Akademikere er gode til at opsøge ny viden
Akademikere opsøger ny viden på deres fagområde gennem selvstudier, interne kurser og ’on-the-job’ training. Det kniber mere med at deltage i egentlig privat udbudt efter- og videreuddannelse, selvom mange har et ønske om mere efteruddannelse, får en stor del ikke taget initiativ til det. Det er derfor værd at pege på et godt KS-råd: Husk at spørge.
Hvis man skal se på de gode nyheder i Akademikernes nye undersøgelse af efteruddannelse blandt de privatansatte akademikere, har langt størstedelen af de adspurgte akademikere opsøgt ny viden på deres fagområde. 49 % af de adspurgte lavet selvstudier indenfor deres fagområde, 46 % har været en del af interne kurser og 36 % har været i ”on-the-job-training” indenfor et specifikt fagområde. Samlet set har 80 % af de adspurgte deltaget i en eller anden form for efter- og videreuddannelse, og det er derfor tydeligvis prioriteret for vores akademikere at blive klogere på deres fagområde.
Akademikernes Hovedorganisation (AC) er ligesom KS nysgerrige på kompetenceudviklingen blandt privatansatte akademikere. Der blev derfor i 2021 lavet en omfattende kvantitativ undersøgelse blandt 22.406 medlemmer, på tværs af akademiske faggrupper i det private erhvervsliv, som spurgte ind til kompetenceudviklingen for det seneste år. Det giver et opdateret indblik i de typer af efteruddannelse der fylder, også for vores medlemmer.
Læs også om Akademikernes undersøgelse og KS’ernes efteruddannelse i denne artikel fra det seneste nummer af Kommagasinet.
Akademikernes undersøgelse viser også, akademikere generelt har spillet en central rolle i digitale forandringer. 48% af de adspurgte i undersøgelsen har oplevet ændrede arbejdsopgaver i forbindelse med den digitale omstilling – et tal som faktisk er endnu højere for Kommunikation og Sprogs medlemmer, da vores seneste faglighedsundersøgelse viste, at digital omstilling var det største tema for både stillingsudvikling og efteruddannelse for vores medlemmer i 2020.
Mange oplever barrierer for deres kompetenceudvikling
Forklaringerne er dog mange, når der skal forklares hvorfor kun 19 % har deltaget i egentlig privat udbudt efter- og videreuddannelse. Den klart største barriere for deltagelse er arbejdspres og travlhed, som 83 % oplever som en barriere. Eller at det forventes, at den adspurgte skal tage uddannelsen i deres fritid, hvilket de ikke vurderer som muligt. Corona har nok også spillet en stor rolle her, da vi ved mange af vores egne medlemmer har oplever stort arbejdspres og nye krav, som har gjort det svært at prioritere personlig og faglig udvikling.
Corona har været en stor barriere. 50 % af undersøgelsens respondenter påpeger, at de i coronaperioden har deltaget i ”meget” eller ”lidt mindre” kompetenceudvikling, end de ellers ville. Det virker derfor oplagt, at mange efter genåbning måske vil prioritere deres efteruddannelse mere.
Manglende kendskab til egnede kurser er også en almindelig udfordring, eller manglende kendskab til områder som det vil være relevant at opkvalificere sig indenfor. På dette område vil vi selvfølgelig gerne slå et slag for, at vi altid gerne vil give sparring på relevante fagområder til efteruddannelse hos KS, hvis du savner inspiration eller information.
Husk at spørge!
Vi skrev selv om det så sent som for et par uger siden og Akademikernes undersøgelse kommer til samme konklusion: På spørgsmålet ”barrierer ved deltagelse i kompetenceudvikling” er den næststørste barriere for de privatansatte akademikere, på 68 %, at de ikke selv har fået taget initiativ til at bede om efteruddannelse. Altså er udfordringen ikke alene travlhed, manglende finansiering eller fritid. Men at over halvdelen af de adspurgte har et ønske om mere efteruddannelse, som de bare aldrig får ført ud i livet. Det er derfor værd at gentage: Husk at spørge! For efteruddannelse sikrer dine konkurrenceparametre på et travlt arbejdsmarked, og i samarbejde med din leder kan du måske finde en model for efteruddannelse, som virker for jer begge.
Hele rapporten kan læses på Akademikernes hjemmeside.