Job i udlandet?
Her bliver du klogere på, hvordan du kan søge arbejde i udlandet og få nogle pejlemærker om løn- og ansættelsesvilkår.
Her bliver du klogere på, hvordan du kan søge arbejde i udlandet og få nogle pejlemærker om løn- og ansættelsesvilkår.
Vil du søge job i udlandet, er her en række databaser, som kan hjælpe dig godt på vej.
EURES - En fælles EU-jobportal
EURES er en fælles EU-portal, der henvender sig til både jobsøgende, arbejdsgivere og studerende. Den indeholder en oversigt over opslåede job i Europa.
Du kan besøge siden her: EURES – European Employment Services
Jobindex
Jobindex har en række søsterportaler i udlandet. Du finder dem her:
Sverige: www.jobbsafari.se
Norge: www.jobbsafari.no
Grønland og Færøerne: Her
Ansættelseskontrakt
Det er vigtigt at få lavet en aftale om løn- og ansættelsesvilkår, uanset om du bliver ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver eller udstationeret af en dansk arbejdsgiver. Giv dig tid til at gennemgå kontrakten grundigt. Du kan sparre med KS om din ansættelse i udlandet.
Vi er ikke eksperter i international ansættelsesret, men vi kan gennemgå kontrakter med udenlandske arbejdsgivere på engelsk sammen med dig på baggrund af vores ekspertise inden for dansk arbejdsmarkedsjura, så de værste faldgruber undgås.
Ansættelse hos en udenlandsk arbejdsgiver
Hvis du bliver ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver, er det en god ide at aftale med arbejdsgiveren, hvilken lovgivning, der skal gælde for ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er aftalt noget, gælder lovgivningen i det land, hvor du skal arbejde.
Som ansat i et EU-land har du nogle minimumsrettigheder gennem EU’s direktiver, som for eksempel arbejdstidsdirektivet, ligebehandlingsdirektivet, direktivet om tidsbegrænset ansættelse og direktivet om ansættelse i vikarbureauer.
Ved ansættelse i internationale organisationer er der som regel fastlagt interne retningslinjer, der regulerer løn- og ansættelsesvilkår. Se for eksempel ansættelsesvilkår i EU’s institutioner.
Udstationering
Hvis du bliver ansat af en dansk virksomhed til at arbejde i udlandet, er der tale om en udstationering. Det betyder, at du er omfattet af dansk lovgivning, selvom du arbejder i udlandet. Du har krav på at få en kontrakt, der fastlægger de vilkår, som gælder under udstationeringen.
I kontrakten bør du tage blandt andet tage højde for:
Udstationeringsperiodens varighed
Vilkårene efter afslutningen af udstationeringen
Telefonudgifter
Forsikringsforhold
Eventuelle frirejser til Danmark
Social sikring
Familierelaterede forhold
Vilkår for ud- og hjemrejse
Boligforhold
SKAT
Du beskattes som udgangspunkt i det land, hvor du arbejder. Betingelsen for, at din skattepligt i Danmark ophører, er, at du opgiver din bolig eller lejer den ud i mindst tre år. Inden du flytter, skal du skal udfylde en blanket om dine bopælsforhold. Du kan opholde dig i Danmark i op til 6 måneder ad gangen, hvis du ikke har en bolig til rådighed i landet, uden at blive fuldt skattepligtig til Danmark.
Hvis du bliver udstationeret, skal du søge SKAT om fritagelse for skattepligt. Ansættelseskontrakten skal sendes sammen med ansøgningen.
Du kan orientere dig yderligere om reglerne her
Økonomi
Wageindicator har informationer om lønniveauer og leveomkostninger i 70 lande, og kan give dig inspiration til økonomiske overvejelser i forbindelse med et job i udlandet. Wageindicator er et nonprofitnetværk blandt universiteter, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Feriepenge
Hvis du flytter til udlandet og fratræder dit job i Danmark, kan du få udbetalt de feriepenge, du har til gode for det nuværende og næste ferieår. Ferieåret løber fra 1. september til 31. august. Hvis dine feriepenge er hos FerieKonto eller Feriepengeinfo, modtager du et brev om, at dine feriepenge bliver udbetalt automatisk til din NemKonto. Hvis du fortsat arbejder for en dansk arbejdsgiver under dansk ferielov, skal du inden tre uger efter modtagelsen af brevet give FerieKonto/Feriepengeinfo besked om, at du ikke vil have dine feriepenge udbetalt.
Du skal være opmærksom på, at de feriepenge du optjente fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, bliver til en opsparing hos en ny fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Du får opsparingen udbetalt, når du når folkepensionsalderen.
Hvis du opholder dig udlandet uden at framelde dig det Centrale Personregister (CPR), kan feriepengene for det nuværende og næste ferieår ikke udbetales automatisk.
Du skal derfor bestille feriepengene.
Du kan orientere dig yderligere om reglerne her
Er du ledig?
Som ledig har du mulighed for at få dine dagpenge med til et EU-land, hvis formålet med din rejse er at søge arbejde. Det kan du læse mere om på arbejdsløshedskassens hjemmeside.
Du kan også få lønstilskud til et job i udlandet, hvis virksomheden har hjemsted, og du er sikret hjemrejse. Det er en betingelse, at jobcentret godkender jobbet.
