Arbejdstid handler primært om, hvor meget der er af den, og hvordan den bruges. Regnestykket skal gå op, så det er hele og effektive medarbejdere og mennesker, der arbejder.  Det er også i virksomhedernes interesse.

Et tilbagevendende problemfelt blandt vores medlemmer er nemlig selve arbejdstiden, som skrider mærkbart - det bekræfter vores faglighedsundersøgelse, og vi hører det i vores rådgivning. Kommunikatørerne får løbende flere opgaver, ansvarsområder og berøringsflader, hvilket vi også tager fat om i politikken om Øget pres på faget.

I KS efterlyser vi et værn, der kan gøre op med fornemmelsen af, at arbejdstiden og arbejdslivet bider sig selv i halen, fordi man aldrig når en restitutionsperiode. Manglen på restitution gælder både medarbejdere og ledere. Der er hele tiden krav om løsning af opgaver, hvor bunken vokser – hastesvar til en minister, hastesvar til øverste chef osv. Frygten for at lave fejl vokser med presset, da der sjældent er tid til fordybelse, fordi arbejdet skal ekspederes hurtigt.

Tendensen med at arbejdstiden skrider mærkbart, ses både hos dem der arbejder inden for det offentlige og dem der arbejder på det private arbejdsmarked.

Fleksibilitet i arbejdslivet indgår desuden som en del af arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Der er et udbredt ønske blandt medlemmerne om, at mulighederne for at tilgodese individuelle behov udvides, så arbejdslivet kan tilpasses den enkeltes behov indenfor mulighedernes grænse.

Grænserne for arbejdstid flyder

Vi oplever, at grænserne for arbejdstiden flyder. Vores tilgængelighed er ”konstant”, herunder også tilgængelighed, når vi er på arbejdet. Det er jo en selvfølgelighed, at vi er tilgængelige, når vi er på arbejdet, men der hvor problemet opstår, er den voksende opgavemængde og kompleksiteten i opgaverne. Kort sagt: KS’erne oplever, at de aldrig når at blive færdige med en, to eller tre opgaver før de næste fem ligger parat. Det er vigtigt at understrege, at vi her også taler om korte deadlines. I relation til emnet ‘arbejdstid’ er det vigtigt at understrege, at opgavetilførslen også sker udenfor almindelig arbejdstid. Det er vores opfattelse, at denne evige strøm af opgaver ofte er medvirkende til, at vores medlemmer bliver sygemeldte eller må skifte job, hvis ingen skrider ind.

En særlig problemstilling i kølvandet er, at der mangler tid til fordybelse og grundighed. Det medfører fejl i arbejdet, og man udvandet faget ved at gå på kompromis med sin faglighed.

Når arbejdspresset er højt, har man også brug for pauser i løbet af dagen. Vores faglighedsundersøgelse viser, at alt for mange KS’ere arbejder i pauser og fritid, og anden forskning viser i øvrigt, at en gåtur på 15 minutter i løbet af formiddagen øger produktiviteten markant om eftermiddagen.

Hvordan gør vi fx?

KS mener, at denne problemstilling skal ses i nøje sammenhæng med ønsket om egen tilrettelæggelse af arbejdstiden, tilrettelæggelse af egne opgaver og krav til ledelsen om at være opmærksom på den enkeltes arbejdstid/opgaver og flow. KS har også en rolle i forhold til at rådgive medlemmerne om tilrettelæggelse af arbejdsdagen, samt hvornår de skal tage en dialog med lederen og for mange opgaver.

I løbet af sommeren 2024 bliver tidsregistrering en pligt for alle virksomheder. KS mener, at registreringen ikke kan stå alene, men skal være et udgangspunkt for en dialog mellem leder og medarbejder. KS mener også, at muligheden for fleksibilitet, egen tilrettelæggelse af arbejdet og restitution skal være lige for alle. Tidsregistreringen skal udløse frihed, som den enkelte medarbejder bliver pålagt af lederen.

KS arbejder for, at vi med en nye arbejdsmodel, hvor fleksibilitet både er et gode og et onde, at arbejdsgiveren pålægges at uddanne ledere til at kunne sætte retningslinjer på arbejdsmængden, arbejdstiden og restitution. Det er vigtigere end nogensinde, at ledere kan understøtte og håndhæve retten til restitution. Det kan være en del af den obligatoriske lederuddannelse vi nævner i vores politik for Samarbejde og Ledelse.