Løn som privatansat

Det spørger andre om...

• Har jeg krav på en lønforhandling?

  Privatansat i virksomhed uden overenskomst
  I den private sektor, hvor der ikke er overenskomst, er det kontrakten, som lægger rammerne for, hvornår der forhandles løn. Typisk er der lønforhandling en gang om året, og det bør fremgå af kontrakten. I modsat fald har du faktisk formelt set ikke krav på en lønforhandling bortset fra den forhandling med din organisation, som du kan kræve efter funktionærloven.
  
  Privatansat i virksomhed med overenskomst
  I private virksomheder med overenskomst, er der typisk regler for hvordan lønforhandlingerne skal foregå, herunder også hvornår der skal forhandles, og undertiden også om, hvor meget der (mindst) er at forhandle om. På nogle få overenskomstdækkede private arbejdspladser er det tillidsrepræsentanten, som forhandler løn for dig. Hvis du er omfattet af en overenskomst skal det fremgå af din kontrakt. Du kan altid kontakte KS, hvis du er tvivl om dine rettigheder.

• Hvad siger loven?

  Der findes en række love, som har betydning for lønforhandlingen:
  
  Funktionærloven
  Funktionærloven giver funktionærer ret til – gennem sin organisation – at kræve forhandling med ledelsen om løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder, uanset om det er den enkelte ansatte eller en gruppe af/alle de ansatte. Du kan altså kræve, at din arbejdsgiver forhandler med KS. Derimod giver loven dig ikke ret til selv at få en lønforhandling ansigt til ansigt med din arbejdsgiver. Loven giver dig også ret til at videregive oplysninger om (blandt andet) løn til din organisation.
  
  Ligelønsloven
  Loven siger, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted. Det betyder, at der skal ydes samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder blandt andet også at der i lønforhandlingerne ikke må anvendes kriterier, som stiller det ene køn ringere end det andet. Ligeløn omfatter ikke bare den udbetalte løn, men også pension og for eksempel ”frynsegoder”. Det er også Ligelønsloven som siger, at alle har ret til at videregive oplysninger om egen løn til enhver anden – for eksempel kolleger.
  
  Forskelsbehandlingsloven
  Loven siger, at der hverken må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det betyder, at der skal være lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Og loven siger, at hvis man kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der sker forskelsbehandling, skal arbejdsgiver kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket

• Må jeg snakke med mine kollegaer om min løn?

  Ja!

  Åbenhed om løn er faktisk et af de skridt der kan føre til mere ligeløn og skabe en anden kultur, der bryder tabuet, så vi bliver bedre til at tale mere åbent om løn på arbejdspladsen og på tværs af fag.

  Kontakt altid KS hvis din arbejdsgiver forbyder dig at tale åbent om din løn, eller hvis din kontrakt angiver det samme.

• Hvad forhandles der om?

  Alt er i princippet til forhandling, og det er kun fantasien, som sætter grænser. Lønnen er en del af den pakke, som dine løn- og ansættelsesvilkår udgør. Gode regler for overarbejdsbetaling, løn under barsel for både mænd og kvinder, ferie, pension med videre kan være lige så meget værd som løn – eller måske mere.

  Som eksempel på andre goder, du kan forhandle dig til ved en lønforhandling, kan nævnes:

  • Pensionsindbetaling

  • Bonus/ provisionsløn

  • Overarbejdsbetaling (herunder afspadsering, flekstid eller betalt frokostpause)

  • Fuld løn under barsel, omsorgsdage eller ret til fri ved barns sygedage med løn

  • Ekstra fridage med løn eller et forhøjet ferietillæg

  • Andre goder som fri telefon og internet, betalt avis, betalt bus/ togkort, efteruddannelse

  • Reduceret arbejdstid uden lønnedgang eller deltidsordning

  Du kan få et overblik over, hvad andre KSere får her.

• Får jeg den "rigtige" løn?

  Der er praktisk talt ikke en facitliste for den ”rigtige” løn.

  Det skyldes, at din løn er en del af den pakke, som dine løn- og ansættelsesvilkår udgør.

  Du kan bruge KS's lønberegner til inspiration og til at finde de ”almindelige” lønniveauer.

  Men det er vigtigt at huske, at lønberegneren kun er et udgangspunkt i forhold til din generelle markedsværdi. Du skal finde argumenterne i dine egne resultater, kvalifikationer og kompetencer, erfaring og uddannelse.

  Dette skal du sammenholde med de funktioner og ansvarsområder, der ligger i dit (nye) job. Dette giver dig også – alt andet lige - et fingerpeg om, hvor du bør ligge i forhold til gennemsnittet eller medianen: Hvis du for eksempel er højt specialiseret i forhold til jobindholdet, har et stort ansvar eller har dokumenteret særlige resultater, skal du måske kigge på 75- eller 90 %-fraktilen og ikke gennemsnittet eller medianen.

