/files/assets/news/anne-rasmussen-net-credits.jpg

Barselsnetværk

Er du på barsel, og har du lyst til at holde dig fagligt opdateret med andre barslende kommunikatører?

KS’ barselsnetværk har til formål at skabe et fællesskab, hvor du kan tage din baby med og samtidig blive opdateret på de nyeste faglige trends og tendenser.

Netværket er for dig, som ønsker at sparre med andre, der har de samme faglige referencer, mens du er på barsel. Ideen er, at netværket skal være et uformelt mødested, hvor os der mødes, selv er med til at præge, hvad der kommer til at ske, og hvad vi gerne vil have ud af netværket.

Vi vil blandt andet fokusere på:

  • faglige opdateringer

  • nye tendenser i branchen

  • hvordan man kommer godt tilbage på jobbet efter barsel

Barselsnetværket er for KS-medlemmer på barsel, hvad enten det er mor eller far. Babyer er naturligvis også velkomne lige såvel som gravide KS-medlemmer. Der vil løbende være udskiftning af medlemmerne i netværket – barsler varer jo ikke evigt og møderne vil desuden blive holdt i almindelig arbejdstid.

Netværket mødes fysisk i Århus, men der er også mulighed for at deltage online.

Om netværksfacilitatoren

  • Anne Rasmussen arbejder til daglig som Digital Kommunikationskonsulent i Billund Kommune. Fra oktober skiftes jobbet dog for en stund ud med titlen som nybagt mor under ledelse af en ny "chef", der sætter dagsordenen. Tankerne har været, og er mange, om den tid, der venter som barslende og også hvilken arbejdsplads Anne vender tilbage til efterfølgende.

Netværket er naturligvis helt fortroligt. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Natasha Jackowski på nhj@kommunikationogsprog.dk.

Netværksfacilitator Anne Rasmussen

Hvor:
Kommunikation og Sprog
Åboulevarden 31, 2. sal
8000 Aarhus

Netværket mødes fysisk i Århus, men der er også mulighed for at deltage online.

Hvornår:
Mødegangene aftales internt i netværket.

Tilmelding

Der er løbende optag i netværket.

Edit page