KS arbejder for, at kompetenceudvikling er for alle og ikke for de relativt få. Og gennem de kanaler vi har, arbejder vi for at understøtte, at alle – uanset livsfase – løbende udvikler deres kompetencer og dermed employability.
KS mener: Kompetenceudvikling skal være muligt og tilgængeligt for alle i alle livsfaser
KS mener
En personlig uddannelseskonto kan understøtte de økonomiske aspekter af kompetenceudvikling
KS arbejder for, at alle vores medlemmer skal have en personlig uddannelseskonto, der kan understøtte behov for kompetenceudvikling og uddannelse. Kontoen kan fundere på samme måde som ATP, hvor både medarbejder og arbejdsgiver indbetaler hver måned.
KS mener
Arbejdspladser skal investere i medarbejdere, der er +55 på lige fod med andre
- KS arbejder for, at der også investeres i seniorer, så man ikke kun taler ’young professionals’. Der skal i øvrigt gøres op med den ledende diskurs om, at man er senior allerede i start 50’erne.
Grundlag for KS’ politiske indsatser for kompetenceudvikling:
Tiden, hvor begyndelsen på arbejdslivet betyder afslutningen på uddannelse er slut
Kompetenceudvikling skal ske kontinuerligt gennem hele arbejdslivet
Der er behov for en bredere og mere ambitiøst tilgang til efter- og videreuddannelse for alle
Vi skal som fagforening være med til at styrke viden og kompetencer, der er vigtige for samfundet
Der er behov for at nedbryde en række barrierer for at sikre den nødvendige kompetenceudvikling
Organisationer bør arbejde strategisk med kompetenceudvikling
Organisationer får – med kandidatreformen – et øget ansvar for at påtage sig opkvalificeringsforpligtelsen
Kommunikationsfeltets udvikling stiller yderligere krav til at vi løbende udvikler vores faglighed
Arbejdsopgaverne udvikler sig
Vores faglighedsundersøgelser viser, at vores medlemmers arbejdsopgaver udvikler sig. Fx arbejder stadig flere med rådgivning, digitalisering og AI
På grund af udviklingen i kommunikationsfaget, skal alle have hurtig og nem adgang til opkvalificering. Undersøgelser viser, at det går bedre med kompetenceudvikling i virksomheder, der har en strategi for kompetenceudvikling. Man kan gøre meget med at arbejde struktureret med en aktiv og dialogbaseret tilgang på arbejdspladserne. De steder hvor det er systematiseret at lederne taler med medarbejderne om kompetenceudvikling, er der også flere, der bliver kompetenceudviklet.
Med kandidatreformen presser vi en opkvalificeringsbyrde over på virksomhederne, og det må sikres, at det bliver løftet.
Arbejdspladserne stiller store krav til, at vores medlemmer følger med udviklingen og holder sig opdaterede, og derfor skal de også selv være med til at understøtte dette. Som faglig forening er vi også med til at sikre kompetenceudviklingen. Vi bidrager blandt andet til medlemmernes kompetenceudvikling gennem faglige tilbud og karrieresparring- og rådgivning.
Stadig flere kommunikatører arbejder med rådgivning (32,7% i 2017 og 51,4% i 2023) og digitalisering (31,7 % i 2017 og 42,6% i 2023).
Flere bruger kunstig intelligens i arbejdet: 23,90 % bruger AI til tekst, 5,18% bruger AI til billeder, 60,25% bruger AI til sprog og oversættelse.
Faglighedsundersøgelsen 2021
- 47% har svaret nej til at have taget efteruddannelse inden for de sidste tre år
- 35% har taget et kortere kursus
- 17% har taget kursusforløb eller certificering
- 2% har taget en master eller længere uddannelse
- 3,4 % svarer andet
Faglighedsundersøgelsen 2023
- 42, 95% har ingen efteruddannelse
- 33,69% har taget et kortere kursus
- 18,5% har taget et kursusforløb eller en certificering
- 2% har taget en master eller en længere uddannelse
- 3, 24 % har svaret andet.
Blandt dem, der ikke får efteruddannelse, er det særligt de unge, der er overrepræsenterede, hvor over halvdelen (51,32%) af demografien 25-35 ikke har fået efteruddannelse de sidste tre år.