  Husk også at inddrage branchetal (s. 14), som siger noget om forskelle i lønniveauer mellem de forskellige brancher.

  Vi sidder i KS klar til at rådgive om og sparre med dig om den rigtige løn!

• Hvem skal komme med det første udspil?

  Fra et forhandlingssynspunkt kan det føles bedst, hvis det er din chef der spiller først ud med et tal.

  Realiteten er dog at du oftere er i en situation, hvor din chef begynder lønforhandlingen med at spørge dig, hvilken lønstigning du forventer. I det tilfælde kan du ikke bare insistere på, at din chef i stedet spiller ud med et tal først.

  Netop derfor bør du have forberedt et tal, inden du træder ind i lønforhandlingen.

• Har jeg krav på pension?

  Pension som privatansat er ikke en lovfæstet ret.

  Du har kun juridisk krav på pensionsindbetaling fra din arbejdsgiver, hvis du er omfattet af en overenskomst og/eller det følger af virksomhedens personalepolitik.

  Er du derimod ansat på individuel kontrakt, og der ikke er en personalepolitik, er pensionsordningen et vilkår, som kan/skal forhandles på lige fod med andre vilkår - for eksempel løn, ekstra feriedage og så videre.

  KS anbefaler, at du indbetaler 15 - 18 % af din løn til pension, og du kan læse mere om pension for privatansatte her.

• Skal min arbejdsgiver bruge KS' lønstatistik?

  Vi hører af og til, at arbejdsgiverne afviser at bruge KS’ lønstatistik. De siger for eksempel, at de ikke tror på tallene og/eller, at de hellere vil bruge en anden statistik.

  Desværre er ingen arbejdsgiver forpligtet til at betale løn i henhold til KS's lønstatisk, men her er nogle gode råd til at afvæbne din arbejdsgivers udsagn.

  Tallene er pustet kunstigt op

  Tallene bygger på de lønninger, som medlemmerne har indberettet, og det er altså de faktisk udbetalte lønninger, som ligger til grund.

  Tallene inkluderer dog både løn, pension, ferietillæg ud over en procent og bonus. Sammenligning af din løn med lønstatistikken skal derfor også tage højde for, om du får pension, og i givet fald hvor meget, hvilken bonus du kan forvente, og om du har et ferietillæg, som er højere end den ene procent, ferieloven foreskriver.

  Antallet af besvarelser er for lavt til, at tallene er troværdige/ når jeg ikke kan se antallet af besvarelser, tror jeg ikke på tallene

  Kun de tabeller, vi kan stå på mål for, er taget med.

  Tabellerne er udarbejdet ved brug af regressionsanalyse. Det er en statistisk metode, som ser på sammenhænge mellem tal. Og er der for få tal til, at der kan laves en regressionsanalyse, så laver vi ikke tabellen. Det er også grunden til, at der er nogle tabeller, som ikke er med hvert år.

  Lønstatistikken er ikke repræsentativ

  Kommunikation og Sprog er en specialiseret fagforening og fokuserer på ansatte og studerende inden for kommunikation, marketing og sprog.

  Statistikken koncentrerer sig om disse områder og ansatte med relevante, videregående uddannelser bag sig. Statistikken er derfor netop repræsentativ på et specialiseret område, mens den ikke påberåber sig at være det for eksempel for akademikere som sådan.

  Derfor er statistikken også det bedste sammenligningsgrundlag, når der skal foretages en konkret sammenligning.

  Arbejdsgiver vil hellere bruge andre lønstatistikker

  Det kan være helt fint også at bruge andre lønstatistikker, det vigtige er dog at få klarhed over det, I hver især vil henvise til og så have en debat om, hvad statistikkerne respektivt kan bruges til.

  Typisk vil arbejdsgiver tage udgangspunkt i statistikker fra en arbejdsgiverorganisation (for eksempel Dansk Industri eller Dansk Erhverv) eller Danmarks Statistik.

  Du får ikke noget ud af at afvise inddragelsen af disse statistikker, men insister på samtidig at bruge KS’ statistik også.

  Husk i øvrigt, at arbejdsgiverorganisationernes statistikker ofte siger noget om lønniveauer og –udvikling på det private arbejdsmarked som sådan og dermed ikke noget om, hvilken lønudvikling der er i en bestemt branche, isoleret set for højtuddannede eller inden for specifikke jobtyper. Og det er i forbindelse med sidstnævnte, at KS’ lønstatistik er relevant.

  Har du brug for hjælp eller vejledning i forbindelse med brugen eller forståelsen af lønstatistikker – KS’ egen eller andre – er du altid velkommen til at kontakte os!