Hvis du bliver ansat i udlandet, er du som hovedregel omfattet af reglerne om social sikring i det land, hvor du arbejder. Hvis du bliver udstationeret, kan du og din arbejdsgiver søge om, at du bliver omfattet af dansk social sikring. Du kan læse mere her.
I Danmark består social sikring af følgende ydelser:
Sygesikring efter regler i sundhedsloven
Dagpenge ved sygdom
Dagpenge ved barsel og adoption
Arbejdsløshedsforsikring
Folkepension og førtidspension
Tjenestemandspensioner
ATP Livslang Pension
Børnefamilieydelser og børnetilskud
Efterløn
Arbejdsskadeforsikring
Dette er forudsætning af at:
Der er lavet en ansættelseskontrakt
Du arbejder for den arbejdsgiver, der udsender dig
Du er socialt sikret inden ansættelsen
Der er en tilknytning til arbejdsgiveren under udsendelsen
Arbejdsgiveren skal normalt udøve sin virksomhed i Danmark
Arbejdsgiveren skal betale lønnen
Udsendelsen må ikke overstige to år, men hvis arbejdsgiveren har betydelig aktivitet i Danmark, kan udstationeringsperioden efter ansøgning vare op til tre år.
Der skal under ansættelsen fortsat betales ATP, AM-bidrag, arbejdsskadeforsikring og arbejdsløshedsforsikring. Du kan læse om barselsdagpenge i udlandet på Borger.dk.
Ambassader
Kommer du i nød, eller har du behov for bistand under et udlandsophold, står ambassaderne klar til at hjælpe.
Se danske ambassader i udlandet
Se udenlandske ambassader i Danmark
Medlemskab af KS
Hvis du bor i udlandet, og dit ansættelsesforhold ikke er reguleret efter dansk lovgivning, kan du stadig være medlem af KS. Det er et passivt medlemskab, som koster 240 kr. om året. Du kan ikke få juridisk bistand om udenlandsk lovgivning, men du modtager for eksempel stadig KOM-magasinet, og du kan få rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår, når du er på vej til Danmark igen.
Medlemskab af AJKS
Hvis du er udstationeret eller skal arbejde uden for EØS, kan du fortsætte som medlem af AJKS. Ellers skal du som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i det land, du skal arbejde i. Inden du melder dig ud af AJKS, skal du sikre dig, at du er arbejdsløshedsforsikret i det land, du skal arbejde i. Læs mere her.
Internationale karrieremuligheder
Udenrigsministeriet har oprettet en portal til fremme ansættelse af danskere i internationale organisationer.
Job i EU
Faste stillinger i alle EU’s institutioner besættes gennem en central ansættelsesprocedure - Concurs.
Du kan gå til Concours, hvis du har minimum tre års akademisk uddannelse, dvs. en bachelorgrad. Det er blandt andet også en betingelse, at du er statsborger i et EU-land, samt at du har gode sprogkundskaber i mindst et af de officielle EU sprog foruden dansk.
Der findes concours for danske oversættere, generalister, juristlingvister, bibliotekar/informationsvidenskab, konkurrencelovgivning, erhvervsøkonomi og informationssystemernes sikkerhed.
Pendlere mellem Sverige og Danmark
Bor du i Danmark, men overvejer at pendle til et arbejde et arbejde i Sverige, så er der opmærksomhedspunkter, som du kan læse mere om her.
Jobsøgning i udlandet
Hvis du vil vide mere om jobsøgning i udlandet, tilbyder EURES en guide til jobcentre og andre myndigheder om international rekruttering. Hjemmesiden er for jobsøgere, der ønsker information om mulighederne for at arbejde i udlandet.
Danske lektorer i udlandet
Lektoratsordningen har til formål at udbrede kendskabet til dansk sprog, litteratur og samfundsforhold i udlandet. Der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur og danske samfundsforhold ved ca. 90 universiteter verden over, og man kan tage en master i dansk ved ca. 40 udenlandske universiteter. Lektorer ansat ved udenlandske universiteter, hvor der undervises i dansk, kan søge om tilskud til en række aktiviteter.
Andre nyttige links
Grib Verden
Grib Verden rådgiver og vejleder om alle tænkelige forhold i forbindelse med udrejse, studier og arbejde i udlandet.
DABGO
DABGO er et gratis netværk af over 10.000 erhvervsaktive internationale danskere, der interesserer sig for at skabe nye relationer og derigennem nye muligheder - for andre og for sig selv. Det drives på nonprofit basis af 100 ildsjæle.
Her er en tjekliste over ting, du skal være opmærksom på, når du flytter tilbage til Danmark efter en periode med job i udlandet:
Melde flytning til Folkeregistret
Vælge læge (ellers bliver der automatisk valgt én for dig)
Kontakte SKAT for forskudsopgørelse og skattekort
Afhængig af din situation skal du være opmærksom på, om du også skal:
Melde dig ind i en dansk a-kasse inden 8 uger efter hjemkomsten
Melde dig ind i en dansk a-kasse inden otte uger efter hjemkomsten
Søge kontanthjælp i kommunen, hvis du ikke har arbejdstimer og forsikringsperioder, der kan overføres
Søge opholdstilladelse til din udenlandske ægtefælle
Søge barselsorlov og barselsdagpenge
Søge familieydelser
Tilmelde børn til pladsanvisning
Bytte dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort.
Vil du læse mere om at flytte tilbage til Danmark, har borger.dk mere om emnet.