Ansættelseskontrakt
I din ansættelseskontrakt kan du se, hvad der er aftalt om din løn, dine arbejdsopgaver, din arbejdstid og alle andre væsentlige forhold, der gælder i dit ansættelsesforhold.
Det er oftest arbejdsgiveren, der udarbejder kontrakten, og derfor er det meget vigtigt, at du får læst den godt igennem, inden du underskriver den. Vi kan samtidig hjælpe dig med at være bedst muligt klædt på, så du kan forhandle din endelige løn og endelige ansættelsesvilkår.
Der er vide rammer for, hvad der kan aftales i en kontrakt, så længe det ikke er i strid med lovgivningen, herunder for eksempel funktionær- eller ferieloven. Du kan derfor opleve at blive underlagt særligt begrænsende aftaler såsom kunde- og/eller konkurrenceklausuler. Du bør aldrig underskrive en klausulaftale uden at have sendt den forbi os til gennemsyn inden.
Læs KS' vejledning om klausuler