efteråret

Foto Mikal Schlosser

Fusion
Job og karriere

Deltag i fokusgruppe og få et gavekort

Vi har brug for jeres input til at forme fremtidige arrangementer, der er relevante og spændende efter fusionen med DM.

Job og karriere

Er du også en af dem der arbejder i pausen? 3 tips til at sikre balance i dit arbejdsliv

Det stigende tids- og arbejdspres påvirker ofte KS’ernes arbejdsglæde. Her giver KS’ karriereteam dig et par tips til at navigere i det, plus et par anbefalinger til, hvordan du kan sikre en bedre work-life balance – alene og i samarbejde med din chef.

Fusion

Glæd dig til K-dagen 2025

I marts 2025 kan du som medlem af DM deltage i et nyt konferencekoncept, K-dagen 2025, som er skabt i forbindelse med fusionen mellem KS og DM.

Edit page