Bliv klogere på dit arbejdsmarked

Hovedkonklusionerne fra faglighedsundersøgelsen 2023

1. Kommunikationsfagligheden er for mange virksomheden blevet en organisatorisk, strategisk faglighed

Vores medlemmer arbejder mere med strategi, rådgivning og implementering i organisationen. År for år ser vi en stigning i arbejdsopgaverne rådgivning/sparring, projektledelse og virksomhedsstrategi/kommunikationsstrategi, og 2 ud af 3 af medlemmerne, der arbejder med kommunikation, arbejder nu med mindst ét af områderne. Vores medlemmer giver også udtryk for, at når der er noget nyt, der skal ske i organisationen, er det typisk kommunikationsafdelingerne, der står for implementering og organisatorisk forankring. Flere får altså rollen som forandringsagent i deres organisationer og fungerer i roller som projekt- og procesledere. Det er fortsættelsen af en tendens, vi har set siden vores første medlemsundersøgelser, hvor kommunikatører i fortsat større grad er koblet direkte på virksomhedens kerneydelse, hvor kommunikationsstrategi og virksomhedsstrategi hænger sammen, og hvor kommunikatøren tages med ind på ledelsesgangen. Det ser vi ikke som en udvanding af kommunikationsfagligheden, men som et tegn på den stigende accept, der er af kommunikatøren som strategisk nøgleperson.

2. Kernefagligheden er stadig i centrum, og det praktiske kommunikationshåndværk er fortsat hovedopgaven for vores medlemmer

Selvom en stigende mængde kommunikations- og marketingfolk arbejder med strategiske opgaver, betyder det ikke, at kernefagligheden for kommunikatører er blevet mindre vigtig. Vores medlemmer arbejder og uddanner sig fortsat for at løse klassiske kommunikationsopgaver som tekstforfatning, PR, ekstern kommunikation og produktion af video og grafik – og selv de profiler, der arbejder mere strategisk, har næsten alle sammen også producerende arbejdsopgaver som en del af deres opgaveportefølje. Når arbejdsmarkedet for kommunikation breder sig og udvikler sig, er det ikke, fordi det samtidig udvandes eller der er opgaver, der forsvinder.

3. Mange kommunikatører starter deres karriere indenfor marketing

På tværs af vores undersøgelser ser vi en klar tendens til, at unge arbejder mere med marketing end resten af vores medlemsgruppe. Også medlemmer i aldersgruppen 20-35 med specialiserede kommunikationsuddannelser starter ofte i stillinger som marketingmedarbejdere/marketingkonsulenter med fokus på SEO, sociale medier og andre former for digital markedsføring – og får så senere stillinger som kommunikationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere, kommunikationskonsulenter med videre. Det er særligt tydeligt, at der stadig ses et større behov for marketingfaglighed end for kommunikation i små virksomheder, og mange af vores medlemmer starter deres karriere i små- og mellemstore virksomheder.

4. Kunstig intelligens har allerede nu en tydelig effekt på arbejdsmarkedet for kommunikation

En fordobling af medlemmer, der arbejder med kunstig intelligens, er svær at overse, og tallet er endda fra tidligt i 2023, mens værktøjer som ChatGPT har set en massiv stigning i brugere siden da. Men lige så vigtigt kan det være, at kommunikationsog marketingfolk generelt er meget orienterede mod kunstig intelligens’ påvirkning af arbejdsmarkedet. Over halvdelen tror, at der er opgaver, de løser nu, som snart vil blive løst af kunstig intelligens, og selv om størstedelen er optimistiske omkring de muligheder, som AI bringer på bordet, er mange opmærksomme på de store ændringer, det vil betyde for arbejdsmarkedet for kommunikation. Forhåbningen kan være, at kommunikatører igen vil vise sig at være dygtige til at blive tovholdere for teknologisk udvikling og implementering, og derfor kan være frontløbere for brugen af generativ AI til at løse opgaver i deres virksomheder.

5. En stadig stigende mængde arbejdsopgaver og krav til faglig bredde, stiller krav til faglighed og tidspres

Hvert år, vi har lavet faglighedsundersøgelsen, har vi set en stigning i mængden og bredden af arbejdsopgaver. Vores medlemmer sidder nu i gennemsnit med 7,54 forskellige arbejdsopgaver, som spænder bredt inden for både udvikling, strategi, praktiske kommunikationsdiscipliner og meget andet. Tallet er ikke problematisk isoleret set, men når der er tale om en stigning over en årrække, og når mængden af arbejdsopgaver for mange er koblet med øget tidspres, betragter vi det som udtryk for en potentiel negativ udvikling. Det stiller store krav til vores medlemmers omstillingsparathed, men også krav i forhold til deres prioritering og organisering af arbejdsopgaver. Over 40% af vores medlemmer giver udtryk for, at de ”ofte” eller ”hele tiden” er tidspressede på deres arbejde, og 39,5% arbejder ”ofte” eller ”hele tiden” i pauser eller fritiden.

6. Selv om efteruddannelse er eftertragtet, er det ofte under pres grundet manglende tid og økonomi

Selvom 78% af vores medlemmer prioriterer muligheden for efteruddannelse og kompetenceudvikling meget højt, har kun 57% af medlemmerne fået efteruddannelse inden for de sidste 3 år, og kun 20% får deciderede kursusforløb, certificeringer og uddannelser. Vores medlemmer giver klart udtryk for, at selvom de ønsker at blive klogere og være forberedt på et skiftende arbejdsmarked, oplever de barrierer for at få den ønskede efteruddannelse: Travlhed, økonomi, for mange arbejdsopgaver og manglende mulighed for at efteruddanne sig inden for arbejdstiden er bare nogle af de forklaringer, der gives.

7. Hjemmearbejde er blevet tungt prioriteret efter Corona, og vores medlemmer holder fast i deres krav

”Mulighed for hjemmearbejde” er sprunget op til en andenplads blandt de ting, der er vigtigst for vores medlemmers arbejdsglæde, kun slået af ”Ordentlig løn”. Vores medlemmer giver generelt udtryk for, at fleksibilitet i forbindelse med deres arbejdsliv og arbejdsplads er essentiel for høj jobtilfredshed. Det er en tendens, der startede under COVID-nedlukningen, men som fortsat er tydelig på arbejdsmarkedet for kommunikation, sprog og marketing