Der findes en række love, som har betydning for lønforhandlingen:
Funktionærloven
Funktionærloven giver funktionærer ret til – gennem sin organisation – at kræve forhandling med ledelsen om løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder, uanset om det er den enkelte ansatte eller en gruppe af/alle de ansatte. Du kan altså kræve, at din arbejdsgiver forhandler med KS. Derimod giver loven dig ikke ret til selv at få en lønforhandling ansigt til ansigt med din arbejdsgiver. Loven giver dig også ret til at videregive oplysninger om (blandt andet) løn til din organisation.
Ligelønsloven
Loven siger, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted. Det betyder, at der skal ydes samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder blandt andet også at der i lønforhandlingerne ikke må anvendes kriterier, som stiller det ene køn ringere end det andet. Ligeløn omfatter ikke bare den udbetalte løn, men også pension og for eksempel ”frynsegoder”. Det er også Ligelønsloven som siger, at alle har ret til at videregive oplysninger om egen løn til enhver anden – for eksempel kolleger.
Forskelsbehandlingsloven
Loven siger, at der hverken må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det betyder, at der skal være lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Og loven siger, at hvis man kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der sker forskelsbehandling, skal arbejdsgiver kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket